Gode råd eller erfarninger søges(MEGET LANGT)

Jeg vil starte med at fortælle indledningen til historien, hvis man kan kalde den det.. bare så i forstår.

For 8 år siden blev mine forældre skilt.. efter de var blevet skilt skred min far bare.. vi hørte ik fra ham igen..
Han sendte ingen fødselsdagskort, julekort, hilsener, ik en gang en hilsen på min konfirmation fik jeg.. 🙁
Han var bare totalt ligeglad med os.. Når jeg siger os er det mig, mine to søstre og min bror..

Det har været utroligt hårdt at “miste” sin far som 13- årige.. 😥 især fordi vi gik i den udvished over han var henne.. om han levede eller hvad der var blevet af ham 🙁 Fatter ik man ka være så ligeglad med sine børn altså 😥

Fandt ud af for nogle år siden, at han havde boet 4 år i Thailand.. uden vi vidste det 🙄

Lad mig komme til det jeg søger gode råd om:
I dag ringede min mobil med et nr jeg ik kendte.. tog den bare.. så siger en mandestemme er det Isabel jeg taler med.. og jeg siger self ja.. jeg kendte ik stemmen.. så siger han det er din far.. og i det øjeblik han siger det, ka jeg mærke tårerne løbe ned af mine kinder.. få det ligesom jeg har en knude i maven.. spørger ham hvor han har mit nr fra, og siger han har fundet det.. underligt men okay.. han fortæller så at han gerne vi, at han gerne vi se os igen.. og jeg siger så ingenting.. og han fortæller at han gerne vi ha vi skal møde hans “nye” familie.. han er blevet gift igen, og har to små børn 🙄
Hvad fanden i helvede sker der for sådan en mand 🙁
han fortæller han bor i Kbh nu.. der har han boet i 2 år.. sammen med hans kone.. de har to små sønner sammen..

Han vil så gerne se os igen og jeg har det bare på den måde hvorfor først efter 8 år savner han os 😥
Tænk ALT det der er sket på 8 år med os, som han slet ik har været med til at opleve sammen med os… jeg har ik respekt for sådan en “far” eller mand for den sags skyld.. man er sgu ik en mand, hvis man gør sådan noget altså 🙁

Jeg er forvirret over om jeg skal give ham en chance, man ka jo forandrer sig.. men tror det næppe.. har bare ik lyst til at lukke ham ind i mit sind og hjerte, hvis han bare skrider igen 😥

Jeg vil på den ene side gerne ha en far, men på den anden side nej..

Er der nogen herinde med erfarninger omkring det, eller som bare har nogle gode råd omkring.. det håber jeg i har tøser..

Beklager at det blev så langt. Beklager os bandeord/stavefejl

Isabel