Fora Tosserummet Har du givet en kompliment til en fremmed?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5453876
    Sangfuglen
    229 Indlæg

    Jeg er sååååå træt af folk, der taler grimt til hinanden. Jeg er så træt af, at vi er blevet os selv nærmest som samfund. Og jeg har længe været træt af, at man er blevet set forkert på, hvis man har givet ros til et andet menneske…

    … men helt ærlig – hvor fedt er det ikke at blive set og bemærket, når man har gjort noget ekstra? Når man om morgenen stod og tænkte, om man skulle være vovet at tage et bestemt sæt tøj på eller om ens frisure nu er pæn nok osv osv.

    Jeg fik nok til Grøn Koncert. Jeg så en kvinde omkring de 40, som simpelthen var GUDESMUK! Jeg stoppede hende og fortalte hende, at jeg synes, hun så brand godt ud! Fantastisk stil og ja, bare virkelig en smuksak. Hun blev så glad. Som i virkelig glad. Hun sagde, det var der aldrig nogen fremmed, der havde sagt til hende før, og man kunne se i hendes øjne, at hun mente det.

    Jeg har efterfølgende gjort det en 8 gange siden. Når der er kommet den der person forbi, som lige har gjort, at jeg har bemærket denne, så har jeg sagt det til dem. Og helt ærlig – jeg tror, at jeg er begyndt at blive et gladere menneske pga. det. Mere næstekærlig og mere opmærksom på mine medmennesker.

    Jeg vil egentlig ikke så meget andet end høre, om I gør ligesom mig? Har i prøvet at give ros til folk, I ikke kender, men som alligevel har fanget jeres blik?

    Og så vil jeg naturligvis gerne udfordre jer til at rose hinanden. Verden bliver bare så meget bedre, når vi ser det gode i hinanden og ikke det dårlige!

    Så hold kæft hvor ser du godt ud i dag :krammer:

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.