-
ForfatterIndlæg
-
29. juni 2013 kl. 17:08 #5457473
Deesse
24 IndlægHejsa
Vores dreng på 11 måneder, vil intet spise. Han har aldrig været sindssygt begejstret for at spise, men heller ikke det modsatte. Men tidligere svingede hans appetit bare lidt fra dag til dag som den jo gør, hvorimod nu vil han bare aldrig spise. Han bliver ked af det når vi nærmer os med skeen og vender hovedet væk og hvis vi bliver ved at forsøge, så bryder han ud i gråd. Jeg er klar over, at vi risikerer at forværre situationen ved at have så meget fokus på spisning, og vil så nødig komme til at gøre det hele værre for ham. Det er tydeligvis en utryg og træls oplevelse for ham at spise, og ikke en stund han forbinder med glæde og hygge og på anden måde har positive associationer til. Jeg har prøvet at lave mad han kan spise selv og anrette det i mundrette bidder, som jeg så har lagt foran ham, og er gået ud af rummet igen, og så spiste han. Jeg troede redningen var fundet. Det virkede for en stund, også når L og jeg sad vd bordet, når blot vi ikke fokuserede på Elliot men var omhyggelige med at ignorere det, hvis han ikke spiste. Manglen på interesse/fokus så ud til at virke og han spiste! Men desværre stoppede det igen – hvordan og hvornår for ikke at tale om hvorfor ved jeg ikke. Vores dagplejemor sagde i starten, at han spiste godt, men nu fortæller hun, at han ikke er særluig interesseret i at spise og, og at hun må rende og give ham rugbrødshapsere løbende mens han kravler rundt og leger. Det samme gør hans far af og til herhjemme. Det er som om at han kun kan “lokkes” til at spise, hvis han ikke “opdager” at han spiser?! Og selv denne noget uortodokse metode er ikke bulletproof, men den virker nogen gange. I dp lykkes det af og til at få ham til at spise grød – hvorfor ved jeg ikke, han vil ikke have det herhjemme.
Er der nogen som helst af jer, som har prøvet noget lignende eller har nogle gode råd? – Det fylder efterhånden alt for meget for mig og det gør mig så frustreret og ked af det. Jeg vil så gerne have at Elliot skal spise og nyde det og hygge sig, og han har jo brug for næring. Hans almene tilstand, den manglende spisning til trods, er god. Han er glad, kravler rundt og snakkeråber højt til og ad alle – han sover godt om natten og tager to lure i dagtimerne.
What to do???
Maria
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.