-
Indlæg
-
Jeg sad i bussen og kom til at tænke på, hvor mange piger og i meget høj grad mig selv, der frygter at barnet skal få en papmor. Jeg kom til at grine lidt af mig selv, for hvad er det egentlig vi frygter? Hvorfor er der ikke en anden der må lege mor for vores børn? 🙂 Dog ville jeg ikke have at Sofie skulle kalde andre for mor, end mig.. Men vil jo gerne have at hende som engang bliver hendes fars kæreste, elsker Sofie ligeså meget som jeg gør. Tænk hvis han fandt en som ikke brød sig om børn? Eller en som selv havde børn, og gjorde forskel? Tror faktisk når jeg tænker mig godt om, at jeg hellere vil have at Kristian finder en der kan lege mor for Sofie, end en der ikke gider hende.
Må jeg høre jeres mening om sådan noget?
Nu er det jo ikke så sandsynligt med mig – men kort og godt så frygter jeg at hun ikke vil acceptere eller behandle mit barn godt. Det er sådan set det.. det er ikke alle der er lige gode stedforældre!
Jeg er vokset op med både stedmor og stedfar, og det værste man kan få er da en der leger mor eller far for en. Jeg var ved at brække mig over det. Synes det bedste man som stedforælder kan gå ind og være er en ven, dog med en vis autoritet 🙂
hmm, har aldrig frygtet en stedmor.. har kun frygtet at min kæreste gik fra mig, og kun fordi jeg er så glad for ham som jeg er.. alt det andet, har jeg ikke spekuleret på.. Men det er vel også at tage sorgerne på forskud, når vi stadig er sammen,
Det har jeg faktisk aldrig tænt over. Vi er jo så sammen endnu. Men jeg vil ikke have en der leger mor, men heller ikke end er hader mit barn.
Men Hun skal være en god ven for mit barn
Det frygter jeg faktisk også meget. Men som du selv siger, så er det da bedre med en som kan li Alex, end en som ikke kan. Men kan slet ikke klare tanken om at en anden skal gøre alle “mor” tingene sammen med ham. Ja og tage på de ture sammen med hans far, som vi skulle have været på. Ej det lyder underligt, men nu er jeg så også stadig sammen med hans far 🙂 måske derfor det er så underligt for mig at tænke på 🙂
Hmm… Nu er jeg jo selv papmor, om man vil… Selvom jeg IKKE kalder mig det eller hvad man skal sige…..
Her hedder jeg af drengen Louise, og IKKE mor… Jeg vil overhovedet ikk kaldes mor af ham…. Dog frygter jeg en smugle at mine egne kommende børn, kommer til at kalde mig Louise og ikk mor… Hmm… Tror det dog ikke, men jeg ville da være ked af at blive kaldt ved navn af mine egne børn, og ikk mor….
Et eller andet sted er det jo ret svært ikke at få mor-rollen… Når man har barnet meget, og bor og er kærester sammen med faren, og evt. har andre børn….
Hvis man har andre børn, er man jo 100 % mor for dem…
Og hvis man ikke ønsker som bio-mor, at der skal være forskelsbehandling, er man jo så også nødt til at have mor-rollen, over for ens ikke-bio barn…
Ellers kan det jo ikke undgåes der skal være forskel…..Jeg ser feks ingen logik i at: Moren bader alle børn, undtagen det ikke bio. og så bader faderen bio-barnet… – Synes sagtens at moren kan bade alle unger…
Det samme med madpakke og leg osv osv osv…
Barnet VED jo også hvem den “rigtige” mor er…
Jeg ser det nok som at barnet får en ekstra forældre/ven eller hvad man skal sige….
En anden ting, omkring dette emne, vi har talt lidt om her hjemme, som jeg/vi synes er lidt svært er:
hvad med børneopsparing osv…?
Her er det feks. sådan: Barnet har en fra bedsteforældre på morens side, og en fra faderen, (Ingen fra moren og Ingen fra faderens forældre da de er døde)Hvad så med evt andre børn… Hvad skal de have.. er det ikke unfair for dem hvis de KUN får fra forældrene samme beløb som faderen indsætter på den anden opsparing?
Hvad med jul fødselsdag osv? – Skal dele barnet have lige så meget /store gaver som de andre børn der jo ikke har dele forældre eller hvad man skal sige?
Synes bare det er svært… Hvad vil I gøre..? Eller hvordan ser I på det?
Jeg synes det er meget kloge og velovervejede ord Nadja, for ville også langt hellere have at fars kæreste ville mit barn 100 procent. Så er meget enig med dig. Men samtidig ville jeg heller ikke synes det var fedt, hvis hun påtog sig rollen som mor for mit barn, for det er hun jo ikke, hmm det er virkelig en svær balancegang. Jeg tror det jeg ville frygte var at farens kæreste ikke respekterer/ eller i hvertfald accepterer at barnet altså har en mor.
Men ideelt set, ville det jo være fint, hvis farens kæreste ville barnet og samtidig er bevist om at barnet har en mor og handler efter dette.
Synes det er lidt svært at forklare… hmm…Altså… Jeg har taget lidt af mor-rollen til mig… eller hvad jeg skal kalde det…
For jeg sørger for at lave nogle af de ting med drengen, som jeg synes man skal lave i sin barndom, og som jeg ved moren IKKE får gjort med ham…. Egentlig synes jeg jo det er en mor der skal gøre det med barnet…. MEN… Når hun ikk gør det… synes jeg det er ok jeg gør det…
Jeg prøver ikke at gøre mig bedre, eller sjovere eller noget end hans mor, men.. Prøver bare at gøre mit til han får nogle oplevelser i sin barndom…
Det har jeg ikke lige tænkt på… Håber aldrig det bliver aktuelt!!
Men jeg kunne godt forestille mig at det ville være svært, at skulle acceptere!
Frygter faktisk ikke lige i øjeblikket om en anden skal være “mor 2” for Lærke.. Ikke med den kæreste hendes far har nu!
Hun er den bedste af dem alle, og vi har det super sammen, og snakker bare rigtig godt sammen..
Hvis Lærke en dag skulle have lyst til at kalde hende mor, så vil jeg ikke prøve at stoppe hende eller forhindre hende i det..
Så længe jeg stadig blir kaldt mor hehe 😉Er selv papmor (og hvor er den titel da bare fordærentlig hehe)
Jeg blir kaldt store-Mette.. da vi begge hedder Mette 😀
Hun ser ikke sin egen mor, og kalder hende heller ikke for mor, men for Anne-Marie.. Og det er hendes eget valg. Hun ved hun er hendes mor, men vi vil ikke bestemme hvad hun ksla sige..Det er også hende der valgte at jeg så var Store-Mette… 😉Men tilbage til emnet – Nej, jeg frygter ikke en papmor 🙂 I hvert fald ikke den hun har nu..
Tror vi fleste er skræmte/kede af tanken om andre skal “lege” mor for vores barn og det ligger vel i frygten for om andre nu er bedre osv.. Men når det så er sagt må vi smide vores egoistiske tankegang væk for barnets skyld for det er da klart bedre med en omsorgsfuld og kærlig pap mor end en heks som ikke vil sit barn det bedste…
Men tror det er det vi alle frygter, at du skriver, men som sagt vil gøre mit for, at forsøge, at ligge det bag mig hvis jeg endda blev skilt fra ungernes far.
Nu er jeg også papmor og her kalder Vigge mig for mor af den simple årsag at han selv begyndte på det da han var 2½ fordi han ikke ser sin mor og oplever så meget svigt fra hende, lige pt ser han hende slet ikke og vi har ingen kontakt til hende fordi hun selv ikke er til at komme i kontakt med men her har hun også selv sagt (da hun kom hjem efter en 3måneder lang ferie uden børn) at hun ikke magtede det rigtigt og jeg skulle være hans “nye” mor og hun ved også han kalder mig mor… Dog ved han også at hans rigtige mor er hende og kan sagtens skelne.. Men herhjemme bliver der ikke gjort forskel det et fedt om det mig eller kasper der tager os af vigge eller alexander ser ham også lige så meget som min egen som alexander for han har boet her hele tiden dog kun officielt siden juni men ellers har det hele tiden været os der har haft ham… Hvis vi skulle skelne mellem bio og ikke bio ville det være for synd for Vigge han har haft alt for meget svigt fra hans mors side….
Det blev vidst lidt langt men håber det hænger sammen
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.