Hun skal ikke lege mor for mit barn!

Jeg har efterhånden også fået det sådan, at jeg tror når ungerne bliver ældre, at så kan de huske/Ved hvem der virkelig har været der for dem… Om man så hedder mor eller papmor eller ens navn, betyder ikke så meget, men det forhold man har fået til barnet, og det man har gjort for barnet… Det tror jeg de kommer til at tænke lidt på, når de bliver ældre, og selv skal ha unger en gang…

Nu har min datter en *papmor*, og jeg nyder bare at hun ville gøre ting sammen med hendes far og hende, så hun får de oplevelser jeg måske ikke lige har tid til.. jeg ved jeg er en super mor, og hvis sarah fik lyst til at kalde hende mor, så havde jeg ingen problemer med det.. Jeg er ikke usikker på mig selv i rollen som den jeg er, og ville ha det rigtig rigtig godt ved at vide sarah var så tryg ved *papmoren*, hun havde lyst til at kalde hende mor.. det er noget man gør sig fortjent til

De der grænser kunne jeg også godt tænke mig at få uddybet 🙂 Emily har en rigtig dejlig bonusmor! (Bmærk ordet bonusmor, foretrækkes frem for ord som stedmor eller papmor, hvilke lyder så negative) Emily kommer glad hjem og fortæller hvad de har lavet af hyggelige ting i weekenden. Emily har også været på weeked hos hende selvom hendes far desværre måtte arbejde i den weekend hvor han ellers har hende. Bonusmoderen har tilmed sagt at jeg endelig skal ringe hvis jeg har brug for “barnepige” i forbindelse med at jeg har fået job her i ferien med skiftende arbejdstider. De har en del flere penge at gøre godt med end jeg har, så jeg er da kun glad for at de er villige (og det er hun også) til at bruge nogle af dem på oplevelser med Emily. Laver Emily “ulykker” håber jeg da at hun af hendes bonusmor bliver irettesat ligeledes som jeg ville have gjort det, og det gør mig kun endnu mere glad. At man sætter grænser for sine børn, er jo også en måde at vise dem at man holder af dem. Jeg er overbevist om at hun holder meget af Emily, eller i hvert fald gør det i større og større grad for hver weekend der går (hun har ikke været aktuel så længe endnu 🙂 ) Hun vasker Emilys tøj når hun er der, så der stort set intet beskidt er med derfra. Altså gør hun meget ud af at gøre weekendbesøget så behageligt som muligt for mig også. Den respekt hun på den måde viser mig, værdsætter jeg også utroligt højt!

Hvis man ud fra ovenstående kan konkludere at hun “leger mor”, så er jeg glad for at Emily’s bonusmor leger mor! Havde tingene forholdt sig modsat ovenstående, ville jeg være rigtig ked af at hun skulle være så stor en del af Emilys liv. Og jeg er overbevist om at barnet ved hvem der er den “rigtige” mor uanset hvor “god” en bonusmor barnet vil få, hvis ellers de rigtige bånd selvfølgelig er der fra start, og ikke gældende for et tilfælde som beskrevet i tidligere indlæg, hvor bio-moderen aldrig har været der. Er det sådan det forholder sig, ser tingene selvfølgelig lidt anderledes ud

Input fra en rigtig stolt mor til en datter med en rigtig god og værdsat bonusmor!

herhjemme er vi rundt på kryds og tværs jeg har ungerne med 3 forskellige mænd (lyder lidt sygt hehe ) er så gift med elias´s far men både emil og idas fædre har fundet nye koner og de har begge børn eller pap børn ved siden af emil og ida … pu ha det var noget af et puslespil, men kernen er at det faktisk kører rimelig nemt og børnene finder selv ud af hvor meget og hvor lidt de ligger i det … nu har mine børn så ikke haft oplevelsen af svigt af “pap” forældre så det kan jeg ikke snakke med om men her kører det bare 😉
og lige en ting til min mand siger her bagved mig at han hedder ikke “pap” far men han er en social far for var han “pap” så kunne de ligeså godt få en af karton som stod over i hjørnet 😉

Jeg synes der er forskel på, at en anden er “mor” for mit barn og på, at hun er MOR. Hmm lidt svært at forklare..
Men jeg vil ikke have, at en anden kvinde skal være så meget mor for Mathias, at hun deltager i forældremøder uden jeg bliver inviteret; hun vælger om Mathias fx skal konfirmeres; om han må drikke/ryge (eller hvornår han må) og om han skal have mobiltelefon, når han er 5 år eller 10år.
Men hvis Mathias far engang vil have samvær med Mathias og han har en kæreste, så må hun da hellere end gerne passe på Mathias, deltage i hans hverdag (fx forældremøder), købe tøj til ham, bestemme hans sengetid/madvaner/generelle opførsel når han er hos dem.

Men mor er kun min titel- uanset.

@Knøsen85 wrote:

jeg ønsker mig da at emilias far en dag vil finde en kæreste der forgyder hende som var hun hendes egen…

og jeg har da slev omtalt christians fars kæreste som papmor for jeg ønsker da hun behandler ham som var han hendes egen….(hun skal bare ikke belære mig om hvordan jeg skal opdrage ham og hvilke behov han har)
og jeg håber da også på at få en kæreste som vil forgude mine unger som var de hans egne men vil da sige at jeg frygter det at få en kæreste som har barn for hva nu hvis vi overhovedet ikke er enige om opdragelsen og følelserne for barnet aldrig kommer…??

Og hvorfor så ikke, om man må spørge!???

Jeg har feks fundet flere ting, som jeg også har talt med hans mor om, som jeg synes hun gør, som jeg IKKE finder godt for drengen….

Hun lyver for ham, om at hun ryger, hun siger hun er stoppet men det løgn. Somom han ikke kan lugte det?? 😯

Generelt må han ALT hjemme hos hende… Sådan spiller klaveret bare IKKE her!

han bestemmer IKKE alt… JEG vil ha´ han spør INDEN han bare tager af alt muligt forskelligt mad og drikke…. i MIT hjem… Han må gerne få… Men.. Jeg vil gerne vide hvad han tager og hvornår osv.

Hjemme hos hende skal han ikke rydde op på eget værelse… Kun ca 1 gnag hver ½ år!

Hun sørger IKKE for han får børstet tænder…. lidt det samme med bad…

Hun har IKKE styr på møder og arrangermenter i skolen!

Jeg kunne blive ved og ved og ved.. Men læs evt dagbogen! Specielt det sidste indlæg er hendes fortjeneste!

Så jeg synes bestemt det KAN være ok, at rette på moren! Hun er bestemt IKKE fejlfri! – Ikke at jeg selv er det.. meeen….