Hvad skal jeg dog vælge?!

I/du skal gøre havd I/dit hjerte føler…

Alt er svært.. når det skal overvejes.. og hvad vejer tungere end det andet.. altså abort eller at få barnet..

Jeg bliv gravid som 17 årrig.. fik på tvunget en abort.. fra alle kanter.. selvom mit hjerte sagde noget andet.. og det gjorde at jeg gik psykisk ned.. og lukkede mig inde og begyndte at drikke..

Bliv gravid igen som 20 årrig.. pga en mase ting.. da jeg drak og ikke lige kunne finde rundt i tingene..
Jeg har valgt at beholde hende.. da jeg ikke kunne gennem fører en abort igen.. og hun er bare det dejligteste jeg ved idag.. fødte da jeg var 21..
Hendes far ville ogs godt have hende.. så det var dejligt.. vi er dog ikke sammen idag..
holdte selvfølgelig op med at drikke da jeg vidste jeg var gravid.. fra den ene dag til den anden..

Jeg kunne heller ikke se mig selv som mor.. og skulle være gravid osv.. troede aldrig jeg skulle have børn..
Men i takt med at maven voksede, var til jm og høre hjertelyd, til scanninger og se den lille.. ja det hele var bare så utroligt.. så vokser man med opgaven..

Er gravid igen.. og kunne ikke tage en abort.. da jeg nu har min datter.. og jeg tager ansvaret for det jeg har lavet..
Det var da også et sværre valg denne gang.. da babys far ikke er inde i billedet.. men for mig var det, det rigtige at beholde baby.. og det sagde mit hjerte os..

Håber at i finder ud af den rigtige løsning for jer..
Held og lykke..
Hygge fra N&C

Det er den sværeste situation du er havnet i men heldigvis også en som utallige kvinder har været i så der er mange gode råd at få.

Jeg er gravid med et planlagt barn, men det ændrer ikke på at det er de samme overvejelser I skal gøre jer nu, som vi gjorde os inden vi besluttede os for at prøve.

Beslutningen bør både komme an på jeres forhold, jeres økonomi, ambitioner og den måde I lever på nu samt vigtigst af alt den rigtige fornemmelse i maven. Ingen af jer skal tvinges til noget I tror I kommer til at fortryde.

Du skriver at I er 22 og 27 år. Jeg kender mange mennesker på 30+ der stadig opfører sig som teenagere så alder bør ikke være en grund. Mange på over 30 har aldrig haft et længerevarende forhold, er bange for at binde sig, kører karriereræs, rejser meget, you name it… med andre ord lever et liv der ikke gør plads til børn, planlagt eller ej.

På den anden side finder du også de unge (vordende) forældre som har solide forhold, bor godt, har fast arbejde, priorioterer familie, hygge og små ting i hverdagen frem for jordomrejser og chefstillinger.
Og så er der selvfølgelig alle variationerne ind imellem.

Nogle lever i forvejen et liv der er så tæt på idealet om “far, mor og børn” at det kræver ret få ændringer når en lille ny melder sin ankomst, andre skal til at lægge alt om. Det gælder både planlagte og ups’ere.

Pointen er vist, at I skal forestille jer de to scenarier, at beholde barnet eller få en abort og så se på hvilken situation der passer bedst til jer som mennesker og jeres moralske og personlige holdninger.
Abort er IKKE en skam eller et tabu, men det kan forfølge jer i mange år hvis beslutningen tages for hurtigt.

Håber du kan bruge det til noget og ikke faldt i søvn; det blev lidt langt:)
Held og lykke herfra.

ps. Det med at forestille sig som mor kommer ikke nødvendigvis med den positive test. To måneder inden termin har min kæreste stadig et stærkere modergen end mig… Men jeg trøster mig med at den er kommet til alle før eller siden, når barnet kommer ud.

det er vigtigt at du snakker med din kæreste omkring det, høre hvordan han har det med det hele, jeg var selv kun 16 da jeg var gravid,fandt ud af det i 7 mdr, kunne jeg ikke for abort, går heller ikke ind for det!
men havde tænkt på adoption, men jo længere jeg kom hen, ville jeg beholde barnet, og er super glad for det i dag, og måske er det et tegn at du blev gravid trods beskyttelse 🙂 held og lykke med det hele

du ER allerede mor. du bekymre dig allerede om dit barn. om du kan give det det sådan et skal have, og sådan.

jeg kan ikke råde dig til noget. men jeg ved du vil vokse med opgaven hvis du vælger at få barnet og jge ved (fra andre) at det er meget hårdt at få det fjernet.

Uha, den er svær… 🙁 Jeg var igennem den skrækkeligste abort fra den 13. december til den 9. januar… Det er ikke for at skræmme dig fra en abort, men jeg synes også du skal tage med i dine overvejelser om du er stærk nok til at klare en abort…

For mit vedkommende var barnet 100 procent planlagt og døde inde i maven på mig, så det skulle fjernes… Det er meget hårdere psykisk end man regner med og jeg kunne forestille mig, at det – om muligt – er endnu hårdere, når man selv skal tage beslutningen om abort…

I skal selvfølgelig vælge det I mener er det rigtige… Hvis I ikke er klar til et barn, så er det også ok med abort, men det er desværre en rigtig hård omgang… 🙁

Håber I finder en løsning I begge har det godt med! 🙂

….også det at i har brugt prævention……..jeg tænker at der næsten må være en grund til at det lille barn netop vil komme til jer nu. Ja hvis det var mig ville jeg beholde det, da det tog os 18 måneder at blive gravid i også mistede vi det inden 12. uge.