-
Indlæg
-
Hej Piger,
Med det vi går igennem nu, kunne jeg godt tænke mig at vide hvor mange der rent faktisk har været igennem noget lignende.
Har mange af jer har mistet?
Og jeg tænker på både en graviditet, altså en tidlig spontan abort, et foster, altså stadig en spontan abort, eller en provokeret på grund af sygdom hos barnet eller jer selv, eller mistet et barn sent i graviditeten eller efter fødslen?
Jeg har jo selv lige mistet Elias. Hans nyrer var ødelagt, og han ville derfor ikke kunne leve uden for min mave, og vi valgte derfor at stoppe hans lidelser allerede nu. Han kom ved meget tidlig igangsat fødsel i 19. uge. Mod alt forventning levede han ved fødslen, og 3 timer og 27 minutter efter. Han blev derfor nøddøbt, og gik fra at være en abort og et foster, til at være et rigtigt barn.
Fortæl om jeres egne oplevelser
Jeg er så utrolig ked af det på jeres vegne.
Jeg har heldigvis aldrig gået noget af det igennem og håber heller ikke at jeg kommer til det.
Jeg har, indenfor et år, haft tre spontane aborter.
Pt er der lange udsigter til en lillebror/søster.jeg midste i uge 14 med vores først barn det viste sig at der ikke var noget foster,eller det var gået til mieget tidligt i forløbet.
jeg var meget ked af det længe.
jeg er så ked af det på jeres vejne.hislen heidi
Er virkelig ked af det på jeres vegne, det er simpelthen uretfærdigt!
Jeg har heldigvis aldrig selv mistet (7-9-13).Knus Cecilie
Har aldrig selv mindstet. Men jeg har en bekendt, som har 3 små drenge på kirkegårde.
De 1 og 2 gravidtet, endte i henholdsvis i uge 22 og uge 24. Hun danner blodpropper i sin moderkage, så børnene fik ingen næring og døde.
Skæbnen vill at den 3 gang holdte de ekstra øje med hende, og i uge 34 blev han taget ved kejsersnit, da der igen var kommet blodpropper i moderkagen. De lå i Odensen i 14 dage, da han havde problemer med maven, og dagen før de skulle til overflyttes til Esbjerg, skete det frygtelige at han fik tarmslyng, og døde af det. 😥
Hun har nu opgivet af få børn 🙁
jeg har den 2 okt (tirsdag) midstede jeg vores 3 ønskebarn ved en sa, og avs hvor gør det ondt..
jeg fik at vide lørdag før at der ikke var noget foster og var indstillet på at der kun var en fostersæk men alså om tirsdagen fandt jeg et lille foster på ca 2 cm med anlæg til arme,ben og øjn.. og et bankende hjerte og den lille hale et foster har..nu ved jeg godt at der er mange som har fået abort ( og det er ikke nogle kretik) men efter jeg har set min lille baby med bankende hjerte ved jeg at jeg aldrig skal have en abort på nær hvis der er noget galt men barnet…
men jeg håber da lykken tilsmiler os igen for det er noget af det frygte man kan opleve hvis man ønsker sig brændene..
Jeg mistede i Sommers .
Jeg var i følge min læge i 11 uge, ved godt det ikke er så meget.
fosteret/barnet var død i 7 uge ca, jeg begyndte at bløde meget lidt men ville have det tjekket alligvel, blev så scannet og fik så den dårlige nyhed, kæresten ventede uden for . var totalt smadre så kunne ikke engang snakker var i chok, lægen måtte fortælle kæresten det , jeg kom ind igen nogle dage efter fordi de ikke havde fået det hele med.. vi græd i mange måneder efter, men vi kom ovenpå igen, man glemmer aldrig men man heeler..
jeg har en sygdom der hedder pco som gør jeg har lidt sværere end andre ved at blive gravid, på trods af at jeg var været gravid 2 gange, en provokeret abort i en meget tidlig alder og så nu her som 18 årig ikke planlagte men ønsket,, Selv om det var så kort tid tænker jeg stadig på det og det gør stadig ondt..
men man kommere videre det skal man. selv om det er SÅ svært..
Føler din smerte Naddi, selv om det måske ikke er helt det samme vi har gået igennem føler jeg med dig, du ER en god mor, og jeg ser meget op til dig, vi sidder herhjemme tit og ser dig på tv, Du giver mange mennesker styrke, Du er en sej og stærk pige, men det er oki at græde, det er oki at føle det hele kan være lige meget… skrig igennem hvis det er det du har brug for.
Husk altid at lyset altid er for enden af tunlen og at der kommer lysere tider. husk og snak om det når du har brug for det..
Det er IKKE din skyld, DU har ikke gjort noget forkert og kunne ikke have gjort noget..Kæmpe krammer til dig og dine 3 drenge
Elias passer på jer alle oppe fra himlen.krammer Mathilde
Jeg havde en SA i starten af september, jeg var heldigvis ikke så langt henne, men sys godt nok det var hårdt alligevel, det var virkelig et ønskebarn! Vi forsøger igen, så må jo bare vente at se hvor længe der går før den forhåbentlig er der igen 🙂
Vil ikke ligefrem sige, at jeg har væres igennem noget lignende, men jeg har også prøvet at miste. Dog i uge 10. Jeg vidste ikke jeg var gravid (dog et ønskebarn alligvel). Havde igennem gravidititen taget medicin, som kunne være meget skadeligt for barnet. Sandsynligheden for at fosteret havde taget skade var stor, og valgte derfor en abort. Jeg tilgiver aldrig mig selv for det. Hvorfor fandt jeg ikke ud af at jeg var gravid i tide? Tænker hver evig eneste dag, på det barn der kunne være blevet til. Tænker om det var en for egoistisk beslutning jeg tog, for der var jo også chance for at mit barn var rask. Selvom dette skete i 10 uge, er det noget der vil følge mig i al fremtid. Er nu gravid igen og i uge 23, men har igennem hele forløbet haft det rigtig skidt i graviditeten. Og tror det skyldes min “fortid”. Jeg er SÅ bange for at der er noget galt, og jeg er SÅ bange for at miste igen. Det vil jeg ikke kunne magte.
Kære Nadja, håber du en dag vil blive velsignet med endnu et skønt barn, hvor alt er vel. Det vil ikke tage smerten fra dig, men det vil gøre dagene lysere.! Knus herfra!!!Du har jo hørt min historie en gang, men jeg fik en abort da jeg var 15+0 fordi vores lille ufødte datter havde Down Syndrom. Vi fik beskeden da jeg var 14+6, og ud kom hun den dagen efter.
Jeg ved hvordan i har det, og er frygtelig ked af det på jeres vegne.Vil ikke ligefrem sige, at jeg har væres igennem noget lignende, men jeg har også prøvet at miste. Dog i uge 10. Jeg vidste ikke jeg var gravid (dog et ønskebarn alligvel). Havde igennem gravidititen taget medicin, som kunne være meget skadeligt for barnet. Sandsynligheden for at fosteret havde taget skade var stor, og valgte derfor en abort. Jeg tilgiver aldrig mig selv for det. Hvorfor fandt jeg ikke ud af at jeg var gravid i tide? Tænker hver evig eneste dag, på det barn der kunne være blevet til. Tænker om det var en for egoistisk beslutning jeg tog, for der var jo også chance for at mit barn var rask. Selvom dette skete i 10 uge, er det noget der vil følge mig i al fremtid. Er nu gravid igen og i uge 23, men har igennem hele forløbet haft det rigtig skidt i graviditeten. Og tror det skyldes min “fortid”. Jeg er SÅ bange for at der er noget galt, og jeg er SÅ bange for at miste igen. Det vil jeg ikke kunne magte.
Kære Nadja, håber du en dag vil blive velsignet med endnu et skønt barn, hvor alt er vel. Det vil ikke tage smerten fra dig, men det vil gøre dagene lysere.! Knus herfra!!!Efter 5 års kamp med at blive gravid, kom jeg endelig til en gynækolog og på pergotime.. Blev gravid et halvt år efter, men fik en sa i 9./10. uge.. Denne gang har det da holdt indtil videre.. (Et år efter)… 🙂
Jeg har aldrig mistet (heldigvis) jeg håber heller aldrig jeg gør.++++++ alt hva jeg kan.
Jeg har ondt af alle andre som har skulle gennemgå sån en forfærdelig ting. En sån en smerte er der ingen som fortjener..
Håber alle som har mistet lykke til i fremtiden. Må lykken tilsmile jer, som den selvfølgelig vil…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.