-
Indlæg
-
jer der har en papfar til jeres børn, hvor meget får han lov til at opdrage på “jeres” barn? har læst et par gange herinde da det er ens biobarn, så skal man også automatisk ha det sidste ord i opdragelsen.
jeg har en dejlig kæreste der er papfar til mit store barn, han opdrager på lige fod med mig, da vi er i et forhold og han bor sammen med os, så synes jeg det er det mest normale, eller hva??
For mit /vores vedkommende så er det på ligefod.. Men nu har vi også begge børn boende hjemme fra tidligere forhold, dvs 3 stk i alt.. Og hvis den ene ikke må opdrage som den anden, vil det da blive noget værre rod…– Det eneste jeg siger nu her er at mht Silas’s kolde tyrker der er det MIG og kun MIG der tager mig af det, for det er nu engang mig der kender Silas bedst, og ved hvornår han er ked af det og hvornår jeg bør gribe ind… Mig der kender hans grænser… Men det er også accepteret..:)
Jeg sys det kommer meget an på hvornår papfaren kommer ind i barnets liv…
Hvis min kæreste er en jeg kommer til at være sammen med til mine dages ende, eller i mange år frem.. Så kommer han til at opdrage på ligefod med mig. Men han har os kendt Sam siden han var 6 mdr. Det er pt. mig der ordner ALT med Sam, fordi jeg ikk vil ha at Sam bliver for knyttet til ham hvis det ikk er noget der holder….
Her hjemme opdrager vi på ligefod og han er lige så stor en del af min søns liv som jeg er, han kan lige så vel tage til ørelæge og div. ting som jeg kan.. Det eneste han ikke kan er at tage barnets første sygedag.. Men nu har vi også været sammen i 4 år til sommer..
Nu venter vi jo en til november og jeg er slet ikke nervøs for at min kæreste vil gøre forskel.. Min kærestes fam. behandler også min søn som deres eget barnebarn osv.
Når min søn er syg bliver han tit passet af min kærestes mormor og morfar..Det er lidt forskelligt …
Jimmi har ikke været der i hele Emils liv … – De første 2 boede jeg sammen med Emils far – Et voldeligt forhold hvor Emil så nogle grimme ting ..
Derfor har jeg også svært ved hvis Jimmi skælder ud på Emil og Emil begynder at græde … Det har sat sig i mig det fact at Emil har oplevet grimme ting …Men putning badning og tandbørstning er oftest Jimmis “job” … Så kan jeg opdrage.. 😉
nu er maya ik så gammel, men når den tid med sådan riugtig opdragelse osv kommer jamen så bliver det på ligefod..
hun skal hører lige meget efter mig som efter stefan og have respekt for os begge ..sådan syns jeg det er bedst..
da jeg selv var barn og havde en papfar ønskede jeg da selv han også gik ind og tog del i det da jeg syns det virkede helt forkert at hver gang jeg spurgte om noget sagde han – spørg din mor eller sådan noget …
når man bor under samme tag mener je at begges regle rosv gælder..
er man uenige må man tage den når børnene er kommet i seng ..herhjemme er jeg Papmor og vi opdrager på lige fod med hinanden, der er nogen gange jeg er uenig med min kærestes måde at gøre tingene på fordi han kan ha svært ved at sætte grænser og er nemmere at overtale fordi han jo er FAR men det tager vi også senere og finder et kompromis men vi venter jo også en søn mere og ville nok blive pænt pissed hvis det kun var der jeg havde noget at sku ha sagt
min kæreste opdrager på lige fod ligesom jeg! meen, vil sige hvis vi er uenige så er det mit ord der til sidst er ” lov” , Så snakker vi om det senere , og indgår en kompromis.. 😀
Hmm… Hvis min søn en dag fik en papfar, og vi boede sammen, skulle han da have lov til at opdrage på mit barn også, men hvis ikke vi boede sammen, så nej.
Jeg var engang selv papmor til en pige på 4 år, og hendes halv storebror på 7 år, dog kun på gule plader. Min daværende kæreste havde meget svært ved at være bestemt overfor sine børn, så da hans datter op til flere gange, havde kaldt mig et eller andet, kan ikke lige huske hav det var, så sagde jeg altså bestemt men pænt til hende, at det kunne kun godt stoppe med, hvor til min kæreste hendes far, sagde til mig foran sine børn, at sådan skulle jeg ihvertfald ikke tale til hans datter, det blev jeg sq ret pisst over, specielt fordi det blev sagt foran hans unger, så de troede jo der efter at de kunne tillade sig hva som helst, over for mig… fordi deres far jo holdt med dem… 👿 Nå bare lige en lille side bemærkning.20369 Indlægpå ligefod vi bor sammen og han er lige så meget forældre som jeg er !
Hvis barnet bor sammen med papforælderen så SKAL pap’en være en del af opdragelsen.
Sådan er der her og det samme er tilfældet når hun er hos hendes far.
@Lykken07 wrote:
Hmm… Hvis min søn en dag fik en papfar, og vi boede sammen, skulle han da have lov til at opdrage på mit barn også, men hvis ikke vi boede sammen, så nej.
Jeg var engang selv papmor til en pige på 4 år, og hendes halv storebror på 7 år, dog kun på gule plader. Min daværende kæreste havde meget svært ved at være bestemt overfor sine børn, så da hans datter op til flere gange, havde kaldt mig et eller andet, kan ikke lige huske hav det var, så sagde jeg altså bestemt men pænt til hende, at det kunne kun godt stoppe med, hvor til min kæreste hendes far, sagde til mig foran sine børn, at sådan skulle jeg ihvertfald ikke tale til hans datter, det blev jeg sq ret pisst over, specielt fordi det blev sagt foran hans unger, så de troede jo der efter at de kunne tillade sig hva som helst, over for mig… fordi deres far jo holdt med dem… 👿 Nå bare lige en lille side bemærkning.Kender jeg alt til… Min x havde to børn – en datter på 7 og en søn på 5 .. De kom hjem til os 1 gang om måneden og det var et sandt helvede!!!
(vi var heller ikke kærester ret længe)
Han havde altid meget travlt med hvordan og hvorledes Emil skulle opføre sig … Emil har altid været dygtig til at spise pænt – samt sige tak for mad… En MEGET vigtig opdragelsesinstans i min verden er at man siger tak for mad…
Hans to M*G unger svinede med maden og sagde intet når de rejste sig …
Der havde jeg fat i nakken på ham – Hans svar var at det kunne man ikke forlange af weekendbørn… Øøøh Jo det kan man så godt … Emil var dengang 2½ år … Og han har altid sagt tak for mad (med sit eget sprog)
Så vi nåede ikke at være sammen i mere end ½ år – simpelthen fordi hans unger måtte gøre hvad det passede dem – Men Emil på 2½ skulle altså være bedre opdraget iflg. ham… Flot siger jeg bare… 👿@Lykken07 wrote:
Hmm… Hvis min søn en dag fik en papfar, og vi boede sammen, skulle han da have lov til at opdrage på mit barn også, men hvis ikke vi boede sammen, så nej.
Jeg var engang selv papmor til en pige på 4 år, og hendes halv storebror på 7 år, dog kun på gule plader. Min daværende kæreste havde meget svært ved at være bestemt overfor sine børn, så da hans datter op til flere gange, havde kaldt mig et eller andet, kan ikke lige huske hav det var, så sagde jeg altså bestemt men pænt til hende, at det kunne kun godt stoppe med, hvor til min kæreste hendes far, sagde til mig foran sine børn, at sådan skulle jeg ihvertfald ikke tale til hans datter, det blev jeg sq ret pisst over, specielt fordi det blev sagt foran hans unger, så de troede jo der efter at de kunne tillade sig hva som helst, over for mig… fordi deres far jo holdt med dem… 👿 Nå bare lige en lille side bemærkning.Kender jeg alt til… Min x havde to børn – en datter på 7 og en søn på 5 .. De kom hjem til os 1 gang om måneden og det var et sandt helvede!!!
(vi var heller ikke kærester ret længe)
Han havde altid meget travlt med hvordan og hvorledes Emil skulle opføre sig … Emil har altid været dygtig til at spise pænt – samt sige tak for mad… En MEGET vigtig opdragelsesinstans i min verden er at man siger tak for mad…
Hans to M*G unger svinede med maden og sagde intet når de rejste sig …
Der havde jeg fat i nakken på ham – Hans svar var at det kunne man ikke forlange af weekendbørn… Øøøh Jo det kan man så godt … Emil var dengang 2½ år … Og han har altid sagt tak for mad (med sit eget sprog)
Så vi nåede ikke at være sammen i mere end ½ år – simpelthen fordi hans unger måtte gøre hvad det passede dem – Men Emil på 2½ skulle altså være bedre opdraget iflg. ham… Flot siger jeg bare… 👿@Lykken07 wrote:
Hmm… Hvis min søn en dag fik en papfar, og vi boede sammen, skulle han da have lov til at opdrage på mit barn også, men hvis ikke vi boede sammen, så nej.
Jeg var engang selv papmor til en pige på 4 år, og hendes halv storebror på 7 år, dog kun på gule plader. Min daværende kæreste havde meget svært ved at være bestemt overfor sine børn, så da hans datter op til flere gange, havde kaldt mig et eller andet, kan ikke lige huske hav det var, så sagde jeg altså bestemt men pænt til hende, at det kunne kun godt stoppe med, hvor til min kæreste hendes far, sagde til mig foran sine børn, at sådan skulle jeg ihvertfald ikke tale til hans datter, det blev jeg sq ret pisst over, specielt fordi det blev sagt foran hans unger, så de troede jo der efter at de kunne tillade sig hva som helst, over for mig… fordi deres far jo holdt med dem… 👿 Nå bare lige en lille side bemærkning.Kender jeg alt til… Min x havde to børn – en datter på 7 og en søn på 5 .. De kom hjem til os 1 gang om måneden og det var et sandt helvede!!!
(vi var heller ikke kærester ret længe)
Han havde altid meget travlt med hvordan og hvorledes Emil skulle opføre sig … Emil har altid været dygtig til at spise pænt – samt sige tak for mad… En MEGET vigtig opdragelsesinstans i min verden er at man siger tak for mad…
Hans to M*G unger svinede med maden og sagde intet når de rejste sig …
Der havde jeg fat i nakken på ham – Hans svar var at det kunne man ikke forlange af weekendbørn… Øøøh Jo det kan man så godt … Emil var dengang 2½ år … Og han har altid sagt tak for mad (med sit eget sprog)
Så vi nåede ikke at være sammen i mere end ½ år – simpelthen fordi hans unger måtte gøre hvad det passede dem – Men Emil på 2½ skulle altså være bedre opdraget iflg. ham… Flot siger jeg bare… 👿
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.