-
ForfatterIndlæg
-
28. juli 2007 kl. 13:21 #5360369
LMC
752 IndlægNå vi er så heldige at farmand er på djævleøen til polterabend hos en kammerat som snart skal giftes. Mor og unger er så alene fra fredag middag til søndag aften. Jeg troede jo de var begyndt at arte sig…meeeeeeeeeeen nej.
Fredag: de tager tårevædde afsked med far – mor er totalt overflødig. De skriger herefter hjerteskærende “faaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaar” alle 3 ude ved døren i 45 min. Pyha. To is hver og en disney film senere….så er der nogenlunde ro.
Frokost spiser de godt af og så mener mor de skal putte til middag. Hmmm nååååå nej…det synes de ikke lige så i 2 timer putter og putter mor. Den ene gang kan mor ikke finde Michelle og Nicole…de har puttet sig UNDER sengene og ligger og siger shyyyyyyyyys til hinanden!! Totalt griner.
Kl. 16.30 kyler mor dem i bad. Kl. 17 slimer de hen af gulvet af træthed men vi får da noget aftensmad i rimelig ro og fred. Kl. 19 sover Nicole på sofaen …..19.30 beder de selv om at komme i seng. Aaaahhh dejligt tænker mor……men så er der lige det der med hybris og nemesis. For fra kl. 19.30 og frem til 21.15 skriiiiiiiiiiiiiiiiiiiiger Nicole i et væk:
“Jeg vil op”, “jeg vil ha guf”, “jeg vil have far”, “jeg er tørstig”, “Jeg har pruttet”…er bare et udpluk af undskyldningerne. Kl.21.15 ringer mormor for at høre om mor er i live og på mystisk vis gør telefonens kimen det at barnet lægger sig ned og sover.
Lørdag: mor er bustet for hun har været vågen 787 gange i nat for nu liiiiiiiiiiiiiiiige at høre om de skulle skrige. Det gjorde de nu aldrig. Står op kl. 8 og går i bad og kl. 9 er ungerne oppe. Allerede kl. 10 tigger de om is. Mor leder efter is men det viser sig der ikke er flere inde i fryseren i køkkenet. Leder efter nøglen til kummefryseren….som er pistvæk!!! Nu skriger tre unger “ISSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS” på fuld styrke. Klæder 3 unger i tøj og siger vi skal gå til købmanden og købe en. Louise og Michelle er friske på det. Men Nicole…..hun er “bange for bilerne” selvom vi kun skal krydse en mindre vej og ellers en stor fodboldbane for at komme derover. Mor bærer/slæber 14 kilos unge hele vejen og selv inde hos købmanden vil hun bæres. Mors arm gør stadig ondt i skrivende stund.
Nå vel hjemme igen. Leg i haven og så vil de efter 1 1/2 time ind og se film. De ser så Junglebogen 2 og vil så gerne se en mere. De vælger 3 forskellige!! Efter megen parlamenteren og skrigen ender det på Plys og Hafferlaffen. halvvejs i filmen udvandrer Nicole….mor er ikke urolig…men altså hun er meget stille. Så falder noget på gulvet og mor vil lige tjekke: 4000 sødetabletter ligger blandet op i glas saftevand over HELE stuegulvet. Kyler ungen ind i soveværelset og rydder op. Da mor er færdig går hun ind i soveværelset igen: nu har Nicole trykket en halv tube babycreme ud over sig selv og det meste af sengen!!!!!!!!!!!!!!!! Heldigvis er filmen færdig nu så 3 unger bliver skiftet og smidt i hver sin seng med strenge formaninger om at sove!!!!!!
Nu sidder mor her: træt fordi hun ikke har sovet, sulten fordi hun ikke nåede at få ret meget frokost, skal rydde resten af sødetabletterne og cremen op + tre tons vasketøj, forberede aftensmad og tømme opvaskemaskine, fodre børn og putte dem…..og det er kun lørdag.
“I tilfælde af kreative børn”
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.