Jack!!!! (Lina)

Her er det 🙂

For mig tog livet en hjertevarm drejning
Da jeg fik min titel som mor
Den skønneste dreng med de smukkeste øjne
Der er blevet set på vor jord.

Min lille Elias sku ændre min verden
Berige den med hjerteslag
Og give mig vished dybt inde i hjertet
Om han sku bli lyk’lig en dag.

Forholdet gik dog ikke til faren
Vi skiltes, slet ikke som venner
En helt ny hverdag sku mestres alene
I farvandet fuldt af fjender.

Det var ikke nemt, men det var det rette
Det eneste som jeg ku gøre
For det var så sikkert Elias’ stemme
Var den eneste jeg sku høre.

Han er jo det centrum i mit univers
Som giver livet forstand
Som gir balance i tanker og handling
Trods han er en lille mand.

Og han blev større og lærte at kravle
Sagde mam mam og fik tænder
Og satte små fodspor i mit moderhjerte
Og satte et aftryk med hænder.

Vi boed’ hos mormor som passede på os
Og sørgede for hjertevarmen
En lille oase af kærlighed som
Var særdeles tiltrængt i harmen.

I tusindfold flød de salteste tårer
Fra øjenkrog hen over kind
For jeg følte afmagt og sorg over det
Som var ødelagt i mit sind.

Da vi så ku flytte og skabe et hjem
Da vi fik et sted for os selv
Begyndte Elias at gå med lidt støtte
Og med lidt forstand go lidt held.

Og han sagde moar med små glimtende øjne
Med trutmund og skæve små smil
Og gav mig en følelse som ingen anden
Af kærlighedsstorm uden hvil.

Jeg fandt et selskab i en anden mand
Som lærte mig at føle livet
Og lod sig mig vise at omsorg er dejlig
Og også skal tages for givet.

Elias forskånes for trusler fra faren
Som ikke er færdig med mig
Han truer på livet og er ubehag’lig
En uægte mand som er fej!

Jeg kæmper igennem og gør det endnu
For det har jo tæret så meget
At mærke på livets brutaleste tomgang
At mærke en livsgnist forbleget.

Elias har været så vigtig for mig
For han har holdt mig oven vande
I tider hvor jeg ville opgive alt
Og brugte tid på at forbande…

Jeg har gjort alt det jeg kunne for ham
For at skåne ham for den smerte
Det er når man føler den nærmeste nære
Dolke en midt i ens hjerte.

Selv nu i dag er såret ej helet
Det bløder en smule når jeg
Tænker tilbage på alt det han gjorde
For at skabe såret i mig.

Jeg er så knust fordi at jeg føler
Jeg har vær’t blåøjet dum
Og ikke så helt i hvilket omfang
At ham idioten var grum.

Jeg ved dog også at jeg er en kvinde
Som virkelig kender at kæmpe
Jeg har svunget sværdet så højt på en himmel
At det helt ku solen neddæmpe.

Jeg er kommet styrket igennem det hele
Og jeg er opmærksom på at
Der intet i verden skal komme at såre
Mig eller min lille skat.