…. Men jeg HADER når det først er 2. gang jeg går til tjek med Hjalte, det sker 👿
Da han var 15 måneder kunne jeg mærke at han var angst for at gå, han gik først da han var 18½ måned og ganske rigtigt fandt jeg ½ år efter ud af at det var fordi barnet havde haft så meget tryk på ørene at det var ubehageligt for ham at gå, han havde simpelthen ingen balance.
Det blev fejet af vejen med et “det skal nok komme” og “han ER jo født for tidligt” af min dengang meget inkompetente læge, som nu er skiftet ud og min nye læge fandt straks ud af at det stakkels barn var halvdøvt.
Han har længe rallet og snorker ekstremt højt og da han blev tjekket hos ørelægen insisterede jeg på at der måtte være tale om polypper, men nej nej, det kunne der ikke være tale om, han skulle bare have lagt dræn!
Da han var til kontrol 3 uger efter drænet blev lagt, var hans rallen og snorken stadig ikke blevet bedre og jeg bad ørelægen om at henvise mig til Gentofte for at få en anden læges mening!
Der har vi så været i dag og “dommen” lød SELVFØLGELIG på at Hjalte skal have fjernet polypper, det var hun på ingen måde i tvivl om!
Fra nu af følger jeg min intuition og banker i bordet FØRSTE gang, er træt af at blive stemplet som overpyldret og bekymret når jeg tydeligvis har haft ret hver gang!
Andre der oplever at de ikke bliver hørt af læger/hospitaler?
Vi forældre burde jo være dem der kender vores børn bedst 🙄