Jeg har lige oplevet at miste mit foster igen for tre gang. Vi har prøvet at at blive gravide i 23 måneder, det var en hård tid hvor alle tanker fløj rundt i hovedet, kan vi blive gravide, er der noget galt med os… o.s.v.. Endelig skete det, prøven var positiv, vi var overlykkelige og fortalte alle venner, samt familie det. Vi havde nok mest lyst til at skrige det ud til alle! Jeg elskede følelsen af at være gravid… men desværre fandt vi i fredags ud af, at jeg havde aborteret. Der lå dog stadig noget tilbage i livmoderen, så jeg går i øjeblikket og bløder for at få resten ud. 😥
Det er hårdt, jeg græder en del og kan ikke forstå hvorfor det skulle ske for os. Det er så uretfærdigt. Det værste er, at jeg slet ikke kan glæde mig over mine veninders graviditet mere.
Nu håber jeg bare på at få det her overstået og komme videre. Vi vil så snart min næste menstrution har været der, gå i gang igen. Vi vil bare være forældre igen , hurtigst muligt.
Knus og tanker til alle jer der går i samme situation som mig, og tak fordi jeg måtte dele min historie.
birgitte som var i 6+5 denne gang