-
Indlæg
-
jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal skrive det her,men nu prøver jeg også må vi se hvad det ender med….
jeg er sammen med min kæreste på 3 forsøg,og det tyder ikke på at der er sket nogen forandring….som vi troede….
fx min familie respektere fuldt ud at vi er sammen,men hans forældre,ja faktisk stort set det meste af hans familie har et problem med at vi er sammen,jeg snakker dog en del med hans kusine og hun er en dejlig tøs….men jeg forstår ikke hvorfor de skal ha sådan et stort problem med mig…jeg har intet gjordt….hvad jeg ved af da
mine svigerforældre har endda forsøgt at købe min kæreste osv…og han har ingen rygrad og vil ikke undvære mor og far….så de ved de kan lege med ham som de vil….
jeg kun blive ved med at fortælle men det her er bare et af de fx der er….
et andet et er at da vi valgte at give det det 3 forsøg,var vi enig om at vi ikke skulle bo sammen og være sammen hele tiden,og det er lige præcis sådan det gik…og nu har jeg sagt stop jeg vil ikke bo med ham nu…vi skal lige være sikker på at det skal være os inden vi bare flytter sammen og hans forældre/familie skal jo os respetere mig og min søn som dem vi er….og kan det ikke lade sig gøre,så skal det nok ikke være mig og ham….er det forkert at man ikke er sammen hver evig eneste dag? når vi ikke bor sammen
er der nogen der har stået i lign sted? der er meget mere at fortælle…men holder her….håber i kan give et godt råd hjælp…
jeg er så træt af det her så overvejer at opgive….
Som jeg læser det, så er det egentlig ligemeget om I bor sammen eller ikke gør, for det ændrer ikke noget på situationen.
Du kan ikke kræve at folk skal respektere dig eller din søn, og hvis din kærestes forældre ikke vil det så er det ligemeget om ja.. igen om I bor sammen, bliver gift eller bor hver for sig.
Hvis din kæreste ikke har rygrad nok til at sige fra over sine forældre nu, så vil jeg nok anbefale dig at søge mere modne græsgange.
Jeg har det også sådan med den mindstes far vi er også sammen nu for 3gang og har sagt jeg vil flytte sammen med ham men er nu lidt i tvivl om vi skal alligevel hans mor og søster er sure på mig fordi de mener jeg leger med hans følelser men har bare ik rigtig ku finde ud af det pga den måde han er på nogen gange så ved heller ik hvad det ender med selvom jeg gerne vil være en lykkelig familie det er svært nogle gange og finde ud af…
jeg er faktisk ligeglad med om de kan li mig og patrick eller ej…men problemet er at hvis jeg vælger at sige nej til at ta med ned og besøge dem…så bliver der os ballade…så tror bare det er bedst jeg måske tager det store valg….
ja da min msn er jeanne_madsen@hotmail.com så tilføj mig bare…ss
Personligt syntes jeg du skal snakke med din kæreste. Jeg tror at han er nødt til enten at snakke med sin familie eller vælge dem fra, men det kan helt tydeligt ikke fortsætte mellem jer sålænge i har det problem hængende.
Jeg syntes det lyder klogt af dig ikke at flytte sammen med ham igen før det går bedre!
jeg har bedt ham om at snakke med dem….han ringede så lige for et par timer siden og fortalte at nu ku de godt acceptere mig,hvis jeg havde forandret mig…hmmm skal det gå efter deres hovede?
han er en mand som ikke har helt sin egen mening desvære og han her meget knyttet til sin familie især mor og far.
jeg vil ikke kun be ham vælge,det ville da ikke være fair,så vil jeg hellere trække mig tilbage selv….
jeg tænker bare meget er alt det her virkerlig alle kræfterne værd?
jeg skal jo tig og be manden om at gøre bare lidt for at få det til at kører….. åh er så fortvivlet….suuuuk
men 1 ting er fast jeg skal ikke bo med ham så længe det kører sådan..
så er der kommet en afklaring på det hele…..vi er gået hver til sit…..så nu er hans moooooor og far i hvert fald glade….. men det er det bedste for os alle….vi var for forskellig…og næste gang vælger jeg en med mere rygrad hihi og en der er mere selvstændig….det er så afslutning på dette inglæg…go søndag til jer tøser
ej det gør mig ondt, men det lyder på dig det er det bedste og så er det jo det vigtigste.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.