Ked, skuffet, sur?!?

Hej tøser.

Jeg blotter mig lige lidt! Hvis du ikke gider høre om andres problemer, skal du ikke læse videre :blink:

Jeg sidder her med en følelse af ØV! Jeg ved ikke rigtig hvad den betyder, om jeg er sur, skuffet ked af det.. Måske meste det hele på en gang :græder:

Jeg tror jeg er en rigtig skodkone. Jeg er sur og skælder ud hele tiden. Altså på M, ikke på børnene.. Jeg ved ikke om det er mig eller ham den er gal med.

Et eksempel fra igår – M og jeg er på vej i Ikea sammen med vores søn på 3. Vi sidder og smalltalker:

Mig: “hvordan går det med foden? Tager du på arbejde imorgen?” (Han forstuvede den i weekenden)
M: “Ja det regner jeg med”
Mig: “Hvad sagde chefen”
M: “ik’ så meget”
Mig: ” Er han ikke glad for du kommer tilbage nu?”
M: “Det ved jeg ikke, jeg har sagt op”
Mig: “Har du sagt op!?”
M: “Ja”
Mig: “Hvornår”
M: “i fredags”
Mig: “Hvad så nu??”
M: “Ja så starter jeg hos XXX”

Blah blah blah.. Samtalen/diskussionen stoppede lidt efter fordi vi havde vores søn med.

Vi diskuterede det så videre igår da vi var gået i seng og jeg blev kæmpe sur. Jeg føler han ingen ting forstår, men måske er jeg også bare helt galt på den.
Jeg føler mig bare så skuffet og alle mulige andre øv-følelser. Jeg kan ikke forstå der går 5 dage før han fortæller mig det. Og sådan er det også med mange andre ting. Han kommer ikke selv og fortæller noget nyt. Lige som når han her fortæller han har sagt op, han fortæller ikke selv at han har fået nyt.

Hans argument er ofte at han ikke gider diskutere. Jeg er åbenbart så forfærdelig at han ikke gider tale med mig, fordi han tor jeg bliver sur. Jeg synes han er en vatnisse og en tøsedreng. Samtidig føler jeg mig bare så ligegyldig. Hvorfor er han overhovedet sammen med mig når jeg er så forfærdelig. Jeg er så frustreret!

Ved ikke engang hvorfor jeg poster mine problemer her. Jeg har bare brug for at læsse af. Og for at tale med nogen. :græder:

Øv, øv og øv og alle mulig andre grimme ting som man ik’ må skrive her 🙁