Linasmor FB+Pics

Hej piger.

En stor tak for alle jeres hilsner og tillykker 🙂

Idag er vi endelig kommet hjem fra sygehuset. Jeg blev indlagt til obs d 2 maj, da jeg d 1 maj sent om aftenen havde et slemt epilepsianfald, som medførte kraftig hjernerystelse… Lillemanden havde heldigvis ikke taget skade, men jeg var meget påvirket af det, så man valgte at indlægge mig.

Jeg havde egentlig tid til pks på mandag, d 17 maj, men efter et par dages indlæggelse, besluttede lægerne, at fremskynde mit pks, så vores skønne prins kom til verden d 05.05.2010- pks i fuld narkose, da man var usikre på spinalblokadens virkning, efter mit anfald.

Han kom ud med et stort skrig, og fuld point i apgar, trods nogle stressede dage op mod fødslen. Han vejede 3885 og var 56 cm, så ja- jeg gruer lidt ved tanken om, hvad han kunne have endt som 🙂

Kort efter fødslen, begyndte han dog at knirke lidt i lungerne og måtte en tur på neo. Efterfølgende skulle det vise sig, at han havde brug for lidt c-pap og ekstra overvågning, da han var påvirket af den stærke medicin jeg har taget i den sidste del af min graviditet.. 🙁
Det tog hårdt på os, og vi følte slet ikke vi hørte hjemme på neo med den store dreng og generelt var det psykisk hårdt..Jeg følte mig rigtig ked og led over, at have taget noget medicin som havde påvirket vores lille dreng i den grad..
Men tanken om hvor vidt det kunne have gået, hvis ikke jeg havde taget det, spøgte samtidig. ( det skal dog siges, at jeg er under behandling på epilepsihospitalet på sjælland, og dermed skarp kontrol, så man har virkelig forsøgt at gøre hvad man kunne, for at undgå uheld..)

Jeg havde ind til d 1 maj, været anfaldsfri og velreguleret medicinsk i 5 år, så det har været et stort chok for os alle, at jeg pludselig skulle have tilbagefald.
De første dage efter fødslen, havde jeg det fint, men i tirsdags, gik det så galt igen- og blodprøver viser, at det er pga hormonelle forandringer at kroppen reagerer så voldsomt.
Heldigvis har min dejlige mand været ved min side hele vejen igennem, uden ham ved jeg ikke hvad jeg havde gjort. Det er bare så hårdt at føle man mister kontrollen over sit liv, når alt bare har kørt efter bogen til nu..

Men nu skal vi bare have blodprøverne til at vise gode resultater igen, og så vil vi nyde vores dejlige unger..
Nikolaj har tabt sig en smule og er nu nede på 3610, men han har det super godt og er livet godt op igen, så alt i alt har vi det rigtig godt nu..- Og storesøster er suuuper stolt.. 🙂

Skal lige have manden til at smide billeder ind på pc´en så skal i få supermanden at se 🙂
Smil fra Lina – og Nikolajsmor 🙂

Lidt billeder:

Min flotte mor-barn buket….

Sidst men ikke mindst den stolte storesøster…