-
ForfatterIndlæg
-
16. juni 2010 kl. 8:01 #5419920
Goeltrolden
6746 Indlægjeg synes tit jeg kommer til at fokusere på alt det negative i mit liv herinde, og guderne skal vide vi har nok af det.
MEN det tager jo fokus helt væk fra alt det gode der også sker.. så fik lige lyst til at oprette et positivt indlæg for en gangs skyld 😉
for livet er slet ikke så skidt når jeg tænker over det… jeg har en masse mennesker i mit liv som betyder alt for mig og som gør livet meget nemmere at holde ud! størstedelen af dem er herigennem! hver især på hver jeres måde opmuntrer det mig til at fortsætte!
I ved udmærket godt hvem I er! 😀
men lidt om os for tiden:
Caitlin:
hun er bare ved at være SÅ stor og dygtig! hun kommer med nye guldkorn dagligt, og hendes sprog er simpelthen så langt fremme. hun er begyndt at tale mere engelsk også, men er ret usikker på det. så stille og roligt går det med det.
vi kæmper stadig med at få hende renlig. hun er begyndt at bede om at komme på toilettet, men ender altid med at lave i bleen ca 10 minutter efter hun er kommet af toilettet. kan simpelthen ikke få hende til at blive til hun har lavet der… pædagogerne og lægen mener det er psykisk.. at hendes langsomme udvikling på ble/toiletfronten er et resultat af alt det stress og usikkerhed der har været ift mig og indlæggelser osv. men samtidig siger de at trods det hele, håndterer hun det rigtig flot. hun er en stærk lille trunte!
Megan:
hun vokser derudaf. er vokset ud af det meste af hendes tøj, så hun og Catie nu kan dele det meste, nogle ting kan Catie endda passe som Megan er for stor til..
hendes sprog udvikler sig enormt for tiden. hun er ved at være rigtig god til at få gjort sig forståelig, også på engelsk.
hun er en bølle med sine egne meninger, men samtidig er hun enormt øm og hjælpsom. de små i vuggestuen aer hun, holder i hånden og hjælper hun 🙂 det er virkelig dejligt at få at vide!
de to sammen
er 50/50 fantastiske og røvirriterende 😆
de elsker hinanden, leger sindssygt godt sammen, men samtidig så er de begge to stædige og ved hvad de vil, så de kommer tit op at toppes. dog aldrig værre end at de leger fint sammen igen 10 minutter efter 😀
Woody:
lige pt er han syg med influenza, men generelt set har han det meget godt. hans ryg er stadig skadet, men for tiden faktisk smertefri, på trods af det hårde arbejde. de er meget glade for ham ude på arbejdet og han får tit ros over sin arbejdsmoral
efter vores mange lange snakke har han taget sig lidt sammen og er blevet bedre til at fortælle mig at han elsker mig, og ikke kritisere de ting han ikke synes jeg gør godt nok. han er ved at have accepteret at når jeg er syg er jeg altså SYG og KAN bare ikke overskue at skulle alt muligt.. og at han er begyndt at udvise forståelse derfor er virkelig et stort fremskridt 😀
mig:
jeg er inde i en meget skidt periode med smerterne, men jeg er for det meste ved godt mod. jeg er omgivet af skønne mennesker, både herinde, herigennem og IRL. jeg er rigtig glad for at være i arbejdsprøvning, selvom jeg sjældent er der. men NÅR jeg er der, hygger jeg mig og skaber nogle virkelig gode kontakte til folk 😀
jeg har for nylig genskabt kontakten til en rigtig god veninde fra HF årene. vi bor rigtig tæt på hinanden har vi fundet ud af, og siden vi opdagede det har vi været sammen minimum 2 gange i ugen. ungerne ELSKER hende, og hun dem. når jeg er sammen med hende blir jeg “Signe” igen. den Signe jeg var før England, før Woody, før ungerne og før sygdommen. og den Signe kan jeg godt li! og det er klart også det der har bedret tingene herhjemme tror jeg. fordi jeg pga Maria blir mindet om den person jeg var engang. hende der elskede at pjatte, fjolle, smile og grine.
og det er uanset om vi sidder med ungerne og leger med perler eller sidder med et glas asti efter ungerne er i seng og snakker om alt og intet.
men hvor meget Maria end har været for mig og har hjulpet mig til at huske “mig”, så har UM og nogle udvalgte mennesker herinde virkelig også haft en stor indflydelse på mit humør. 😀 havde det ikke været for denne side og dens brugere, havde de sidste par år ikke været til at holde ud. jeg ved ikke om mit forhold havde været eksisterende hvis jeg ikke havde haft UM til at læsse af på, finde adspredelse og skabe venskaber med!
herigennem har jeg fundet en masse fantastiske piger! både dem jeg ikke har mødt endnu, men så sandelig også dem jeg har. I ved hvem I er, og jeg er SÅ lykkelig og taknemmelig for at have lært jer at kende! 😀
😀 ja… lige et stort brus af positivitet herfra, fordi jeg føler at det er på tide!! meget er der i mit liv der er skidt og elendigt. men det hele er slet ikke så svært at holde ud når man har de skønne mennesker i sit liv til at hjælpe det væk! 😀
♥♥♥ TAK! ♥♥♥

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.