Magtesløs :(

Nu bryder jeg lige ud med et rigtig brok-indlæg! 🙁

Blev indlagt med blødning og smerter i uge 18. På daværende tidspunkt kunne de ikke umiddelbart se hvor blødningen kom fra, men i løbet af de to næste uger fik jeg en del plukveer og pludselig styrtblødte jeg, og da fandt man hurtigt ud af, at det var moderkagen som havde løsnet sig.. Nå.. På det tidspunkt var jeg omkring 20+0.. Siden har jeg så været indlagt og været nærmest bundet til sengen og må kun rejse mig for at tisse.. Er nu imorgen 25+0 og min livmoderhals er forkortet og jeg har haft yderligere to kraftige blødninger indenfor de sidste 4 dage.. De mener nu at moderkagen har løsnet sig yderligere og smerterne er begyndt at trække godt og grundet i lænden også!!! :græder:

Det er fuldstændig forfærdeligt, at ligge her! Og få at vide hele tiden, at hver dag tæller og at vores lille skat kan overleve udenfor livmoderen nu men at de håber han vil blive derinde mindst et par uger endnu.. (uge 30) da vi så kan blive på det sygehus vi ligger på og ikke skal flyttes til skejby!

Piger, jeg har ikke flere kræfter! :græder: Jeg har det frygteligt, frygteligt med mig selv, over at være så opgivende og bare vil have det overstået, for det er jo vores lille søn jeg passer på inde i maven, men hvor længe skal man have så ondt.. Og være så bange for, om den lille lige pludselig ikke får næring nok pga den dumme moderkage! Samtidig ligger den og dækker for fødselsvejen som OGSÅ giver mig ondt indimellem.. Jeg kan ikke blive ved med at være optimistisk, og C er bare så stærk, hvordan kan det lade sig gøre? Heldigvis for det, han er bare SKØN! :rødmer:

Og oveni købet har jeg fået at vide i dag at jeg skal slappe ENDNU mere af, end jeg gør.. Og så bliver jeg fandme næsten helt irriteret, for det kan bare ikke lade sig gøre! Hvor længe skal det dog blive ved :græder:

Undskyld.. Bare lige et rigtig ØV indlæg.. :hammer: