Ja, det har hun sQ..
Jeg har aldrig kendt nogen personaligt der ahr kræft og har aldrig nogensinde haft det tæt inde på livet..
Min far fortalte mig det i søndags. DEt er startet i nyrene og har nu bredt sig til lever, lunge og måske også hjerne.
Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg er hverken ked af det, gal, bange, glad eller noget som helst. Jeg kan bare ikke helt forstå det og forstå alvoren af det tror jeg..
Er det meget underligt? De andre er meget kede af det, men jeg er bare sådan lidt underlig. Jeg tror vitterligt bare ikke jeg forstår det.
Nogen der har reageret underligt på noget trist / tragisk ligesom mig og følt sig lidt underlige?