Nej tak til skrækhistorierne

Da jeg delte nyheden med familien, vennerne og de bekendte, om at jeg var blevet gravid stod verden næsten ikke længere. “Nåh Rikke.. Og du er klar over, at du aldrig skal have det sjovt igen?”, “aldrig være ung og humoristisk igen”, “aldrig mere i byen, slut med alenetid, op hver anden time og fodre den lille, kolik, skrig og gråd, lortebleer, som far bestemt ikke har tænkt sig at skifte, bla., bla., bla..”. Ak, for fanden, ad alle de forbehold. Så træk dog vejret alle I mennesker. Og så til graviditeten, nej den overlever jeg jo aldrig! “diarré, vand i benene, bækkenbundsløsning, strækmærker, bumser, blod, osv. osv..”. Jeg havde trådt et skridt frem med graviditeten, men tog sku ærligt 7 skridt tilbage, mistede balancen og BANG! Jeg besvimede. Hvem havde troet, at det lille ønskebarn inde i min mave nogensinde skulle have lov til at koste så mange problemer? Var de mange råd og historier mon sande? Havde jeg nu frivilligt bevæget mig mod verdens ende? Ramt muren? Ville jeg ønske, at jeg aldrig var blevet gravid? Var det slut, VAR DET?

Og så gik de ni måneder.. Smertefrit.. Uden bækkenbundsløsninger og strækmærker. Og fødslen? Jo, den gjorde ondt og nej det var ikke noget for mig, meeen.. hvor var det dog en skøn oplevelse trods jordemoderen benægtede mig smertelindring trods mit “GIV MIG NU NOOOGET!”. Og må solen skinne, når jeg fortæller jer, at det seriøst kan lade sig gøre at give liv til et lille nemt og lydløst væsen. Kian; så nem, at man jo aldrig havde turde at håbe på noget således. Vågner med 3-4 timers mellemrum, men ikke om natten. Natten sover han væk. Om morgenen bliver manden og jeg vækket af hans nuttede pludren, der stille fortæller os, at han meget gerne vil bede om noget mad, når mor er klar til at have ham hængende på brysterne. Ahh, herligt vækkeur. Officielt fejer han alle myter om det umulige barn og verdens enden ved forældrerollen væk. Og uofficielt, en glad dreng, der smiler til både mor og far på hans første måned. Vi har et liv. Både som forældre, men hvad der er guld værd; vi kan stadigt være voksne sammen.

Det kan altså lade sig gøre, så gravide.. og mødre, frygt ej. Kast jer ud i det – og gør det med optimisme, for det hele skal nok gå!