Fora Fødsel Nyfødt overlever seks timer i fryser
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5393047
    bettemor0609
    197 Indlæg

    sidder lige og kigge på nette
    også kom jeg over det her.

    Nyfødt overlever seks timer i fryser
    – Det er et medicinsk mirakel, siger læge om israelsk babys utrolige overlevelseskamp i hospitalsfryser…

    En nyfødt pige, som lægerne erklærede for dødfødt, begyndte at trække vejret efter seks timer i et fryserum på et hospital i Nahariya i Israel. Det oplyser lokale medier.

    Det var det ulykkelige forældrepar, der selv gjorde den chokerende opdagelse, da 26-årig Faiza Majdub ville se sit døde barn en allersidste gang. En sygeplejerske gik med parret ned i et fryserum, hvor det lille barn lå på køl.

    – Da vi pakkede babyen ud for at se hende, kunne min kone se, at hun trak vejret. Jeg begyndte at skrige og løb over med babyen til lægerne, fortæller faderen Ali Majdub til tv-stationen Channel 2.

    Mor var i chok
    Lægerne lagde straks pigen, der var født i 23. uge og kun vejede 610 gram, i kuvøse på intensivafdelingen.

    – Jeg var i chok. Jeg troede ikke på det, da de sagde, at hun stadig var i live, siger moren, da hun viste barnet frem på israelsk tv.

    Medicinsk mirakel
    Trods den voldsomme start på livet mener lægerne, at den lille pige har mere end ti procent chance for at overleve.

    – Jeg har aldrig hørt om noget lignende i mine 35 år som fødselslæge. Det er et medicinsk mirakel, siger doktor Moshe Daniel.

    vil lige sige det fra 19. aug. 2008

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.