Om ikke at passe ind…..

Hej…

Når jeg bringer/henter mine børn eller på anden måde agerer sammen med andre forældre til andre børn, så tænker jeg tit, at jeg bare ikke passer ind… Det er ikke så slemt i hverdagssituationerne, men mere i de situationer, hvor man er inviteret til f.eks. komsammener i klassen/børnehaven og møder op – ikke kun som alenemor, men som kombineret alene-ung mor…. For det første er der næsten ingen af de andre forældre der er alene om det…. og dem der er, har næsten altid den anden part med, fordi ingen af dem vil gå glip af det her arrangement… og for det andet, så er alle (uden undtagelse) mindst 10 år ældre end mig, og et helt andet sted i deres liv.

Jeg synes normalt ikke, at jeg har svært ved at snakke med folk – også som jeg ikke har noget tilfælles med – men jeg sætter alligevel grænsen, når snakken går på huslån, tilbygninger til huset og yada yada yada….

Måske det bare er min angst for at virke unormal, eller den kraftige opmærksomhed der er på mig, der gør at mit ellers selvsikre jeg bliver mere skrøbeligt, men jeg føler også at jeg bliver holdt lidt udenfor, fordi jeg måske ikke er det mest oplagte emne at komme over og snakke med….

Nogen der kender de her situationer ? Og som måske kan give mig nogle gode råd til hvordan man håndterer dem ?

I et par år tog jeg en god veninde med til arrangementerne, men blev til sidst enig med mig selv om, at jeg SKAL kunne klare dem selv…. Det er bare lidt svært når man bliver fremmedgjort (eller selv gør det.. ).