Så blev jeg skruk!

Den der meget kendte “jeg er ved at sprænges af spænding og glæde over at der kommer en lille baby” følelse, den har jeg faktisk ikke rigtig haft denne gang.

Om det er fordi jeg har været for bange for at miste ham efter den sidste graviditet eller fordi det er nr. 2 og vi har haft alt for meget at se til omkring Silje og al den ballade hendes far har lavet, det ved jeg ikke.

Men i dag kommer min søster bedste ven med en kæmpe pose tøj i str. 56, og så kunne det lige være at det hele vældede op i mig, og nu kan jeg jo ikke vente med at få min lille basse i armene om små 107 dag + – 14 dage 😛

Iiiiihhhh altså hvor jeg glæder mig til at se ham, dufte ham, nusse ham og bare nyde vores andet lille vidunder :love:

Og samtidig med at jeg glæder mig, synes jeg også tiden er gået super stærkt og føler ikke helt jeg kan følge med, men hvor jeg dog glæder mig til at vores lille familie blive udvidet igen :love:

Andre der har prøvet den der følelse hvor det hele lige pludselig går helt op for en, og selvom man selvfølgelig godt har vidst at man var gravid og at der kom en mere, så er det bare ikke rigtig gået op for en alligevel, eller er det bare mig der har gang i alt for meget og har haft en alt for nem graviditet denne gang 😛