Fora Tosserummet Sagt af børn
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5402967
    Kimble
    638 Indlæg

    – Bruden har slør på, for at hun ikke vil genkendes.
    – Kenneth, 9 år

    Man har slør på, for ens mor ikke må se, at man har sminket sig.
    – Bettina, 10 år

    Når man er gift, har man et meget større ansvar. For så er man jo hinandens ting.
    – Emil, 8 år

    Inden man bliver gift, er det en god idé at invitere damen hjem et par dage. For tænk hvis hun havde sure tæer. William, 9 år

    Når man skal giftes, bliver man utålmodig og spændende. Samar, 13 år

    Jeg kender to, der er blevet gift. Men de har ikke skiftet navn. De hedder stadig Walther og Annette.
    – Christian, 9 år

    Manden bærer damen over dørtrinet, fordi der ligger et eller andet.
    – Søren, 8 år

    Polkaaften er en slags fest før brylluppet.
    – William, 8 år

    Polterabend er, når man kommer ud at køre i noget, som man slet ikke kan. Emilie, 10 år

    Når man tager på bryllupsrejse, tager man som regel til Italien eller København og spiser fin mad.
    – Bolette, 8 år

    Hvis konen siger til manden, at han skal vaske op, og han gør det, vil de leve lykkeligt. Karina, 12 år

    Et godt ægteskab er, når den ene laver kartofler og den anden laver sovs.
    – Bolette, 10 år

    Manden skal lave mad, når man bliver gift. For han er god til at lave flæskesteg. Louise, 7 år

    Troskab er, når man tror på, at der er noget inde i ægteskabet.
    – Steffen, 9 år

    Et ægteskab er et sted, hvor man propper ting ind i, som man gerne vil beholde. Iben, 8 år –

    Når man er forelsket, er det ligesom, hjertet kysser kødet.
    – Tobias, 8 år – –

    Når man elsker hinanden, brænder det i én.
    – Lasse, 8 år – –

    Når man er forelsket, kildrer hjertet.
    – Maria, 7 år –

    Når man er forelsket, er det, som der står en og kildrer én i maven hele tiden.
    – Jesca, 8 år – –

    Man kan mærke, man godt kan lide én ved at blive gift med hende.
    – Danny, 8 år – –

    Når man er forelsket, er det ligesom, man har fødselsdag i maven.
    – Mikala, 8 år –

    Det er godt at være forelsket, når man har fundet én man kan lide.
    – Susi, 9 år – –

    Når man er forelsket, kan man godt pludselig blive gift, hvis man ikke passer på.
    – Sandra, 8 år – –

    Forskellen på at have et kæledyr og en kæreste er, at man ikke kan blive gift med en hund. Jens, 8 år –

    Når man frier, spørger man pigen: “Gider du ikke komme hjem til mig og blive der, lige så lang tid du vil?”
    – Thomas, 7 år

    Hvis der er en pige, man gerne vil giftes med, skal man tage fri til hende.
    – Magnus, 7 år – –

    At fri er det samme som at redde en.
    – Line, 8 år –

    At fri vil sige, at man gerne vil være sammen med en det meste af tiden af ens liv.
    – Peter, 8 år – –

    Hvis der er en man gerne vil giftes med, kan man prøve at gå ved siden af ham. Hvis man tør.
    – Amanda, 8 år – –

    For at blive gift, skal man finde to ringe der er ens.
    – Cecilie, 8 år –

    Når man skal giftes, skal man huske at reservere plads oppe hos præsten.
    – Michael, 11 år –

    I kirken er det en præst, der gifter en. Og på rådhuset er det en dame.
    – Ida Marie, 7 år

    Man kan ikke undvære en præst. For det er jo ham der har lært alle ordene udenad.
    – Michael, 8 år –

    Forskellen på at blive gift og ikke at blive gift er, at det er dyrere at blive gift.
    – Sidsel, 8 år

    Hvis man ikke er gift, kan man ikke komme på bryllupsrejse.
    – Mikkel, 7 år

    I kirken lover de hinanden at leve, indtil de dør af det.
    – Christopher, 9 år –

    Jeg synes, det er flot at blive gift i en kirke. For der er mange præster, der samler på modelskibe og hænger dem op i loftet.
    – Christian, 8 år

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.