-
ForfatterIndlæg
-
19. marts 2011 kl. 20:23 #5434512
NinaH
10 Indlæg
Velkommen til Scrap Swap nummer 1. 😀

19/3 – Åben for tilmelding indtil fredag d. 25. marts. Max. 10 deltagere.
20/3 – Lukket for tilmelding! Alle deltagere får en PM fra NinaH med adresse.
5/4 – Alle scraps er modtaget.
6/4 – Pakkerne er sendt ud til deltagerne.
Tilmelding sker i denne tråd efter først-til-mølle-princip. Tilmelding lukker fredag d. 25. marts eller når der er fundet 10 deltagere.OBS: Ved tilmelding, skriv da gerne om du foretrækker at modtage scraps i drengefarver, pigefarver eller alle farver. Man behøver absolut ikke tage hensyn til folks farveønsker, når man vælger hvilke scraps man vil sende, men så har man da muligheden. NinaH sørger for at de rette deltagere modtager kønsbestemte scraps.
Senest 1. april sender alle deltagere 2 gange 9 scraps til NinaH, som står for tilbagesending, når alle scraps er modtaget. Ved 2 gange 9 scraps forstås følgende: F.eks. 9 udstansede snemænd plus 9 stykker blondebånd. Eller f.eks. 9 stemplede børnemotiver og 9 strimler af et mønsterark.
OBS: Deltagere sender samtidig porto til tilbagesendingen. Porto er to stk. frimærker à 8 kr. Afhængig af hvad scraps’ne vejer koster det nemlig enten 8 eller 16 kr. at sende brevet tilbage til deltageren. Overskydende porto bliver returneret.
9 repræsenterer antallet af deltagere i swap’et (minus dig selv). Hvis der kun er 6 deltagere, sender man 2 gange 5 scraps.
Scraps kan være:
Knapper
Brads
En række bling/perler
Bånd, blonde, snor, etc.
Papir-strimler eller -figurer
Stemplede motiver, evt. til farvelægning
Blomster
Stickers
…og hvad man ellers kan finde på til brug i scrapbooking eller kortlavning.Swap’en skal hjælpe os herinde med at dele nogle af de spændende stempler, dies og scrappesager, vi har imellem os. På den måde kan vi rigtig få brugt vores (ofte dyre) legesager, plus vi kan få adgang til andre spændende ting, uden at skulle investere i de samme ting alle sammen. Og så er det hyggeligt. :griner:

- NinaH (a)
- IdaLuna (p) modtaget
- Booster_88 (d/a) modtaget
- Mathilda (a) modtaget
- MariaLine (a) modtaget
- Chokoladeknap (d) modtaget
- Naddi (a) modtaget
- Michela (a) modtaget
- ThumbsUp (a) modtaget
- Puzling (d) modtaget
(a) = alle farver
(d) = drengefarver
(p) = pigefarver—
Sig til hvis jeg har glemt noget i ovenstående tekst, piger. ^_^ Har forsøgt at gøre det overskueligt.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.