? til jer der havde problemer med amningen

Ja, jeg havde aldrig troet at jeg skulle få brug for at skrive dette indlæg. Men jeg må erkende at dette ammeforløb er blevet alt andet end så let og ubesværet som hvad jeg oplevede med Nanna. Så jeg har brug for hjælp fra jer.

Her er lidt fakta:
Magne var lille og ikke så stærk da han blev født. Det tog ham en uges tid at lære at sutte længe nok til at blive mæt uden at falde i søvn undervejs. Men teknikken var fin.
Jeg fik infektion i mit kejsersnit, hvilket gav en del smerter, bekymringer og problemer med at få lagt ham ordentligt til.
Magne fik også trøske som han smittede mig med på brystvorterne så de skallede og slog revner. Det er først ved at læge rigtigt nu efter 3 uger med konstant kløe og væskende sår.
Jeg har også haft meget travlt med skole op til fødslen og i det hele taget stresset mere end nødvendigt over infektionen, hvordan min barsel skulle forløbe hvis jeg skulle reopereres, hvad der ville ske til efteråret hvis han ikke fik vuggestueplads, storesøsterens reaktion osv. osv.

Alt i alt er status at min mælkeproduktion er gået støt ned ad bakke siden mælken løb til, så jeg da han var 15 dage måtte give den første flaske som supplement til amningen fordi han efter ca. 3 timer med 7 amninger fra begge bryster stadig skreg af sult. Nu efter yderligere et par uger har han brug for flaske efter hver amning og det er selvfølgelig gået uheldigt ud over hans sutteteknik men han tager heldigvis stadig brystet med stor iver.

Jeg sørger for at amme fra samme bryst indtil det er helt tømt (så tømt at han slet ikke kan få fat og bare ligger og bider) så han også får den fede mælk med.
Jeg vækker ham hvis han falder i søvn under måltidet, og jeg tager ham fra og lægger til igen hvis sutteteknikken er forkert.
Han bliver tilbudt bryst til hvert måltid inden flasken så jeg trods alt får stimuleret produktionen hver 3.-4. time.
Jeg har prøvet at øge produktionen med hvile, rigelig væske, hvidtøl, mandler, udmalkning, hud-tilhud kontakt. Intet har effekt.

Hvad gør jeg forkert siden der stadig ikke er mælk nok efter nu 4 uger?
Kan mælken være for tynd så jeg kun slukker hans tørst men ikke sulten? Han slipper brystet og falder hen som om han er mæt men allerede mens han bøvser på skulderen begynder han igen at søge og smaske og drikker velvilligt 60-90 ml erstatning hvis den tilbydes. Jeg ved at han får fyldt maven op under amningen, for han tager nogle drabelige slurke og gylper også en del bagefter.

Jeg tilhørte før den berygtede ammemafia. Dem som mener at hvis amningen kikser så er det fordi kvinden er fysisk defekt eller bare ikke prøver hårdt nok. Men selvom jeg tidligere har været 110% overbevist om at man sagtens kan stimulere produktionen op igen og at mælken naturligt tilpasser sig barnets behov og appetit, så står jeg nu i et dilemma.
Hvornår er det bedst at stoppe amningen? Hvis mælken virkelig er for tynd, så fylder jeg jo hans mave op med væske uden nok næring, der tager pladsen for noget han kunne vokse af, nemlig erstatning.

Jeg vil gerne høre fra andre der har stået i lignende situation.

Hvorfor og hvornår fik I problemer med amningen?

Hvad gjorde I for at løse problemerne og virkede det?

Hvor længe prøvede I før I fik amningen på ret kurs eller måtte opgive den?

Og endelig, hvordan var hjælpen samt opbakningen og evt. kritik fra familie og sundhedspersonale?