Tja synes hele tiden jeg er trist… orker ingenting og er hele tiden træt…. jeg er så bange for næste scanning at den måske viser barnet ikke lever, eller at der er noget galt… jeg tænker på det hele tiden.. jeg glæder mig virkelig til min baby kommer, og hele min verden vil ramle sammen hvis noget er galt.. kæresten beroligere mig hele tiden men synes ikke det hjælper..
Mit arbejde er hårdt.. for hele tiden ondt og smerter.. men min leder siger bare graviditet jo ikke er en sygdom.. havde jeg ikke haft søde hjælpsomme forstående kollegaer havde jeg for længst bukket under..
Jeg ville bare sådan ønske jeg kunne være glad… og nyde min graviditet.. men det kan jeg bare ikke.. jeg er ellers ikke typen der bekymre mig…
Ja måske er jeg bare sippet.. men skulle lige ud med det…