Trods hos 3½-årig?

Jeg er så den lykkelige mor til en dreng på 3½, som er dybt uenig med mig i ALT hvad jeg fortæller ham eller beder ham om 😉

Det er sådan halvt om halvt med morsomheden i det efterhånden, for jeg er begyndt at synes det er ret hårdt.

F.eks fortæller han mig at der kommer røg ud af pudderdåsen når man åbner den. Jeg fortæller ham så at det ikke er røg, men pudderstøv. Røg er noget der kommer fra ild og gløder.
Selvom det egentlig starter med en stille og rolig hyggelig samtale på puslebordet, så ender den i totalt trods fra hans side; Det er IKKE støv -det er RØG! Basta!

Og hvis vi skal have sko på, så; ‘naaaih -vil ik ha dé der sko på, det skal være de andreeeeh!’

Det mærkelige er at det kun eller ihvertfald allermest er overfor mig.

Det kan også være noget som at trække grænser, og ikke acceptere/forstå den konsekvens jeg sætter for ham.

Altså hvis han sparker sin lillebror og bliver bedt om at stoppe -så sparker han endnu hårdere. Bliver jeg så vred og fremsætter en konsekvens, så sparker han igen. Gentager jeg hvad konsekvensen vil være hvis ikke han stopper, så skriger han bare højt ad mig.

Han kommer ud på trappen i en gang at sidde (med åbent ind til os), når han bliver hys eller absolut ikke vil være ordentlig -så han ved at konsekvensen er reel.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal håndtere det. Jeg er fuldt ud klar over at jeg selv er en del af konflikten, når den jo nærmest kun foregår mellem ham og jeg.
Men hvordan ændrer jeg min del af konflikten?

Kan I give mig nogle gode konkrete forslag som jeg kan have i baghovedet?

For jeg har en tid nu forsøgt at lade være med at diskutere, og blot sige; ‘det vil jeg ikke diskutere med dig’. Og jeg er nået dertil hvor jeg forsøger at ignorere. Men ting som skrigen, fysisk truende adfærd, spark, voldsomhed overfor kattene og hans lillebror er jo svære at ignorere, og skal ikke ignoreres efter min mening.

🙁 Hjælp mig 🙂