Tror i der er et Nangijala?

Ja som overskriften siger: Tror i der er et Nangijala?

Starter selv.. Jeg er meget i tvivl, men for den da hvor jeg håber det, der er efterhånden rigtig mange jeg savner og mangler i min hverdag.. Tror ikke det er som brødrene løvehjerte, men tror der er noget og at vi ses igen, synes bare det er utrolig hårdt at vente på at komme til at se dem alle igen. Men har nu heller ikke travlt for vil ikke allerede nu undvære mine børn og de skal heller ikke mangle deres mor, så venter gerne 50-60 år endnu

Og så Rasmus´s sang, lavet for de kræftramte børn og så hans kommentar. Synes det er smuk at han har lavet denne sang og donerer overskuet fra sangen til børnecancerfonden

Rasmus Seebach: Nangijala
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=wZTzjDSS964

Jeg føler, at jeg gerne vil knytte en kommentar til denne sang.

Vi er mange mennesker, der til tider kan blive bange for, hvad der sker, når vi lukker øjnene – Hvad mon der sker med mig? Vågner jeg igen? Er du her stadig, når jeg vågner?

Eftersom jeg er blevet ambassadør for Børnecancerfonden, er jeg så heldig at få lov til at tilbringe tid med de skønneste børn. Både børnene og deres pårørende stiller ofte sig selv ovenstående spørgsmål. De glade stunder med børnene inde på Rigshospitalet og tiden med Cecilie og Filippa hjemme hos sig selv, var inspiration til at skrive en sang, der måske kunne være med til at give håb for ALLE, der er bange for, hvad der sker, når lyset slukkes.

Tak til Astrid Lindgren for at give mig ro da jeg var lille og bange for mørket.

Og til Cecilie og Philippa vil jeg bare sige, “vi ses i Nangijala”

– Rasmus Seebach