Jeg har de seneste uger haft et højt og fornyet energiniveau, men i går vendte det hele og jeg har simpelthen været så træt uden at lave noget. Jeg sover godt nok dårligt om natten (læs: er oppe min 4 gange for at tisse og den ene gang gerne 1-1½time) men det har jeg været hele graviditeten igennem, så det er ikke noget nyt.
Nu har jeg pludselig brug for at sove allerede 3-4 timer efter jeg er stået op, fordi jeg bliver overmandet af en træthed jeg sjældent har mærket før. Og så sover jeg ellers som en sten i et par timer – og bliver træt igen senere på eftermiddagen.
Er det virkelig normalt i slutninge af graviditeten? Jeg er på penicillin mod blærebetændelse, men giver ikke det nogen skyld idet det er 4. gang jeg er det i denne graviditet.
Min blodprocent har været fin alle gangene til læge, men jeg overvejer om jeg skulle få den + jern tjekket engang.
Udover det har jeg det fint – som man nu har det som meget højgravid – dog er min mave helt tosset i disse dage også!
Havde I det lige sådan eller har I nogen idé til hvorfor denne akutte træthed opstår?