undring vedr. sygelige mål vægtmæssigt!

@valdemar wrote:

Jeg vil også ligesom andre gerne tabe mig, og jeg kan blive lige så ked af en bemærkning som f.eks. trunte, fed ælling og alle de andre pæne ord som folk kalder os der er overvægtige, som jeg er sikker på undervægtige er når de bliver kaldt diverse ting.

Ja for pokker vi er kvinder… Andres meninger betyder på rigtig meget og man vil gerne se godt ud – ikke bare at man selv synes det men også at andre synes det.

Jeg har altid været undervægtig og kan derfor kun tale derudfra.. og fuck hvor jeg hader at få min krop kommenteret, at blive spurgt om hvad jeg vejer af folk jeg knap jeg kender, at folk lige tager fat om min overarm eller tager fat i siden og siger “du er jo ikke andet end skind og ben” eller “det her skellet kan jeg let løfte” og hvad jeg ellers har hørt og oplevet.
På helt samme måde som jeg tror andre har det med at få ens krop kommenteret “negativt”.

“Problemet” som jeg ser det er, at det er mere legalt at kommentere en spinkel pige end en pige med lidt på sidebenene… Man spørger ikke en overvægtig hvad hun vejer og man sige ikke “den her krop får jeg sgu aldrig løftet” osv.

Nej jeg er ikke glad for mig krop og jeg har stadig perioder hvor jeg tager ALLE negative kommenter til mig og ganger dem med ti… Men jeg har heldigvis flest dage hvor jeg formår at sige fra overfor folk og fortælle dem hvor meget deres kommentar sårer mig – også selvom jeg godt ved det ikke er deres mening.

Husk der skal mindst 10 positive kommentarer til at overdøve en negativ.

Puha sikke en hed debat i har haft gang i tøser. Tal nu pænt til og om hinanden. Vi er sgu da voksne mennesker!!!!

Jeg er en af dem som vejer lidt for meget. Vægten var ret lav da jeg var lille, men pludselig(i takt med at min far flyttede fra os, og turmult herom) steg den kraftigt. Og siden da har jeg da haft min kamp med den. Kom dog ned og veje næsten det jeg stræbte efter her for et års tid siden. Nu da jeg er gravid og samtidigt stoppede med at ryge røg der ekstra på. Det var ret deprimerende, for den steg selvom jeg ikke ændrede madvaner. Men ligeså snart den lille er ude, så skal kroppen piskes igang. Har hybermobile led, så jeg er ret umobil for tiden.

Når det er sagt, så har jeg haft en del anorektiske veninder gemmen tiden. Altså piger som har været i decideret behandling, og to af dem indlagt i længere periode. De var rigtigt syge. Efter jeg har oplevet at have veninder som ikke kunne huske ting vi havde lavet sammen(pga kroppen blev så ødelagt) og piger som sad og pillede deres boller i 1000 stykker, så det lignede de havde spist noget, så ved jeg hvordan og hvornår man skal være bange for om en person er ude i noget skidt.
Jeg har en søster som langt fra er anorektisk, men hun er så tynd at det ser sygeligt ud. Hun har bare altid været dårlig til at spise sundt. Derudover har jeg en søster som vejer over de 100. Hun trøstepiste(er igang med at tabe sig for første gang i sit liv helt frivilligt.) og var blind angående hendes overvægt. Så man kan sige at jeg har kendskab til begge sider.

Og jeg kan sige, at det er lige så sårende for en tynd at høre om hvor tynd hun er, som det er for en overvægtig at høre om hvor fed hun er. Det sårer når man ikke selv føler man kan gøre noget ved det. Og det kræver fandme noget at gå begge veje.

Ved ikke helt hvad jeg vil frem til. Synes bare man skal prøve at se det fra begge sider.
Og så vil jeg lige kommenterer på de billeder som er lagt ind. Dig som gerne ville ned på 52 igen og hvor der var en som sagde du lignede en på 61. Det kan godt være at du selv synes du ser naturlig ud som så slank. Og du er da helt sikkert også en virkelig smuk pige. Men mine alarmklokker ringer når jeg kan se at dine hænder har blåligt skær, og du har dun på kroppen. Håber ikke du tager det som kritik, for det er det på INGEN måde. Jeg regner bare med at det er ok at kommentere når du selv har lagt et billede ind, og du spørger om du så også er for tynd.
Jeg er skide ligeglad med vægten. Og fuck de famøse modelmål. Og hvis man selv har det godt, og lægen ikke har sagt at man hverken er for tyk eller for tynd, så er det sikkert helt i orden. Men når dit fedtlag er så tyndt at du bliver blålig på hænder(og fødder) og du får det man kalder sultepels(det lyder så grimt, men det kalder de det), så synes jeg altså man er for tynd.
Ligesom jeg synes man er for tyk hvis ens fedt “klumper” under huden, og man ikke kan gå uden at ens lår gnider kraftigt mod hinanden.
Som sagt er jeg ikke ude på at genere nogen. Og hvis jeg har såret nogle så undskylder jeg på forhånd.

Huha hvor det da går godt idag………

Jeg har ikke så vidt jeg husker spurgt om jeg var for tynd, det var der en anden pige der spurgte om hun var for tynd, for jeg ved jeg ikke er for tynd, på de billeder vejer jeg 55, men som du kan se så ligner jeg en på 61 kg.. og jeg lagde billederne ind fordi flere bedte om dem…

Okay. Der tog jeg nok fejl af dig og en anden pige.

Som sagt siger vægt mig intet. Det er blot tal. Ligesom mål der fortæller en af ens hofte kun må være 90 cm(eller hvor meget det er.)

Jeg siger bare, at jeg synes man er for tynd når ens hud på hænder og fødder er så tynd at den skinner blåligt, og når man har dun over hele kroppen. Det er typiske tegn på at man er for tynd. Og så er det jo fløjtende ligemeget hvad vægten siger. Synes du er en smuk pige. Det må du endelig ikke misforstå. Det er ikke bestemt møntet på dig, men er bare en general mening. Ligesom min mening angående fedme.

Er det mig, I mener der er blå? 🙁

sorry det er lidt stort…

Du er så køn, suk! Det er helt vildt – jeg vil dælme gerne bytte krop!

Kallie > synes du har så evigt ret…

dog synes jeg du virker en smule dobbeltmoralsk med din sidste udtalelse, ellers har jeg bare misforstået den…