undring vedr. sygelige mål vægtmæssigt!

.. Er jeg så også sygeligt tynd, eller er jeg bare “slank”? 😕

Jeg vil ikke blande mig i hvordan folk vælger at se ud, tykke som tynde. Hvis de derimod begynder at vise, fortælle og klage over deres udseende i mit påhør, så giver jeg mit besyv med.

For jeg gider ikke, som overvægtig, høre på at trunten der er 170 høj desværre vejer mere end 50kg – det er simpelthen bare for langt ude i mine øre.

@DksMostWantedPrinCess wrote:

@Supermon wrote:

@DksMostWantedPrinCess wrote:

Jeg kan ikke se det sygelige, det kommer også an på hvordan man er bygget, jeg er f.eks meget spinkel bygget og kan godt tåle en BMI på 17, 5 uden at jeg er syg af den grund.. mit ønske om at tabe mig fordi nogle af mine bukser er begyndt at stramme for meget, men jeg næter at gå ud og købe en større str. når jeg hele tiden har brugt den mindste kan jeg lige så godt fortsætte med det…. hmm…

Det er korrekt der er forskel på bygninger, MEN når det pludselig er så meget undervægtig folk er så syntes jeg det er sygeligt og tilmed, at de ønsker at tabe mere endnu! Mine alarm klokker ringer virkelig meget 😯

Syntes man bør tage sig selv alvorligt og søge læge. er oprigtig bekymret!

Ok.
Men jeg kan godt tåle at tabe mig 2 kg, min fedt procent er nok oppe på 7 -8 procent nu….

Bare det at du ved hvad din fedtprocent er, synes jeg lyder underligt.

hvis man søger inde på google, efter fedtprocent på kvinder. Så står der at den skal ligge på 22-25 %
Ergo er din fedtprocent aaaaaalt for lav. Ikke sundt for din krop.

Jeg har godt nok højt stofskifte, men jeg er 1.71 og vejede 44kg inden jeg blev gravid, jeg havde på en eller anden måde fået banket ind i hovedet, at hvis jeg kom over de 50kg ville jeg være fed og det ville ikke passe til min krop.. Det har sikkert også passet fint dengang jeg var yngre, men i takt med at jeg blev ældre, og dermed også højere var den vægt helt urealistisk. men det var bare det jeg altid havde sagt til mig selv.. Jeg så godt nok aldrig underernæret ud, for det passede til min krop. Men når jeg idag ser billeder fra dengang, kan jeg godt se at jeg var rigtig rigtig tynd, på grænsen til det sygelige.. Jeg tog 26,5kg på da jeg blev gravid og følte mig kæmpe.. Nu her efter jeg havde født ville jeg gerne ned på samme vægt som før, selvom jeg ikke troede jeg kunne.. Ville ikke have at folk skulle sige jeg var doven og det var derfor min krop aldrig blev pæn igen.. Men jeg gjorde alligevel ikke noget for det, fordi jeg havde så mange smerter i form af min sygning. kun et par enkelte mavebøjninger osv. i ny og næ.. Nu vejer jeg 50kg og jeg ligner mig selv som før, udover at jeg har fået større barm.. Men det var ikke noget jeg bevidst prøvede at tabe mig til. Men nu hvor jeg vejer 50kg, kan jeg sagtens se på billeder at jeg ser mere normal ud nu og alle siger det klær mig. Men kan mærke at når jeg står på vægten, giver det alligevel lige en slags kuldegysning i mig, når den stiger op over de 44kg.. Jeg forsøger ikke at tabe mig yderligere.. men når jeg står i spejlet, kan jeg godt savne den vægt jeg havde før. Men tror mere det er fordi jeg savner at min mave var flad og hård. Istedet for blød og med en lille bule efter graviditeten.. Men jeg mener personligt ikke jeg har brug for psykolog.. Jeg ved godt der findes folk som desideret har et sygeligt forhold til deres vægt, men føler mig ikke som en i blandt dem.. Tror derudover at TS får svært ved at få de svar hun ønsker, for tror aldrig man ser sig selv, som en af dem med problemet.

Hmm men det har jeg jo aldrig haft, jeg har jo altid været slank, det er naturligt, da jeg var 11 år, tænkte jeg da ikke et sekund over hvad jeg spiste, men der kom min gymnatisk lærer aligevel bekymret hen og tog fat i mig, for hun troede jeg havde anoraksi, jeg vidste næsten ikke engang hvad anoraksi var på det tidspunkt…

DksMostWantedPrincces :

kan du ikek vise os hvordan du ser ud?- så vi ved lidt om hvordan du er bygget. det lyder lidt sygt jo..

Du er guld Fru Kæmpe!