Uønsket medicinsk abort… :(

Onsdag aften begyndte jeg at bløde – var bekymret, men tænkte, at der sikkert ikke skete noget ved det, for der er jo mange, der bløder under graviditeten…
Torsdag morgen blødte jeg stadig, hvorfor jeg ringede og fik en tid ved lægen samme dag kl. 9. Han mente, at siden der var frisk blødning, måtte jeg sikkert hellere komme til scanning. Han fik en tid kl. 10.30. Jeg fik hentet min kæreste og vi fulgtes derud.
Der var desværre meget travlt på afd., så vi ventede i to timer på at komme til undersøgelse. Da vi endelig kom ind, startede lægen med at spørge til mine graviditetssymptomer – de virkede jo meget overbevisende.
Undersøgelsen: livmoderhalsen havde blåfarvning som tydeligt tegn på graviditet. Men så sprang han bomben: “det ser sgu ikke for godt ud” – der knækkede filmen bare helt for mig, det var ligesom at vågne op til et mareridt.
Efter endnu en undersøgelse og scanning (ved overlægen), valgte de at sende mig hjem med en medicinsk abort på grund af fosterets størrelse.
Vi kørte hjem og var helt knust begge to. Jeg fulgte anvisningen på medicinen og to først to stikpiller: der skete ikke rigtig andet end at jeg fik menstruationslignende smerter. Efter 4 timer ringede jeg som aftalt til afd. på sygehuset, hvor jeg blev rådet til at tage den sidste pille. Efter halvanden time mere fik jeg meget, meget ondt. Jeg kunne ikke sidde stille og gik frem og tilbage i stuen. Pludselig stoppede smerterne og jeg begyndte at bløde så kraftigt, at jeg blev nødt til at sidde på toilettet det halve af natten for at lade det løbe. Jeg kunne ikke forstå, at det skulle være så kraftigt, så jeg ringede flere gange til afd. og til sidst til vagtlægen , selvom jeg ikke måtte. Alle gange fik jeg det samme svar – prøv nu at få sovet lidt, det er helt normalt.
I løbet af natten begyndte jeg at blive svimmel, fik meget stærk kvalme og metalsmag i munden. Jeg valgte at stole på sygehuset og lagde mig ned i håb om at alt blev bedre. Det gjorde det desværre ikke, hvorfor min kæreste blev nødt til at ringe efter en ambulance.
Jeg blev igen undersøgt i Randers, hvor de begyndte at overveje udskrabning. Jeg fik dog først en stikpille mere i håb om, at den ville kunne fjerne det sidste af graviditetsproduktet. Der skete ikke så meget, men de valgte at beholde mig natten over, hvor jeg så var fastende (så var jeg klar til narkosen, hvis det skulle være nødvendigt).
IGEN skulle jeg underlivsundersøges. Overlægen kom og valgte at hive et stort koagel ud af livmoderhalsen uden bedøvelse.
Herefter blev jeg sendt hjem igen – men med den besked, at jeg skulle komme med det samme, hvis jeg fik meget, meget ondt (risiko for, at fosteret sidder udenfor livmoderen).

På nuværende tidspunkt har jeg bare meget ondt og er ked af, at jeg har mistet min lille ønskebaby… 😥

Undskyld det blev så langt… Havde bare brug for at komme af med det…