Jeg mistede min datter Camilla omkring 18-19. uge…. (jeg ved ikk helt hvor langt henne.. da det ikk var planlagt…)
Men da jeg fandt ud af at jeg var gravid med hende… så blev hun min lille ønskebarn…. *S* selvom jeg ikk var sammen med faderen mere….
Det var meget hårdt… og jeg følte at jeg havde gjort noget forkert el forrådt hende i meget lang tid….!!!!
Men idag ved jeg at jeg gjorde det rigtige… for at skåne hende for smerte…
Hun havde den værste hjertefejl man kan få.. og de speciallæger der var på skejby troede ikk på at hun ville overleve graviditeten igennem og slet ikk udenfor i den virkelige verden.. så efter en meget hård beslutning valgte jeg at hun skulle ha fred… det synes jeg at hun fortjente…*S*