For mig var det en meget blandet oplevelse. Da han kom ud og jeg kunne høre ham græde vidste jeg ikke om jeg skulle grin, græde eller hvad.
Da han så var suget for fostervand osv, kom de hen og viste mig ham, men der tænkte jeg ikke det helt store andet end han så da meget sød ud.

Da jeg lå på opvågning synes jeg det tog en evighed inden Nic kom op men Jonathan så savnede dem begge lidt der. MEn så fik jeg ham lagt op på min mave, men følte slet ikke den der stærke moderfølelse.
Elskede ham, samtidig med at jeg synes det var meget underligt og uvirkeligt at VI havde lavet den lille baby. og at vi skulle have ham med hjem.

Moderfølelsen kom stille og roligt i løbet af den første måned og er vokset stødt siden 😀

Og jeg ville sku ikke undvære ham for noget i verden nu <3

Da jeg blev gravid med Jonathan havde jeg det næsten som du har det nu omkring fødsel.

Jeg var på sygehuset og have en samtale med en læge der beroligede mig MEGET og jeg var helt klar på at føde… (endte dog med AKS)

Så når du bliver gravid så sig det til din egen læge og så kommer du sandsynligvis til samtale med en hospitalslæge. Og der kan du så udtrykke din frygt osv og få det talt igennem med lægen.

Og som mange andre siger er der mange smerter bagefter en kejsersnit, det tog mig 8 uger før jeg var ovenpå igen sådan helt.

WOW, græder helt af glæde, troede sku det var slut efter indlægget her den anden dag.

Manner hvor er det dejligt for jer….

hvor gamle var I, da I fik jeres første barn?
– Jeg var 24, min kæreste var 25

hvor længe havde I været sammen med kæresten?
-vi havde været sammen i 5½ år, 6 til december

hvor planlagt var barnet?
-slet ikke, men resultat af defekt kondom.

og til sidst, hvordan har det påvirket jeres forhold, både på den gode og dårlige måde, at få barn/børn?

-jeg synes det har påvirket os i positiv retning:D

Mig selv