Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Hejsa..
Her har vi været tidligt oppe – vores store pige fylder 5 år i dag, vildt… Så vi har sunget og pakket gaver op og hygget med morgenmad, inden hun skulle i børnehave, og far skulle på arbejde.
Jeg skal i gang med at rydde op nu her inden så længe, og så skal Mikkeline og jeg om og hente fødselsdagsbarnet:-)
Når far kommer hjem fra arbejde, skal vi ud på Mac d og spise, og i aften kommer mormor og morfar og siger tillykke. (vi holder først hendes fødselsdag på lørdag)
God dag til alle
Jeg tror det er en helt normal reaktion.
Jeg havde selv de tanker da vi begyndte at planlægge barn nummer 2. Hvad hvis jeg ikke kan elske den næste lige så meget, er vi nu helt sikre på at det er NU det skal være, og ja, hvad nu hvis jeg slet ikke kan blive gravid igen….
Jeg tror måske bare lige man skal igennem de tanker, og så ellers bare komme i gang 🙂
Lige så snart I står med den positive test i hænderne, så er den det hele værd 🙂 🙂
Held og lykke
Godmorgen 🙂
Alberte er hjemme fra børnehave i dag, da hun klager over ondt i ørerne. Mikkeline er lagt ud i barnevognen på terassen og hun sover sødt nu – så jeg skal lige ha taget mig sammen til at få gjort rent imens.
Når manden kommer fra arbejde, skal vi bare hygge allesammen 🙂
Kan I alle have en rigtig dejlig dag
Kan sagtens forstå du er nervøs, men det kan bare være en uskyldig blærebetændelse. Havde jeg selv i uge 32, og blødte en smule pga. det.
Men snak med din læge for at være på den sikre side.
Knus herfra
@Sidse wrote:
Det jeg husker tydeligst er følelsen af stolhed. JEG har lavet (med hjælp ;)) og båret det her lille væsen inden i mig, i så mange måneder! JEG har født hende/ham og JEG skal passe på hende/ham resten af livet! Det er MIT barn og ingen skal tage det fra mig! Og så savnet og afmagten! De gik med Alexander da han var få minutter gammel. Han blev bare taget ud af mine arme, og ført op på en neonatalafdelling jeg ikke anede hvor lå!! 😯 Jeg savnede ham helt vanvittigt!! Hele min krop skreg på det her lille væsen jeg lige havde født, og jeg kunne bare ikke nå ham, for jeg vidste ikke hvor han var! 🙁 Min baby! 🙁 På neonatalafdelingen måtte jeg dårligt nok røre ham. -Jeg kunne ikke holde, nusse eller kysse mit barn! Og han lå bare der og trængte til sin mor!
Den følelse kender jeg kun ALT for godt – det var samme forløb vi havde med Mikkeline, og hold op hvor er det hårdt at se sit barn ligge i sådan en kuvøse fyldt med slanger overalt på den lille krop, og man bare kan stå magtesløs og se til 🙁
@cath1382 wrote:
Ved ikke helt endnu, hvad menuen står på…. 🙂 Måske tomatsuppe
Mmmm det kunne jeg godt spise.
Her er min lille dulle 🙂 :
ca. 5 min gammel:
Ca. 1 time gammel:
Den ældste datter har jeg ikke billeder på computeren fra hun lige var kommet ud.
@TCS2005 wrote:
Ja, jeg synes også at den opskrift ser superlækker ud. Gad vide om man kan lave den vegetarisk?
mon ikke du kan – evt. skifte kødet ud med et eller andet??? 🙂 men ja, lækkert lyder det godt nok
