@MariaSJ wrote:

Jeg har godt nok ikke barn, men er studerende (2.g.).. Ønsker virkelig at få et barn og er også godt i gang med at prøve… Så jeres historier har bare bekræftet min teori om at man sagtens kan læse og være forældre! Jeg syntes der er alt for mange fordomme og “dårlige” råd om først at tage sin uddannelse… Livet er mere end bare uddannelse… har man viljestyrke og lidt hjerne kan man ALTID gøre en uddannelse færdig… Så det skal på ingen måde stå i vejen for det smukkeste i verden… et barn!

Det var bare lige min mening her fra…

Viljestyrken kan der skam være problemer med, også selvom man ikke har børn! Jeg tror altså, at du kommer til at sammenligne det at være gymnasieelev med at læse på en videregående uddannelse – det er ikke for at snobbe, det her, men det er slet ikke det samme!

Viljestyrke og hjerne er helt fint, hvis man skal læse 20 siders dansk til på mandag og ellers bare sørge for at passe sin skole – det er lidt noget andet, når ingen fraværsprotokoller afholder dig fra at blive hjemme, når du selv skal planlægge, søge litteratur til og få skrevet adskillige opgaver om året, sideløbende med skriftlige og mundtlige eksaminer på universitetet (sådan er det på mit uddannelsessted, nok anderledes andre steder). Livet er ganske rigtigt andet og mere end uddannelse, men uddannelse giver dig mulighed for at lave det, der gør dig glad og for at tjene nogle penge, hvad der gør familielivet en hel del lettere. Du kan ikke skille det ad på den måde, som du gør, så vi har absolut ikke bevst din teori. Den er blevet sandsynliggjort, men afhænger af at væld af faktorer, som man nok lige skal gøre sig klart, inden man smider pillerne.

Jeg læser selv på 5. semester og planlægger øgle, men har altså ingen fantasier om, at det bliver nemt og helt op til min egen viljestyrke og hjerne – det bliver i lige så høj grad op til en sød kæreste (der kommer til at passe meget barn i eksamensperioderne), pasningsvenlige fforældre og svigerforældre, søde studiekammerater, der er villige til at lægge møder, så jeg kan være med – samt et barn, der ikke er så sygt eller krævende, at jeg bliver nødt til at melde fra til eksaminer og tage fag om. Heldigvis har jeg alt ovenstående (bortset fra barnet, altså ;-), så jeg tænker at det kommer til at gå. Og alligevel har jeg en plan B, fordi man ikke kan regne med, at alting er så enkelt, som det ser ud.