Jeg vil først give dig en kæmpe knuser…. det er hårdt at skulle igennem, og det er ikke noget andre der ikke har været igennem kan forstå…

Vil lige fortælle dig min historie…
jeg mistede jo i januar i uge 10, det var en mærkelig oplevelse… for først pletblødte jeg bare, og blev undersøgt, og scnnet, de fandt intet end en fostersæk, men ville scanne om en uge igen…dagen efter det hele startede, kom der en klump, og jeg måtte indse at det var slut… haved fået afvide at det kunne gå den vej… blødte nu en del….

min kæreste tog ud efter Oliver, og i mens, slappede jeg af… skulle lige på toilet, og der lø det bare igennem ALT… jeg blev meget bange, kæresten kom heldigvis hjem idet samme, vi ringede til min mor, og hun sagde at vi bare skulle ringe 112…

De kom med det samme…. og jeg blev kørt med udrykning til skejby…

i ambulancen lavede han en masse tests..
og lagde et drop,så jeg kunne få noget smertestillende, og noget væske.
under køre turen blødte det kun lidt….

jeg kom ind på akut gyn mod. og der skulle jeg ned fra bårren (staves)

da jeg stillede mig op blev jeg lidt svimmel, og det løb bare ud med blod, igennem mit bind, mine trusser og mine cowboy bukser….

ned på gulvet…. og tror det var der jeg tænkte
NU ER DET SLUT…

jeg blev undersøgt… og de kunne ikke finde noget… jo den fostersæk som den anden læge også så….

lægen sagde at jeg blødte for meget til de bare ville sende mig hjem…. men de ville geren lave en udskrabning… for jeg kunne riskikere at bløde meget kraftigt i mange dage…

jeg blev indlagt, fik en masse oplysninger, og fik fortaget den udskrabning….

kæresten fik imens afvide, at det var godt vi ikke selv var kørt….. for de vidste ikke om jeg ville ha været besvimet… da jeg mistede en del blod…

jeg kom hjem sent om natten…. meget i mod sygeplejesken… men kunne ikke holde ud at skulle blive der….

ville bare hjem til mig selv… og holde om min kæreste…

græd hele natten, og de efterfølgende dage….

Jeg var sygmeldt 14 dage.. pga psyken….
Og fatter ikke hvor grusom dem omkring en kan være uden de selv vil det….

Men man kan ikke sætte sig ind i det hvis man ikke har prøvet det…

Maria du ved hvor jeg er, og jeg vil til hver en tid være til at fange hvis du vil snakke….

Håber du får snakket med nogle om det… og håber når i er klar igen at i så vil få den lille blop i ønsker….
knus Diana

her er jeg