Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg var til kønsscanning og der var ingen tvivl om at det var en pige, da hun jo scannede mellem benene. Men til MD fortalte vi det ikke og fik at vide at hun troede det var en pige (ret heldigt).
Her er der 14 år i mellem os. Jeg var 21 da jeg fødte Oliver og manden 35.
Jeg ved ikke hvornår manden er for gammel, kommer vel an på hvordan han selv føler det, men jeg ved at vi ikke er færdige med at få børn, men at der kommer til at gå lidt mellem den vi venter nu og den næste- og det er jo bare sådan det bliver.
Min kæreste er englænder. Vi mødtes da jeg arbejde i england i 2005. Vi valgte så at flytte til DK, da jeg skulle starte min uddannelse.
Vi har valgt navne, som udtales rimelig ens på dansk og engelsk, men det er et plus hvis de kan bruges internationalt. Vores drenge hedder Oliver, Tristan og Sebastian.
Vi er begge kristne og har samme humor (noget af det jeg faldt for ved ham). Der opstår sommetider kulturelle forskelle. Ofte ikke som sådan os imellem, men i forhold til når han er sammen med hans engelske venner fx. Det er ikke noget der fylder meget i vores hverdag.
Vi snakker engelsk når han er hjemme, men jeg snakker mest dansk til vores børn. Oliver forstår 100% engelsk og reagere på det. Han går pt meget op i hvad der er hans og engelsk og siger fx. I am talking English mummy:D
@mikla wrote:
stort tillykke
så kan vi følges jeg er sat til d. 19. december
Ej hvoir dejligt. Tillykke til dig også
Haha…. mit vand gik i BILKA:D Heldigvis ikke så meget at nogen opdagede, men nok til at jeg ikke var i tvivl:D
Med Oliver startede fødslen derhjemme
Oliver var 2½ da han gjorde det. Han fik lov at lbe rundt uden ble på i sommers udenfor og kom selv og sagde han skulle tisse, så det var ret nemt.
Han har stadig nogl små uheld, men der er længere og længere imellem.
@Mango wrote:
Nu skal også huske på at jm og lægerne kun er mennesker. Kan i forestille jer at skulle fortælle et par at deres ønske barn er dødt? Jeg kan ikke, og slet ikke på en taktfuld måde.
De kan så også få hjælp, men det er via egen læge man skal søge psykolog – jeg er dog enig i at de burde gøre mere for at man får den hjælp man skal have.
Synes de bar meget præg af at være i chok tilstand og jeg fik så ondt af dem.. stakkelsmennesker!
Var også det jeg tænkte. Nu fødte jeg jo også på Esbjerg (i uge 18) og der fik vi altså meget hjælp og info om hvor vi kunne søge det (der er en forening for spædbørnsdød).
Jeg syntes også det er synd for dem.
Jeg har også prøvet begge to og syntes bestemt at ww er nemmere at overholde. Det tager lidt tid at komme ind i, men det er rart at der er plads til lidt usund ind imellem.
Jeg har indtil videre tabt 5,7 kg og det går nemmere end jeg troede.
Knus
@Gøltrolden wrote:
woody og mig har 16 år imellem os. det er aldrig noget vi har mærket til som sådan… han er hamrende umoden 😉 😆
ej, der er en anderledes mentalitet og stor forskel på modenhed mellem DK og England. da jeg boede der, havde jeg meget meget lidt til fælles med folk på min egen alder. jeg svingede bedre med folk langt ældre end mig. og selvfølgelig osse woody 😉 så det har aldrig rigtig gjort en forskel for mig…
mine forældre var lidt chokerede… der er kun 13 år mellem ham og min mor, så det var lidt af en kamel for hende at sluge. at han var tættere på hendes alder, end på min. men da de mødte ham (efter jeg var blevet gravid med caitlin) forelskede de sig i deres nye svigersøn 😀 de har det rigtig godt sammen nu. hvilket bare er en kæmpe lettelse. for man ved jo bare aldrig…
mine venner har taget det pænt, men de har osse altid været vant til at jeg er gået efter fyre ældre end mig…
Ej hvor vildt det kunne have været mig der havde skrevet det.
Jeg kom også bedst ud af det med nogen der var en del ældre end mig da jeg boede i England, hvor jeg mødte min kæreste som er 14 år ældre end mig.
Bor i i Dk nu?
