Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@Ally wrote:
Jeg forstår det godt, tror jeg.
I det her tilfælde har du (Anja) kæmpet i næsten 8 år – ikke for at fornærme nogen, men for mange af jer er 8 år jo faktisk næsten halvdelen af jeres liv.
Nu beskriver jeg situationen som jeg tror den har været for f.eks. Anja. Det er ikke Anjas fremstilling, men min forestilling af hvordan det må være for hende (og andre i samme situation)
Forestil jer en kamp, dag ud og dagen ind, myndigheder der er afvisende, klagesager der skal tages op, ankes, vurderes vejes. Jeres helbred bliver langsom dårligere og dårligere, som følge af det lange og traumatiserende forløb, bare for at få lov at se jeres barn, for I også psykiske men, stress, depression m.m.
Samtidig har I et barn mere der skal passes, elskes og have opmærksomhed – samt en mand og et parforhold der også skal plejes, denne mand er måske den eneste der støtter jer i jeres kamp. Netværk, familie og venner er der måske ikke meget af, så der er ikke så meget støtte at hente.
Den dårlige samvittighed nager konstant – man vil gerne se begge sin børn, men kampen for at se det barn der ikke bor hjemme tærer på hele familien, man føler at det barn der bor hjemme bliver negliceret og ikke får sin del kærlighed, overskud, tid – da man simpelthen ikke har ressourcer til det.
Hver dag er en kamp – man føler sig udpint, nedslidt, træt hver eneste dag, når man går i seng kan man ikke sove, tankerne kører rundt i hovedet på en – man er plaget af skyldfølelse, og ikke engang i søvnen lader ens underbevidst en slippe
Forestil jer, at dett foregår over 8 (OTTE!) år. Jeg må indrømme, at med dette scenario kan jeg godt forstå, at der er nole der er nødt til at opgive. Hvad nytter det, at man så måske for lov til at se det ene barn, hvis man så på den ene eller den anden måde mister det andet
Jeg tror, at mange af jer skal lade være med at udtale jer så kategorisk – det må være enormt sårende at læse for de, der rent faktisk har taget dette valg. Det svarer lidt til at sige, at en person med depression ‘bare skal tage sig sammen’ eller at en på kontanthjælp ‘godt kan tage og lette r*ven’.
Tro mig, tager man dette valg er alle andre muligheder som regel udtømte. Jeg har aldrig været og kommer forhåbentligt aldrig i situation, men derfor har jeg godt nok alligvel stor medlidenhed, sympati og forståelse for de der har.
:cheers: Ally – du er fantastisk. Sikke en retorisk begavelse!
@Anja_M wrote:
@malenenæstved wrote:
Jeg kan godt forstå det er hårdt at kæmpe for sine børn uanset om mand er mand eller kvinde.
Anja_M jeg ved godt du har kæmpet, jeg har fulgt der herinde og har flere gange læst hele din hjemmeside igennem. Og jeg må indrømme at jeg stadig ikke fprstår dit valg i at opgive. Det ville jeg aldrig gøre.
Det er der mange der ikke forstår, men det er jo også fordi at de/i ikke kan sætte jer ind i min situation.. I har ikke mærket det på jeres krop, i ved ikke hvad det gør ved en.. Hvis i gjorde det ville i kunne forstå det..
Jeg har valgt at give op pga. min familie og mit helbred, man bliver nødt til at tænke på sig selv og andre..Set fra en faglig synsvinkel forstår jeg udmærket Anja_M’s valg. Ud fra mit moderhjerte kan jeg helt tydeligt se, at hun ikke har andet valg, og at Anja_M KUN KUN KUN har handlet ud fra sine allerbeste intentioner. I må huske på, at I ikke kender Anja_M’s situation til fulde, og at I hverken kender hendes historie eller nuværende ressourcer. Anja_M har kæmpet med næb og klør, både alene og med advokater, og hun har været oppe mod et totalt usamarbejdsvilligt system, der på mest rigide vis har været håbløst – HÅBLØST! Hun har ikke fået de ting, hun har ret til. Hendes lovmæssige rettigheder er der blevet skidt højt og helligt på, og hun har ikke haft nogen som helst muligheder for at modarbejde dette.
At Anja_M har truffet det valg, hun har, betyder ikke at hun har opgivet kampet 100%. Hun har stadigvæk søde Mathias i sit hjerte, og Mathias’ far har nu valgt at tage teten i kampen. At Anja_M ikke er primus motor nu betyder ikke, at hun i sine egne tanker ikke tænker på Mathias som sin søn, for selvfølgelig gør hun det! Hun savner ham hver evig eneste dag og græder umenneskeligt mange og varme tårer over det tab, hun lider.Nogle gange træffer man ikke et valg som sådan, for man kan ikke kæmpe mere end man har ressourcer til, og for Anja_M er det ikke et spørgsmål om at ville, men om at kunne. Hun VIL så gerne Mathias, men hun KAN ikke mere. Og det er ikke på en luksusproblemmåde!!! Der skal meget til at forstå, for man skal begribe hele hendes fortid, nutid og fremtid, og det kan man altså ikke via hverken UM eller ude og hjemme.
Anja_M er et godt menneske, og hun handler ud fra de bedste overbevisninger. Jeg har respekt for hendes valg, og synes det er utroligt stærkt, at hun har kunnet kæmpe så længe, som hun har. Det har s*tme ikke været let for hende.
Long time no see. Det er længe siden jeg har set dig på UM, og hold da op hvor ser du anderledes ud!!!!
Stort tillykke med sammenflytningen. Det er da bare skønt!
Det var da fornuftigt. Flot at hun er så bevidst om, at hun har brug for hjælpen. Jeg har tiltro til, at de tager sig godt af hende.
GO TYLERGIRL!
DR1. Den har mange gode udsendelser, og jeg kan tage den mere seriøst end TV2. Allerhelst ville jeg have DR2, men det kunne jeg ikke stemme.
@Lucas05 wrote:
@Snulle wrote:
Den her tråd ligger da helt forkert!
Jeg har visa/dankort til lønkontoen, og alm dankort til madkontoen.
hvorfor ligger den forkert der stod da uddannelse, arbejde og økonomi
og jeg synes da den hører under økonomi…
Jeg kiggede på toppen af siden, og der stod udd + arb og ikke noget om økonomi, men hvis det står under beskrivelsen, så fair nok – så trækker jeg min kritik tilbage 🙂
Den her tråd ligger da helt forkert!
Jeg har visa/dankort til lønkontoen, og alm dankort til madkontoen.
Det betyder ikke noget for mig. Jeg vil sagtens kunne falde for en “hæslig” fyr, hvis personligheden var i orden, men jeg vil som det første være mere tiltrukket af en køn fyr.
Jeg synes det er skrækkeligt, og tror også bare det er et spm om tid før uskyldige og / eller børn bliver ramt. Det er frastødende!
Jeg forstår ikke hvorfor så mange ikke kan lidt udtrykket pølser, men har det ok med l*rt… Vi siger pølser eller at have noget i bleen.
Måske skulle jeg få dig indlagt på røde papirer! Så er du i det mindste på hospitalet, og så kan de ikke bare udskrive dig uden videre. Så kan de tjekke dig for alvor!
🙂 Lina, jeg kan godt forstå du rødmer. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var dig, og fik beskrevet min styrke. Det kan være så svæt at se sin egen styrke i de stunder hvor man føler sig længst nede. Jeg er så uendeligt imponeret over, hvor langt du er kommet på kort tid, og imponeret over det hensyn du har vist Elias og dig selv. Jeg er bare ærlig.
