Vores datter har sovet i en vugge ved siden af sengen den første måned. Hun har ikke på noget tidspunkt sovet i vores seng men hun har ligget der om morgenen og puttet hvis hun havde ondt i maven.

Nu sover hun i tremmesengen som står inde i stuen lige på den anden side af væggen. Døren er lige ved siden af og den står åben. Stuen er også meget større end vores 8 kvm soveværelse som meget hurtigt bliver for varmt på denne årstid.

Vi skiftede til tremmesengen fordi hun er ret pylret med at ligge på ryggen og den eneste madras der er tyk nok til at hun vil slappe godt af er den til sengen. Liften går også, men kun hvis den er i bevægelse, dvs. når vi kører med barnevogn. Men hun er godt nok ret lille i den kæmpe seng.

Nanna har sit eget værelse stående parat men vi vil ikke flytte sengen derind før hun sover igennem. Fra soveværelset kan man næsten ikke høre hende græde i sit eget værelse, hvis hun vågner og er sulten, fordi der er så mange hjørner lyden skal omkring. Så før jeg vågner af det har hun skreget sig meget vågen og meget ulykkelig.

Må jeg spørge om I flyttede jeres børn før eller efter de sov igennem og om andre har samme “lyd-problem” som os?

Jeg har i hvert fald ikke glemt den.

For nu at genoplive tråden vil jeg bare slynge en dato på banen; hvad siger I til mandag den 30. juni ? Klokken 11 i Fælledparken?

Her er far og datter. Hun er omkring 2 uger på billedet.

Hvor store var jeres børn ved fødslen ?

49 cm og 3062 g.

Hvad str. brugte jeres baby i starten ?

Hun bruger stadig 50 og er lige blevet 1 måned. Jeg har vejet hende til ca. 4200 g her til morgen men hun ser ikke ud af så meget. Jeg tror hun kan passe noget af tøjet i str. 56 om et par ugers tid.

Hvor meget/hvad havde i af hver str. ?

Jeg havde jo læst herinde på siden at man endelig ikke skulle købe noget i str. 50, men heldigvis havde min mor købt og foræret os noget.
Vi havde 2 sparkedragter, 5 bodyer, 2 bukser og 2 bluser men til gengæld 8 natdragter. Og så fik vi heldigvis et sæt på hospitalet. Men det var jo for lidt, når man også skal vaske og der sker uheld. Så nu har vi suppleret op til ca. 15 bodyer (korte/lange/ingen ærmer), 10 bluser, 5 bukser og 5 sparkedragter. + en masse strømper og huer.

I str. 56 og 62 har jeg ca. det samme og dertil et par kjoler. Jeg synes der er nok nu.

Jeg fødte under strejken, d. 28. april.

Jeg fik kejsersnit og var indlagt 2 døgn. Det var nu heller ikke særlig attraktivt at blive længere, der var så beskidt alle steder og det tog en halv time fra man ringede efter hjælp til de kom, fordi der var så få på arbejde. Jeg kunne være blevet længere men valgte at tage hjem.

Forleden snakkede jeg med en kvinde der også havde født på Herlev hospital under strejken. Hun havde ingen komplikationer og skulle altså hjem inden for 4 timer. Personalet blev ved med at komme tilbage og fortælle hvor lang tid de nu havde tilbage og spørge om babyen ikke snart skulle have sit tage-hjem-tøj på, så de valgte at gå efter 2 timer pga. stemningen. Hendes ben rystede under hende stadig.

Så ja, det bliver praktiseret ret så hårdt.

Jeg kommer også meget gerne med Nanna.

Kan alle dage undtagen d. 3. og 24. juni.

Ih, hvor er det et godt initivativ. Jeg elsker picnic men praktiserer det alt for sjældent. Tager vi mad med til os selv eller bidrager vi til en fælles buffet?
Og er der toiletter i fælledparken hvor man har mulighed for at pusle? Eller bare hente vand til det.

Jeg har gennemført 1½ år og mangler 3½ år af studiet.
Vi har bevidst valgt at få børn under uddannelsen ud fra mantraet “tid kan ikke købes”. På en videregående uddannelse uden mødepligt er det alt andet lige nemmere at tackle sygdom og undgå lange dage i institutionen end det er for en med en 37 timers arbejdsuge. Det umiddelbart hårdeste ved denne løsning er derfor studenterøkonomien, men det må man så leve med og i stedet glæde sig over at have tid til at se sine børn vokse op.

Jeg har to ting at udsætte på den tilsyneladende udbredte holdning at det bare er VILDT hårdt at studere med små børn.

1) Er det ikke også hårdt at have små børn når man er på arbejdsmarkedet? Jeg fornemmer lidt at enten har man et 9-16 job uden den store mulighed for fleksibilitet ved sygdom eller også har man frie arbejdstider (flex) med gode muligheder ved sygdom osv. men dertil hører også stort ansvar og en forventning fra arbejdsgiveren om altid at stå til rådighed.
Derudover er der den evige kamp om at blive betragtet som reel arbejdskraft og ikke bare som fødemaskine, når man som fx. 27-årig uden børn møder op til en samtale. Hvis man får jobbet fortsætter kampen om de spændende opgaver, forfremmelserne, sidestillen med de mandlige kolleger osv. Ingen vil give indrømmelser til en kvinde, som bare går og venter på at blive gravid og gå på barsel.

I kontrast til dette har studerende (generelt) kortere arbejdsuge, total frihed under ansvar, mulighed for at læse hjemme i perioder, og ingen chef som ånder en i nakken.

2) Det er sikkert hårdt og kan virke døduretfærdigt at skulle til at finde lektierne frem når junior er puttet og man egentlig hellere ville sætte en film på. Men jeg ved også fra mig selv, at når jeg har en hjemmedag så går den ikke med at læse nonstop i 7 timer. Man går lidt til og fra, vasker noget tøj, tager en lang frokostpause, taler i telefon, lufter hunden elller hvad ved jeg. Faktum er at de “mistede” timer som uundgåeligt opstår hvis man læser/arbejder hjemmefra skal indhentes senere, og det gælder uanset om der er børn i huset eller ej.
Dernæst tænker jeg også på selvom det er hårdt for de voksne med studie ved siden af børnepasningen, så glæder børnene sig vel over at have mere tid sammen med sine forældre, at blive hentet tidligt nogle dage og at kunne blive passet hvis de bliver syge uden at føle at de er til besvær for mors og fars arbejde.

Hvis jeg skulle råde andre ville jeg derfor helt klart anbefale UNDER studierne, hverken før eller efter. Med mindre man ved med sig selv, at man ikke har rygrad nok til at vende tilbage eller hvis studiet er meget kort, fx. SSH. Så kan det nok bedre betale sig at tage den i ét stykke.

Kom nu, jeg bliver snart nødt til at afsløre det, er på vej i seng.