@Kirsa05Matti07 wrote:

@yamfeu wrote:

Og mht dårlige vaner, så bliver de jo først dårlige når en af jer ikke trives med det længere. Indtil da, så gør det der virker for din lille dreng. Der er jo ingen 15-årige som skal vugges i søvn 😉

Jeg vil nu sige, at dårlige vaner er, når man ikke kan f.eks falde i søvn uden at blive vugget.

Da kun hvis du ikke trives med at vugge dit barn i søvn? Altså det er jo også helt okay. For mig var det f.eks. ikke et problem at amme mit barn i søvn de første 6-7 måneder af hans liv. Da jeg blev træt af det eller det skabte for meget bøvl, lavede vi det om. Jeg synes ikke det var en dårlig vane da det fungerede…

@*SmiiiiiiL* wrote:

@yamfeu wrote:

Jeg sidder her og får helt ondt i maven. Nu håber jeg ikke I misforstår mig, for jeg dømmer jer på ingen måde. Jeg er sikker på at det I gør er resultatet af mange måneders skrigeture og en baby I ikke forstår. Og måske at I ikke ved der er andre alternativer?

Prøv at tænke over hvordan baby har det i denne situation: Han/hun er kommet til verden, og ikke nok med at den verden er ny og fremmed og skræmmende, de kender heller ikke deres egne kroppe. De skal først lære at få dem til at gøre som de gerne vil. Hver dag lærer de lidt mere om hvordan de kontrollere hænder, fødder, stemmebånd osv. Men de er stadig meget afhængige af jer som forældre.
De har lært at mor er sød og god, det er trygt og rart at være hos hende. Måske er de så heldige at de også har lært at far er tryg at være hos.
De er afhængige af disser personer for at få mad, noget at drikke, tryghed. Langsomt finder de ud af at mad hjælper på den der gnavende fornemmelse i maven, og vand/mælk hjælper når man er tør i halsen.

Men så kommer natten! og alt det de har lært i løbet af dagen er nu fuldsændig modsat. Baby er sulten og kalder på mor! Men hun kommer ikke. Baby bliver lidt mere insiterende, stadig ingen mor. Så bliver baby bange. Hvor mor er jo væk! Alt det trygge han/hun troede fandtes i denne verden er pludselig væk! Så nu skriger baby højt! Endelig kommer mor. Måske tager hun baby op, som så i et kort øjeblik bliver rolig, for nu er mor her jo igen. Måske giver hun bare sutten.
Baby er ked! hvor er maden?, tænker den. Så går mor igen. Baby kalder igen. Nu er baby helt hæs af at skrige/græde og er derfor også tørstig. Der kommer ingen vand. Mor kommer og giver sutten. Stadig ingen mad eller vand. Og ingen trygge arme at falde til ro i.
Måske kaster baby op, af at skrige. SÅ kommer mor! Men hun tører bare op og går igen. Inden længe er baby så udmattet at den falder i søvn.

Det ser fredeligt ud, men baby har mareridt og sover dårligt. Den hverdan han/hun kendte som var tryg og rar er pludselig ikke tryg og rar, mor kommer ikke.

Næste morgen er mor som hun plejer. Hun smiler, griner og holder baby. Baby bliver tryg igen, nyder at sidde hos mor og høre hendes stemme. Glemmer at natten har været så slem.

Men så bliver det aften og baby lærer igen at mor ikke kommer!

Efterhånden bliver baby mere og mere bevist om at om natten kommer mor ikke, så det hjælper ikke at skrige. Derfor lægger han/hun sig bare til at sove. Men mareridtene er der stadig og den gnavende fornemmelse i maven som ikke skyldes sulgt, men svigt er der efterhånden hele dagen. Baby er bange for at kommer i seng, bange for afterne hvor den skal ligge helt alene i mørket.

DER FINDES ANDRE ALTERNATIVER! Der er måder at få jeres børn til at sove uden at tage trygheden fra dem.

http://sovecoach.dk/ op/ned motoden.

Sov igennem uden gråd af Elizabeth Pantley, super god bog der kan lånes på biblioteket.

Der er utallige undersøgelser som viser at baby tager skade af at skrige sig i søvn. Se evt denne artikel http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm

I bogen “fantastiske forældre” af Margot Sunderland er der et afsnit hvor man kan læse at scaninger af rumænske børnehjems børn som har fået lov at skrige sig i søvn har et underskud i den sensitive del af hjernen. Det er den del af hjernen jeres små poser skal bruge for at forstå andre mennesker, kunne sætter sig i andres sted og hjælpe og støtte andre.

Jeg håber inderligt at I vil forstå mit indlæg korekt og rette op på jeres søvn ritualer. Små børns vigtigste behov er tryghed!

Jeg synes det er noget værre pjat og pis at sige, at nu er baby sulten, baby for ikke mad. nu er baby tørstig, baby for ikke noget at drikke.!!
Der er sgu da ikke nogen af dem herinde som har skrvet deres unger kommer i seng uden NAT flasken.. Eller aftens mad. Men når du nu ved så meget om børn’s tanker og undersøgelserne af dem, så ved du vel også at børn har et BEHOV for at ligge og skrige eller brokke sig, inden de sover. de har været en laaang dag igennem, lært og haft en masse indtryk, som de lige skal fordøje, lige finde roen i sig selv..

Og når et barn utallige gange rejser sig op og står og skriger, skaber sig, så det hysteri. Børn med faste aften retualer og der så kommer i seng, efter man lige har sunget og hygget, de vil fortsætte med at blive forkælet . fortsætte med at synge, osv..

Det jeg gør er at synge stimulere i løbet af dagen, ingen sang eller historier om aften.. jo måske en lille nat sang mens han for flasken, men det er det.. også sætter jeg ham i seng og snakker til ham, at mor elsker dig vi ses i morgen, osv osv. jeg SNAKKER til mit barn, ingen tavshed.!
Jeg ligger ham ned, snakker STADIG.. Nusser ham fjoller lidt med dynen om ham, siger putte putte putte.. og hehe, tit tit.. 🙂 så det er dejligt hyggeligt at komme i sengen.. snakker lidt til ham. og går ud.
Han snakker lidt siger lyde , tumler rundt med dynen.. Og Snooooork!! Så sover han.. Eller har vi en dårlig aften. og han skriver. og skaber sig. så for han 3 min. Går ind sætter ham om i sengen, forfra med putten snakker , siger skatte mand du skal sove nu.. mor er lige inde i stuen.. 🙂 Dynen om ham (dog ingen fjolleri) og går ud.. 🙂 Han mærker mig, og HØRE mig.. Jeg kan også finde på at larme lidt i stuen, så han ved jeg er lige derinde.. 🙂

Men det er sådan det virker bedst for os.. 🙂

Der er stor forskel på om baby brokker sig lidt, eller skriger så meget at han/hun kaster op. Jeg synes ikke der er noget galt med din aften rutine, mit barn brokker sig også engang imellem 🙂 og det skal han da bestemt have lov til. Han får bare ALDRIG lov at skrige sig selv i søvn.

Jeg tror bestemt du har ret i at små børn også har brug for at koble af og ligge for sig selv for at fordøje dagens indtryk. Men der er altså ingen børn der har behov for at skrige til de kaster op, uanset alder.

Mht om børn kan “lære” at kaste op på komando, tja.. det må enhver jo tro hvad hun vil. Jeg synes jo bare at man måske skal stille sig selv det spørgsmål, at hvis barnet har lært at kaste op når det har brug for opmærksomhed, hvor kommer den lærdom fra?