Hvem har mistet? (En graviditet, et foster, et barn)

Vi mistede i uge 12 (i torsdags) vores dejlige lille ønskebaby… Jeg har skrevet et indlæg under graviditet…

Jeg har mistet en søn 3 dage før termin uden vi vidste det i 2003.
Fik veer og fødte ham ved AKS.

så kan jeg også lige skrive.
Jeg har født en ellers sund og rask lille pige,hun blev en engel under mine presse veer.Celina clev født d 21/11-07 kl 21.20
Min pige vejer 32.50g og er 54 cm lang
Savner og længtes så meget efter hende.

Hmm så blev det min tur til at skrive her … Selv om det ville være lidt mere sjovt at skrive i det andet forum….. Vi er lige kommet hjem fra lægen og scanning. Vi fik at vide at vi har mistede! Jeg begyndte at bløde lørsdag kl. ca 12 og kl 16 da vagtlægen endelig åbnede så kontakte vi ham og han kunne ikke gøre så meget end at sige jeg skulle forholde mig i ro. Endelig blev det mandag og vi kom til lægen.. graviditetstesten var meget svag positiv. Så han regnede ikke med at der var en graviditet. Så var han ellers på vej til at sende os hjem igen 🙁 Men jeg nægtede at blive sendt hjem med det svar så jeg “bankede” i bordet. Og så fik jeg en akut tid til scanning… Vi kunne komme til med det samme og der blev vi mødt af en meget sød dame der scannede mig og konstaterede at jeg havde haft en spontan abort. Det var meget hårdt at få at vide selv om at jeg kun var 6 en halv uge henne. Det var et ønskebarn… men jeg havde blødt det hele ud så hun sage at vi godt kunne prøve igen! Så det vil vi gøre…. Vi skal videre og op med humøret! Med venlig hilsen os!

Jeg mistede desværre den 10/12 2007… Jeg fik en udskrabning da jeg var gravid med et vindæg…….. :’-(

Jeg mistede min datter Camilla omkring 18-19. uge…. (jeg ved ikk helt hvor langt henne.. da det ikk var planlagt…)

Men da jeg fandt ud af at jeg var gravid med hende… så blev hun min lille ønskebarn…. *S* selvom jeg ikk var sammen med faderen mere….
Det var meget hårdt… og jeg følte at jeg havde gjort noget forkert el forrådt hende i meget lang tid….!!!!
Men idag ved jeg at jeg gjorde det rigtige… for at skåne hende for smerte…
Hun havde den værste hjertefejl man kan få.. og de speciallæger der var på skejby troede ikk på at hun ville overleve graviditeten igennem og slet ikk udenfor i den virkelige verden.. så efter en meget hård beslutning valgte jeg at hun skulle ha fred… det synes jeg at hun fortjente…*S*

I marts 07 blev jeg gravid. Je vidste det ikke, men jeg ik 7 uer over tid. Min læge ville ikke sende mig til scanning selvom testene forblev negativ. Da jeg nåede det der ville have været uge 9 fik jeg pludselig min mens. den kom ud af det blå og var meget voldsom. To dage senere kom der en klump på størrelse med en bordtennisbold efter et par timer med mavekramper.. Da jeg fortalte lægen det sagde han bare “ja, så var det jo ikke meningen den skulle komme nu”..

Jeg blev gravid ved næste æl igen og selv om det var et lykkeligt uheld og først blev opdaget i 7+4 blev det det mest ønskede barn man kunne forestille sig.

Det var ikke hårdt synes jeg faktisk lige da jeg mistede i april 07 nok fordi jeg ikke rigtig var klar over jeg var gravid men når jeg ser min datter nu og tænker på jeg kunne have fået en dengang så synes jeg det er svært.. Det var trods alt mit barn..

Det eneste je kan sige til folk der har mistet er at lige meget hvor tidligt eller sent det er sket så kommer vi til at se vores børn igen en dag og de har altid været klar over i elsker dem..