-
Indlæg
-
Jeg mistede et foster i uge 7 ca. En SA.
Det var så ubehageligt at vide man havde haft liv i sig, men som ikke blev til noget. Absolut ikke rart, og ønskes ikke for min værste fjende.
Jeg har mistet i uge 11. Men den havde været død i 3 uger ;(
Så den på scannings skærmen og den havde arme, ben, hoved, næse, ja alt kunne ses… Det var ikke specielt rart, men er også glad for at have set den…jeg mistede mit første ønskebarn i uge 7, 6 mdr. senere blev jeg gravid med ønske barn 2, og hun har det heldigvis godt, og er sund og rask
jeg mistede for ca 2 år siden
mistede da jeg var ca 12 uger, men i dag har jeg en søn
på CA 6 UGER
OG HAN ER MIT ET OG ALTJeg mistede vores første barn i Februar 07.
Begyndte at bløde i 11. uge, blev scannet dagen efter og fik af vide at vores lille skat var død i 6/7. uge. Blødte en del og kunne ikke holde smerterne ud morgenen efter.. Stod kl 6 om morgenen og halvvejs skreg af smerte. Så på sygehuset med mig, min mor og stedfar. (Inden vi kørte “fødte” jeg dog moderkagen med vores lille baby i ned i toilettet, så smerterne aftog lidt.)
Vi sad og ventede på en stue i et par timer, blev så scannet..
Vores elskede baby var væk og der var kun det tilbage som selv kunne komme ud.
Så vi kørte hjem, jeg blødte i et par dage og så var det ovre.
Men uanset at det var tidligt i graviditeten ay vi mistede, så er det stadig vores barn.
Ikke en abort, foster… nej det er vort barn!Er nu gravid igen med vores dejlige smukke søn Simon, er 22+2 henne i dag.
Glæder mig helt vildt til han kommer ud.Naddi, du ved jeg tænker meget på jer og skønne Elias. I er i mine tanker.
-HellePuha sidder helt med tåre i øjnene…
Jeg har aldrig mistet…
Til Naddi. Jeg har fulgt dit liv på det sidste herinde… Og jeg har grædt mange gange for dig og din familie… Synes du har klaret det flot med at skrive i din db. Jeg har tit ønsket jeg kunne give dig et stort knus. Ja hele din famile, det er jo ikke kun dig der har mistet Elias. Jeg vil ønske der er noget jeg kan gøre for, at det hele bliver godt igen og at dig og familen kommer ud i lyset igen. Ønsker det bedste for jer alle… Husk-ligesom i ikke glemmer Elias, så glemmer han heller ikke jer!Fødte i Maj 2006 vores højt elskede søn, som var dødsfødt. Efter en fuldstændig normal graviditet, blev vi sendt på sygehuset i uge 35 til skanning da jeg ikke havde mærket ham fra om aftenen af. De kunne her bekræfte en hver forældres største fryge, barnet var dødt. Fødslen blev sat i gang dagen efter og jeg fødte den skønneste lille dreng.
Fødte i Maj 2006 vores højt elskede søn, som var dødsfødt. Efter en fuldstændig normal graviditet, blev vi sendt på sygehuset i uge 35 til skanning da jeg ikke havde mærket ham fra om aftenen af. De kunne her bekræfte en hver forældres største fryge, barnet var dødt. Fødslen blev sat i gang dagen efter og jeg fødte den skønneste lille dreng.
Der er faktisk ik rigtigt nogen i vores omgangskreds som ved det.
Men da mig og min mand havde været sammen i ca 2 måneder tog jeg en test da min menstration ude blev og den var positiv, men et par dage etfer fik jeg min mens. Ved ikke om det var en SA men man siger jo at hvis den er positiv er man jo gravid.
Men når jeg tænker tilbage på det tror jeg det var en SA. Men vi var jo unge dengang (16/17år) og jeg festede meget og meget vildt, så tror det var grunden til at jeg mistede det.Jeg havde en SA i oktober sidste år, jeg var i 9. uge. Men det tog faktisk ikk så hårdt på mig, tror det var fordi, jeg var så sikker på der var noget galt fra starten af, var næsten forberedt på det ville ske.
Men blev heldigvis gravid 14 dage efter og har nu lillebror Valthe.
Jeg føler virkelig med alle jer, der har mistet. Det er så uretfærdigt.
Kæmpe krammer til jer alle.Ja desværre, men vil dog sige at det ik kan samlignes med jeres situation. Men vi blev gravide efter første forsøg, da vi besluttede at nu skulle det være. vi var overlykkelige som alle andre og da jeg var 9 uger henne gik vi til undersøgelse hos lægen som sagde det gik rigtig godt. Skulle til NK da jeg var 13 uger henne, og da de scannede mig gik det op for os at fosteret var gået til. De mente at det var sket 4 uger før, og at min krop ikke ville udskille det og jeg havde alle graviditets sytomerne.
Nu var det jo meget tidligt, men vi havde lige mistet min svigermor, kun 42 år, så pludselig stod man med mange følelser som ik kun handlede om vores lille ønskebarn der var taget fra os.
vi har dog senere fået en dejlig dreng i april og venter nr 2 til maj.Nu kan jeg jo også være med her – desværre!
Vi mistede i 11. uge, men fosteret var allerede gået til i 5-6. uge. Det er en missed abortion. Det var rart at det aldrig rigtig havde været et foster. Det hjalp lidt på det hele.
Vi håber vi snart bliver gravide igen her!
Jeg har mistet et foster og et barn.
Jeg miste første gang et foster i 9+3, jeg var begyndt at bløde og tog så bispebjerg skadestue, da sagde bare at det var en spontan abort, men min kæreste syntes ikke at det var et ordentligt svar så vi ringede til lægevagten og han ville sende en ambulance som ville køre os på rigshospitalet og blive scannet. Vi kom der ud og jeg blev scanet og der fandt de ud af at der ikke var nogen hjerte aktivitet, så jeg valgte at få det fjernet med en udskrabning, dette var i januar i 2003.
Året efter fik jeg en vel skabt dreng.
Jeg har også mistet en lille dreng ved fødslen, moderkagen havde revet sig løs efter veerne var gået i gang, jeg kom på hvidovre og fik den besked om at min lille søn var død, det var en meget svær besked at skulle takle sammen med at jeg skulle føde ham normalt. Men det gjorde jeg og jeg fødte i 39+0 en dødsfødt dreng som vejede 3280 og var 53 cm lang.
Jeg har det ok lige nu det er 10 måneder siden idag og jeg venter mig igen om 3 måneder men skal ikke føde normalt denne gang det er jeg alt for bange til at skulle gøre.
Knus til alle dem som har et engel barn i himlen.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.