Ja, han er vel egentlig bare pisse doven! Men det holder jo bare ikke i længden!
Jeg har prøvet at snakke med ham SÅ mange gange, og vi ender altid med at skændes .. også om alt muligt andet! Meget mærkeligt. Og jeg bliver nødt til at lade være med at true med at smide ham væk, for jeg ved godt med mig selv, at jeg ikke kan gøre det. IHHH! Er kærlighed ikke bare det værste i verden, når det ikke lige går efter ens egen næse? 😉
– Jeg har prøvet at snakke med ham, og hans svar til ALT er “Jamen, sådan er jeg bare! Det må du bare forstå!” . Har også tænkt, at han måske forandrer sig, og får et andet syn på tingene, når den lille er født. Men det er jo bare en stor chance at tage, er det ikke?