Underligt…
Jeg skrev at der skulle et mirakel til at jeg blev i forholdet.
Og det kom.. Da først jeg begyndte at få breve med ledige boligere forstod han at jeg snart ville være på vej væk med mine ting og væk fra ham. Det skete ikke på en dag, men hen over en periode. Han ændrede sig… Der er kys og kærtegn, noget som har manglet gevaldigt når vi var hjemme. Og det er kommet nu!!!! Hvis han får snerret af mig, vender han sig om og siger undskyld…!! Hvilket ALDRIG har været sket før..F.eks: Jeg er gået ned i tid på mit arbjede og er hjemme kl 15 om tirsdagen hvor han møder kl 17. Så i al hast gik jeg igang med maden og han kom ud i køkkenet. Han skulle smide et-eller-andet ud og da jeg (Fordi jeg løb rundt og lavede mad) gik i vejen, fik jeg et meget meget vredt FLYT DIG. Jeg nåede dårlig nok at reagere, kun et “Hva helvede…” nåede jeg ud med, da han fluks vendte rundt og meget undskyldende kiggede på mig og sagde at “det var han meget ked af, det var ikke med vilje” og jeg nåede ikke at tænke før han holdt om mig og bad om tilgivelse. CHOK!!! Jeg var forbløffet… Dette var aldrig sket før, der kunne jeg bare makke ret. Selv en dag da han i sjov(/lidt alvor tror jeg) sagde “at jeg bare skulle prøve på at svare igen, for så kunne jeg bare flytte” Vendte jeg den om og sagde at hvis det var det han ønskede ville jeg godt vide det med det samme. Han lukkede i med det samme og der var ikke mere fra hans side af… Selv min veninde som var på besøg var chokkeret over at jeg satte mig imod på den måde.. Normalt er jeg en hård kvinde på mit arbejde og blød som smør der hjemme, men det var også en hård mur han mødte der..!
Det er utroligt, han bliver sårat hvis jeg ikke putter mig ind til han i sofaen og når vi er nogle steder ved han altid lige hvor jeg er og om jeg mangler noget.. Og det sker selv derhjemme..

Så selv det værste helvede kan åbenbart vende sig rundt og blive værd at kæmpe for igen!

Plus at nu er han åben for at vi evt. flytter i noget som er vores, med lidt have og selvom han får længere på arbejde skal vi nok klare det…. Jeg ved ikke om det er en dårlig joke jeg er blandet ind i, men jeg nyder det så længe det varer…

Håber i har haft en god påske..

Knus MLHøjgaard..

Så er det endeligt… Der skal et mirakel til før jeg bliver i lejligheden..
Det er hårdt, meget.. Kun når vi er i nærheden af andre mennesker kan han finde på spontane ting, men når vi kommer hjem… Så er han kold overfor mig og vi havde været hjemme i ca 20 min da han tændte sin com og hoppede på msn.. Sikke meget man får ud af at have en rolig par-aften!!! Må indrømme jeg blev gal, og i trods tændte jeg min msn på mobilen, nok ikke det smarteste men det tænkte jeg ikke over, og hans eneste kommentar var Nå nu skal du på msn? Tonefaldet var irritabelt og sur.. Skønt.. og følelserne tog til så satte mig ud i køkkenet og græd.. Det var dråben til min smerte.. han kom derud, ikke for at spørge hvad der var galt, næææ nej da! Hvordan kunne jeg dog tro det?? Nej han skulle sætte en æske tandstikker på plads…! Intet sagde han til mig, overhovedet.. Han gik bare ind i stuen igen og skubbede døren til. Da jeg så åbnede den og sagde at han måtte sove godt, svarede han ikke engang…! Gud hvor jeg håber jeg snart får tildelt en lejlighed jeg kan sidde i under min barsel!
Alenemødre, her er kommer endnu et medlem..

Hilsen en meget frustreret og ked..

Fedt.. spurgte om vi var ved at glide fra hinanden.. og hans svar var at det var vi nok..
Og da jeg ville snakke, havde vi pludselig gæster, så kan man jo ikke snakke om forholdet.. SKØNT, nogle der vil bytte liv????

Er heldigvis skrevet op i forskellige boligforeninger, så kan nemt få en bolig, men det var ikke lige enlig mor jeg gik efter..

Har i prøvet at rede et forhold? Hvad kan jeg gøre for at få ham tilbage? Hvis det da ikke allerede er for sent..

Nej, og slet ikke når han bruger “du kan jo bare flytte” hver gang der er noget som går ham på.. Ved ikke om jeg bare er for blød og retter mig ind, men kan ikke li tanken om at stå alene igen, og slet ikke med et barn om 5½ mån ca..
Han kommer hjem 1 time inden jeg skal køre, medmindre han er forsinket, og når jeg kommer hjem skal han afsted 1½ time efter.. Og jeg vil ikke tage et skænderi over mobilen eller, jeg regnede på det og vores næste friweekend sammen er i MARTS.. han skal noget hele tiden, uden mig, for jeg skal jo arbejde om lørdagen… Jeg arbejder 10-14 i weekenden, men så kan jeg ikke komme med til bl.a. Kbh og besøge familien.. Skønt..

Mente også at 14 dage er en meget lang humørsvingning.. men hva ved jeg, jeg er jo ikke en mand.. Men det er først kommet her på det sidste, dvs. indenfor 1½ måned at han svinger i gud/luft scenariet.. Det er bare svært og snakke med en der lukker af og siger: Hvis du er utilfreds kan du jo bare flytte… Jeg står ikke på kontrakten, så han har ret, men man giver jo sit forhold en chance..