^også fra sundhedsstyrelsen 🙂

Sæt lige lidt smileys ind i jeres indæg 🙂 I lyder så sure og vrede 😉 Dette var vel, går jeg ikke ud fra, meningen med oplæget 🙂 At få et barn er det største der kan ske for de fleste kvinder, at nogle vælger at få et ved pks eller om det er vaginalt kan da være lige meget set fra den modsatte parts side 🙂 Det er fint at have en holdning, men hvad får man ud af at støde så mange som flere er blevet herinde fordi de selv har valgt pks. De har gjort det af psykiske årsager, hvilket jo i bund og grund også er et lægeligt belæg, og så kan alle jer der mener at det er forkert da egentlig ikke tillade jer at være så vrede, da deres valg da på ingen måde skader jer 🙂

Med hensyn til statistikkerne omkring dødeligheden ved kejsersnit, skal man huske på at en meget vigtig ting: Hvis man ender med aks er det jo som regel fordi der er noget galt, eksempelvis med barnet, og så er det jo egentlig ikke så sært at dødeligheden er højere ved kejsersnit end den er ved vaginal fødsel 😉 Så de statistikker er temmelig uholdbar som argument
Hvad angår risikoen for at der sker noget med barnet under et kejsersnit, er den temmelig lav. At barnet er blåt er når det bliver født, eller lige skal suges, er jo ikke skadeligt for barnet. Barnet kan måske have en lav apgarscore, men det er også vurderet lige efter at barnet er født, og kan være stik modsat kort tid efter og dermed ikke have noget at sige.

Hvis man venter sig igen og første gang fik kejsersnit, så er man inden for lægevidenskaben førstegangsfødende, ergo er kejsersnit ikke lig med en fødsel. Jeg er enig med flere herinde i, at man hvis man vælger pks ikke skal dømmes ud fra valget, men at det er individuelt alt efter hvad årsagen er. Nogle udvikler også direkte angst for fødslen under selve graviditeten og vidste det således ikke før graviditeten. Graviditeter gør utroligt meget ved vores kroppe som vi ikke altis selv er herre over. Nogle slipper lettere end andre 🙂

Jeg er på SU igen fra september! Er lige blevet student, og nu skal jeg læse samfundsfag på uni i aalborg. Jeg er også enlig mor 🙂

De der grænser kunne jeg også godt tænke mig at få uddybet 🙂 Emily har en rigtig dejlig bonusmor! (Bmærk ordet bonusmor, foretrækkes frem for ord som stedmor eller papmor, hvilke lyder så negative) Emily kommer glad hjem og fortæller hvad de har lavet af hyggelige ting i weekenden. Emily har også været på weeked hos hende selvom hendes far desværre måtte arbejde i den weekend hvor han ellers har hende. Bonusmoderen har tilmed sagt at jeg endelig skal ringe hvis jeg har brug for “barnepige” i forbindelse med at jeg har fået job her i ferien med skiftende arbejdstider. De har en del flere penge at gøre godt med end jeg har, så jeg er da kun glad for at de er villige (og det er hun også) til at bruge nogle af dem på oplevelser med Emily. Laver Emily “ulykker” håber jeg da at hun af hendes bonusmor bliver irettesat ligeledes som jeg ville have gjort det, og det gør mig kun endnu mere glad. At man sætter grænser for sine børn, er jo også en måde at vise dem at man holder af dem. Jeg er overbevist om at hun holder meget af Emily, eller i hvert fald gør det i større og større grad for hver weekend der går (hun har ikke været aktuel så længe endnu 🙂 ) Hun vasker Emilys tøj når hun er der, så der stort set intet beskidt er med derfra. Altså gør hun meget ud af at gøre weekendbesøget så behageligt som muligt for mig også. Den respekt hun på den måde viser mig, værdsætter jeg også utroligt højt!

Hvis man ud fra ovenstående kan konkludere at hun “leger mor”, så er jeg glad for at Emily’s bonusmor leger mor! Havde tingene forholdt sig modsat ovenstående, ville jeg være rigtig ked af at hun skulle være så stor en del af Emilys liv. Og jeg er overbevist om at barnet ved hvem der er den “rigtige” mor uanset hvor “god” en bonusmor barnet vil få, hvis ellers de rigtige bånd selvfølgelig er der fra start, og ikke gældende for et tilfælde som beskrevet i tidligere indlæg, hvor bio-moderen aldrig har været der. Er det sådan det forholder sig, ser tingene selvfølgelig lidt anderledes ud

Input fra en rigtig stolt mor til en datter med en rigtig god og værdsat bonusmor!

Jeg er tvilling og min datter er Løve. hvis jeg ikke havde læst hvilket udsagn der hørte til hvilket stjernetegn, ville jeg have gættet på at jeg selv var løve, så mit passer bestemt ikke.. Min datter ligner dog mig utroligt meget, så hendes må sige at passe meget godt.

Jeg står selv i samme situation, og er selv i vildrede med hensyn til økonomien 🙁 Oveni dette skal jeg samtidigt flytte, da jeg skal starte uddannelse i en helt anden by, så det er svært at starte job når jeg midt i det hele skal flytte og ikke ved hvornår. Jeg har desuden hverken kørekort eller bil, så på den måde er mange jobs udelukket.

Jeg har været på kommunen adskillige gange, men uden held. Jeg kan søge kontanthjælp, men kan først få til 1. august da man skal søge en måned i forvejen og ikke kan søge sålænge man er på SU (er jeg jo så reelt til og med 30. juni) Har aldrig fået penge af det offentlige (foruden SU) eller bedt om anden hjælp tidligere, og når man så for sølle to måneder kommer i en pine, er det helt umuligt.. hmm.. 🙁

Hvis du finder en løsning på det økonomiske problem på andre måder end at finde et job, vil jeg da gerne lige opdateres 🙂

Held og lykke!
Mvh Nikoline