Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Herhjemme er det 50/50 mht arbejdsfordelingen.
Ville ikke kunne klare et forhold til en mors-dreng. Der skal en selvstændig tænkende mand i mit liv, det er for kort til andet.😆 faktiske r det lidt pudsigt, at den censur af ord, slet ikke har haft nogen effekt.
Folk kan jo sagtens svine hinanden til uden at bruge ordene, og så er det jo egentlig ligemeget at censurere ord.
@lattie wrote:
@Duske wrote:
Man står selv til ansvar for det man skriver på nettet. Alt der skrives af en person på nettet er stortset offentligt (begrænset offentligt i lukkede fora), og dermed så må man indse at ens snavsede vasketøj man har luftet hænger ved.
folk har også selv ansvar for hvor naive de vælger at være. Det er nettet ikke den virkelige verden.
du har helt ret i at man måske nok skal tage alt med et gran salt da man jo aldrig VED hvem det er der sidder bag de andre skærme.
Man skal ikke tage alt for gode varer, men hvordan har du det selv hér? er du skeptisk indtil andet er bevist, -eller lader du tvivlen komme folk tilgode?Det kommer an på hvilket område du tænker på.
Man står selv til ansvar for det man skriver på nettet. Alt der skrives af en person på nettet er stortset offentligt (begrænset offentligt i lukkede fora), og dermed så må man indse at ens snavsede vasketøj man har luftet hænger ved.
folk har også selv ansvar for hvor naive de vælger at være. Det er nettet ikke den virkelige verden.
Jeg tog den 1 årige HHX som sabatår (den gamle, der krævede studentereksamen), og det var spild af tid.
Hvis I har købt autostol eller selepude etc. efter maj 2006, så er der ingen grund til bekymring.
@Sidse wrote:
Rent ordkløveri. Jeg mener bestemt ikke eliteklasser og specialklasser er det samme, men det bliver vi aldrig enige om.
Så forstår du ikke det krav som de sætter i ptk 5.
Jeg ved udmærket, at det kræver meget at undervisnings differentiere så mange elever, og det er netop derfor jeg skriver under. For at der kan afsættes flere midler til lige præcis dette.
Undervisningsdifferentiering har ikke noget man lykkes med ved at afsætte flere midler.
Ikke for at lyde bedrevidende, men det kræver at man har faglig indsigt for at forstå hvad undervisningsdiffentiering er.@Vipse wrote:
@Duske wrote:
@Vipse wrote:
Dem der ikke støtter op om offentlige ansatte og deres kamp for en rimelig løn, er da noget så uvidende og super egoistiske.
Hvad ville i gøre hvis ingen gad passe jeres børn, syge elller gamle?
Mange indlæg i denne tråd fik mit tis i kog…puha, tag jer sammen!!!Hilsen en pædagog, der elsker sit job, men ikke vil gøre arbejdet “gratis”…
Dem, der er meste egoistiske og uvidende er de grådige, der ofte ikke er deres løn værd.
Øv en tarvelig og dum kommentar…. 🙄 😯 🙄
Synes din var så meget bedre og velovervejet 🙄
Tror du at du gavner dig sag ved at fyre sådan noget af, med tanke på at jeg eksempelvis for hver dag du strejker betaler 1600 kr for at du med stor sandsynlighed får en dyk i din brutto indkomst på 200 kr om måneden.
Det er da langt billigere for mig i længden at hyre en ungpige til at passe børnene end det er at have dig strejkende.
@Vipse wrote:
Dem der ikke støtter op om offentlige ansatte og deres kamp for en rimelig løn, er da noget så uvidende og super egoistiske.
Hvad ville i gøre hvis ingen gad passe jeres børn, syge elller gamle?
Mange indlæg i denne tråd fik mit tis i kog…puha, tag jer sammen!!!Hilsen en pædagog, der elsker sit job, men ikke vil gøre arbejdet “gratis”…
Dem, der er meste egoistiske og uvidende er de grådige, der ofte ikke er deres løn værd.
@Sidse wrote:
@Duske wrote:
@AarhusPige wrote:
Kan ikke se hvor det modsiger sig selv ?
Punkt 4 og 5 🙂
De ønsker bedre undervisningsdifferentiering, men samtidig at oprette eliteklasser i den almene folkeskole, der har en formålsparagraf, der ikke støtter niveaudeling.
I princippet skulle de kræve niveaudeling tilbage i folkeskolen.
Endvidere så har de jo stadig mulighed for at oprette deres frie grundskoler som alle andre, der kan de jo selv bestemme hvad de mere ønsker at indlemme udover folkeskoleloven.
Jeg ser ikke der tales om eliteklasser nogen steder..? Jeg hader ordet “elite”, for det er ikke alle højt begavede børn, der er bogligt stærke. Desuden er det også ofte forbundet med større eller mindre sociale vanskeligheder at være højt begavet. Derfor er det i mine øjne fint nok at oprette specialklasser til de højt begavede børn, der har brug for det. For resten er undervisnings differentiering sikkert nok.
Folkeskolen reklamerer med at være for alle, men når det er nødvendigt at oprette fri- og privatskoler f.eks. i stil med Mentiqa skolerne, er det jo tydeligvis fordi folkeskolen IKKE er for alle! Havde den været det, havde det ikke været nødvendigt for os, at flytte vores børn over på (mindre) skoler, der forstår at undervisnings differentiere.
Og sidst men ikke mindst, så betaler vi jo rent faktisk til folkeskolen over skatten, så derfor kan det ikke passe, at vi er nødt til at betale os fra, at vores børn får en undervisning, der svarer til det niveau de er på, og ikke det niveau de BURDE være på. Uanset om det er en 6 årig der er på 5 klasses niveau eller omvendt.Punkt 5 😉
klasser med højere fagligt niveau – hvem skal gå i dem?
Kald det eliteklasser, specialklasser det kommer jo ud på et i sidste ende.Du nævner selv indirekte årsagen til hvorfor det med specialklasser ikke vil kunne være en løsning i folkeskolen.
fordi det vil betyde en samling af elever med lav social intelligens, hvor imod elever med en eller flere særligt stærke faglige områder bare skal nøjes.
Nogle elever med høj intelligens er ikke bogligt stærke, hvad med dem der er?
Hvad med de elever, der har en høj intelligens, har normal social intelligens, hvor skal deres udfordringer komme fra – man kan jo ikke bare placere dem hos de boligt svage med lav social intelligens.Det lyder let, lige som ordet undervisningsdifferentiering – virkeligheden er en helt anden for det har intet med størrelsen af skolerne at gøre.
Så hvis du tror at du får en bedre undervisningsdiffentiering på en lille skole, så tager du fejl.
Der er mange måder at differentiere på.Privatskoler er ofte ikke dyrere end folkeskoler,men der stilles langt større krav til klientellet. Skik følge eller land fly.
Ja, det er etproblem,at man desværre har skåret kraftigt på specialundervisningen, og specialskolerne, så elever med adfærdsvanskeligheder ender i normalklasser og tager tiden fra de andre elever. Det er det man mener med at folkeskolen er for alle.Prøv du selv at undervise 28 elever, hvor af 2 er autister, 2 er grænsepsykostiske, 3 er ordblinde, 3 fremmesprogede etc.
Af selv samme årsag har jeg mine på privatskole – koster godt 200 kr mere om måneden end at have dem i den offentlige SFO.
@AarhusPige wrote:
@Duske wrote:
Hvilket omvendt også betyder, at der er børn, der ikke “består”, og derfor udfra den teori som 10 årige vil kunne blive hængende i de små klasser hvor niveauet modsvarer deres kompetencer.
Skolesystemer er ikke identiske og sammenlignelige på alle områder lande imellem.
Uden at lyde kynisk – men så er det måske også bedre for nogen at blive hængende i de små klasser – og i det mindste få det med, end bare at fise videre til næste klasse trin, hvilket man jo INTET får ud af, hvis man ikke har forstået basisvidenen fra forrige trin.
Hvem er det bedre for?
Er det bedre for drengen på 13 for 3. gang at få at vide, at han skal gå 3. klasse om fordi han stadig ikke kan læse, og for 3.gang at sige farvel til kammeraterne?Hvad er hans fremtid?
Hvornår skal han videre i uddannelsessystemet?
Hvor finder han motivationen henne, tilliden, lysten?Det er da langt mere psykologisk, pædagogisk og ja når man skal se på det rent samfundsøkonomisk at genindføre niveaudeling, for selve eleven, der er fagligt svag i et fag, behøver jo ikke nødvendigvis at være det i et andet fag.
Eksempelvis er jeg selv RIGTIG god til sprog, taler engelsk, fransk, “turist” spansk, svensk – og selvfølgelig dansk. Men tysk… det forstod jeg bare ALDRIG. Fik det i 7. klasse – og fortsatte i 8. hvor jeg stod fuldstændig af, da jeg aldrig fik basisvidenen fra 7. klasse. På efterskole i 9. startede jeg begyndertysk forfra, og den fes stadigvæk ikke ind! – da jeg begyndte uddannelse fik jeg IGEN begynder tysk – 2 år i træk ovenikøbet, men forstod det først. Så jeg har haft begyndertysk i 4år, og kan en meget lille smule – det er jeg også meget mere tilfreds med, end hvis jeg havde haft tysk i 5 år og intet havde fået ud af det overhovedet.
Og ovenstående er et argument for?
fordi du ikke forstod systemet, er det vel ikke ensbetydende med at du skulle være blevet i 7. klasse. 😀
@AarhusPige wrote:
@Lykkeeeee wrote:
Hmm, som kommende folkeskolelærer tror jeg desværre disse krav bliver svære at leve op til. Hvornår er det barn “for klog” til en almindelig folkeskoleklasse? Og er det ikke at sætte dem udenfor socialisering med andre børn der ikke absolut er højt begavet? Måske bliver kravene til det enkelte barn for højt, fordi de er blevet “stemplet” som højt begavet – og kan børnene klare det?
Jeg går HELT sikkert ind for undervisningsdifferentering og syns bestemt at de begavede børn, skal have andre (og bedre) vilkår og at lærerne skal blive bedre til at takle dem, og ikke glemme dem i mængden. Men ja, der er mange spørgsmåls tegn der skal tages hensyn til…
Bestemt! Men samtidigt – det fungerer jo mange andre steder i verden.. Hvor man “består” et klassetrin. Dvs. man går ikke i 0. fordi man er 6år, eller 7klasse fordi man er 13år – men man går i en klasse fordi niveauet er tilsvarende ens egne kompetencer.
Hvilket omvendt også betyder, at der er børn, der ikke “består”, og derfor udfra den teori som 10 årige vil kunne blive hængende i de små klasser hvor niveauet modsvarer deres kompetencer.
Skolesystemer er ikke identiske og sammenlignelige på alle områder lande imellem.
@AarhusPige wrote:
Kan ikke se hvor det modsiger sig selv ?
Punkt 4 og 5 🙂
De ønsker bedre undervisningsdifferentiering, men samtidig at oprette eliteklasser i den almene folkeskole, der har en formålsparagraf, der ikke støtter niveaudeling.
I princippet skulle de kræve niveaudeling tilbage i folkeskolen.
Endvidere så har de jo stadig mulighed for at oprette deres frie grundskoler som alle andre, der kan de jo selv bestemme hvad de mere ønsker at indlemme udover folkeskoleloven.
