Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@Kingosgirl wrote:
Jeg synes det er super, at du er åben omkring dette emne, for du har ret i at det er alt for lidt belyst og desværre meget tabubelagt. Samtidig kan jeg godt forstå, at der er nogle, der anbefaler den lukkede gruppe for “mor er syg”, for der er det nok nemmere at møde forståelse. Men jeg synes det er super, emnet også bliver vendt her i det åbne forum, for måske kan det være med til at ændre lidt på hvordan dette emne bliver opfattet.
Det er jo utroligt lærerigt for os alle at læse Twinmums erfaringer og så bagefter læse hvordan Pollemus har en helt anden og mere positiv erfaring at berette om. – Og de to historier viser jo tydeligt, at det er umuligt at sige om en psykiatrisk diagnose vil påvirke ens evne til at tage vare på et lille barn!
Personligt er jeg vokset op i en familie præget af psykisk sygdom. Min mormor har en ubehandlet borderline personlighedsforstyrrelse, som har præget min mor gennem hele hendes liv. Min mor er selv blevet en dejlig, kærlig mor, men har været påvirket af en manglende kærlighed, accept og støtte fra sin egen mor. Min mormor lever stadig, men er i dag dement og noget mere “behagelig” at være sammen med (da hendes borderline kom meget til udtryk som ondskabsfuldheder).
Jeg har to ældre brødre med skizofreni-diagnoser. De er begge førtidspensionerede, men har det under omstændighederne godt (stabile og i stand til at tage vare på sig selv). Den ene er i medicinsk behandling, men mangler sygdomserkendelse. Han mener, at så længe han tager sin medicin, så er han rask. Desværre vil alle andre nok mene noget andet… Han er meget socialt handicappet, usoineret og kan være en smule ubehagelig at være sammen med (det er meget svært at forklare).
Den anden er langt mere “normal” (undskyld, men det ord er bare det mest dækkende jeg kan komme på), han er faktisk ude af medicinsk behandling og bor i dag sammen med sin kæreste og har et godt flex-job. Dog må jeg indrømme at jeg inderligt håber, at de vælger ikke at få børn. For deres egen skyld (og for børnenes skyld)! De er nogle fantastiske mennesker, men de har så meget at kæmpe med, at der – i mine øjne – ikke er nogen grund til at gøre alting mere svært for dem. Børn er fantastiske(!) men de kræver og fortjener uendeligt meget af deres forældre, og det er bare ikke alle der er i stand til at give det…
Åh det er så følsomt et emne, for det er jo UMULIGT for mig/os herinde at udtale mig hvorvidt din beslutning er forkert. Men der er nok mange i din omgangskreds der vil have en mening omkring det, og jeg vil opfordre dig til at være lydhør overfor deres argumenter. De vil dig det bedste, og det er også dem, der skal være der til at hjælpe dig, hvis du gennemfører graviditeten. For en ting er sikkert; får brug for hjælp. Det gør ALLE mødre! – og nogle mere end andre…
Jeg håber du vil opfatte mit svar som min helt personlige velmente mening. Og så vil jeg endnu engang sige, at jeg synes det er super flot du stiller spørgsmålet her!
Knus, og alt mulig held og lykke!
Det er godt nok det venligste og mest velovervejede svar på så følsomt et emne, jeg tror slet ikke jeg har set så godt et svar nogensinde på UM. Det er dejligt at se så positiv en tilbagemelding når der nu så tit opstår ubehagelige situationer her på UM hvis nogen vover at skrive noget personligt/kontroversielt/anderledes.
Tak Kingosgirl!Til trådsstarter: Jeg må erklære mig enig i at dine diagnoser lyder ret “tunge”. At du selv mener du har fuldt overblik over “ups and downs” i sygdommen betyder vel ikke 100% at andre som ser dig udefra er enige?
Jeg vil tro at bare det at du tør lægge emnet ud her styrker din position i forhold til at kende dig selv og sygdommen godt nok til at være mor… somme tider! Kan dit bagland mon også hjælpe med at vurdere dig når du ikke selv ved at du er på vej ind i en dårlig periode? Og kan de magte at træde ind og måske beskytte et barns tarv frem for din lykke ved at sikre en anbringelse hvis det hele kører af sporet (rent hypotetisk, det ønsker ingen selvfølgelig)?
For hvis du også har den støtte så tør jeg godt give et forsigtigt thumbs up for den mulighed at du kan vælge at blive mor.Vær dog især opmærksom på fødselsdepression/psykose med de diagnoser du i forvejen har!!! Det kan blive blandet sammen så ingen opdager det.
@Isaa wrote:
@Thalianna wrote:
Isaa: Jeg kan se du bor i Næstved?
Hvis jeg må spørge, hvilke boligselskaber er du så skrevet op i?
Hvad er det for et sted kommunen har tilbudt?
Jeg flyttede fra Næstved efter gymnasiet men da det var så svært (og dyrt) at få bolig i København søgte jeg i første omgang i Næstved og fik tilbud på en 4-værelses inden for de første 3 måneder. Og jeg havde endda intet akut boligbehov eller børn.
Kan du få din nuværende udlejer/boligforening til at skrive under på, at du kun må bo med et barn i lejligheden? For det speeder i hvert fald processen betydeligt op.Vi bor i 3-værelses på 60 kvm med 1 barn, og vi bliver boende hvis der kommer et til inden jeg er færdig med uddannelse om 3 år.
De allerfleste familier her som bor i denne boligtype har 2 børn. Det ene værelse er præcis stort nok til skabe og en 140 cm seng (vores soveværelse). Det andet er pænt stort (8-9 kvm) men ret begrænset af nogle faste skabe som skal kunne åbnes, så i realiteten er der kun plads til en lille seng, bord/stole sæt og en reol eller skab. Gad egentlig godt vide hvordan de familier med 2 børn har indrettet sig…Bor ikke i Næstved mere.
Og den eneste information jeg har fået fra kommunen her er at man må bo 2 mennesker på 1 værelse og jeg derfor minimum er berettiget en 2værelses. Men hvis der kommer en 3’er, hvilket ikke er tilfældet havde jeg os fået den.Jeg er skrevet op i KAB og lejerbo herinde.
Øv, ellers kunne jeg have anbefalet boligselskaberne med den sædvanlige endelse bagpå.
Hvis du bliver tilbudt noget af kommunen og tager det kan du vel altid søge videre selv? Nogle steder er der krav om en karenstid på 2 år inden man kan flytte internt, det er måske værd at undersøge om dette krav kunne omgås når du nu ikke selv har valgt at du skal flytte? I så fald skal du få afgørelsen på skrift.
Held og lykke.Isaa: Jeg kan se du bor i Næstved?
Hvis jeg må spørge, hvilke boligselskaber er du så skrevet op i?
Hvad er det for et sted kommunen har tilbudt?
Jeg flyttede fra Næstved efter gymnasiet men da det var så svært (og dyrt) at få bolig i København søgte jeg i første omgang i Næstved og fik tilbud på en 4-værelses inden for de første 3 måneder. Og jeg havde endda intet akut boligbehov eller børn.
Kan du få din nuværende udlejer/boligforening til at skrive under på, at du kun må bo med et barn i lejligheden? For det speeder i hvert fald processen betydeligt op.Vi bor i 3-værelses på 60 kvm med 1 barn, og vi bliver boende hvis der kommer et til inden jeg er færdig med uddannelse om 3 år.
De allerfleste familier her som bor i denne boligtype har 2 børn. Det ene værelse er præcis stort nok til skabe og en 140 cm seng (vores soveværelse). Det andet er pænt stort (8-9 kvm) men ret begrænset af nogle faste skabe som skal kunne åbnes, så i realiteten er der kun plads til en lille seng, bord/stole sæt og en reol eller skab. Gad egentlig godt vide hvordan de familier med 2 børn har indrettet sig…@Sara_Maria wrote:
@Thalianna wrote:
Jeg mærkede ingen bobler men spark fra uge 19.
Undskyld hvis jeg spørger dumt, men hvor skal moderkagen ligge hvis ikke ud mod maven? Ind mod ryggen? Helt oppe i livmoderen?
Tror den kan ligge mod alle sider i livmoderen 🙂
Ja, logisk set kan den vel sidde hvorsom helst men troede bare at det var allermest udbredt hvis den sad fortil.
Jeg mærkede ingen bobler men spark fra uge 19.
Undskyld hvis jeg spørger dumt, men hvor skal moderkagen ligge hvis ikke ud mod maven? Ind mod ryggen? Helt oppe i livmoderen?
Hvis du kan finde noget akut og midlertidigt har jeg en ide til hvor du videre kan søge hen hvis du er under uddannelse.
Vi bor på Kagsåkollegiet mellem Herlev og Gladsaxe, i en 3-værelses på 60 kvm til 4621 kr. Du kan eventuelt slå den op på kollegiernes kontor punktum dk (kollegium nr. 9, boligtype A).
Der er daginstitutioner på selve området og ganske kort til en skole. Fællesvaskeri og grønne fællesområder med 2 små legepladser. Og MASSER af børn.
Vi stod på venteliste til en 2 værelses i 10 måneder da vi flyttede herud, men det kan nok gå hurtigere når man står i en akut situation da ansøgerne tildeles points efter boligbehov og ikke bare er et nummer på en liste.Håber snart du finder noget.
Børnetøj medsat fra 499 kr til 40 kr… gratis fragt. Det er det køb hvor jeg har sparet mest i procenter.
Det bedste køb rent praktisk har været mylicondråber mod luft i maven og lactulose. De har virkelig reddet vores hverdag et par måneder, fatter ikke at jeg var så meget imod at begynde med dem.
Undskyld hvis det er lidt off track, men hvis ens mand så tjener 5000 kr så får man stadig selv 12000 kr ?
Det lyder da meget rimeligt. Hvis du selv er lidt lille i det så kan du jo ikke forvente at føde en basse på 4-5 kg.
I 33+1 blev Nanna skønnet til 2000 g, i 36+1 (af egen læge) til 3000 g. Hun har ligget der et sted imellem for hun kom ud 38+4 på 3062 g og 49 cm. En helt fin baby, bare ikke så stor.
Mener tommelfingerreglen er at de sidste uger før fødslen tgae rbaby ca. 250 g på om ugen, så hvis du føder til termin bliver det da en pæn størrelse.
Mig: 3250 (36+1)
Nanna: 3062 (38+4)Så lidt er der om snakken, men jeg var blevet noget større hvis jeg var født til termin.
Tak for svar alle sammen.
Det er sådan set heller ikke fordi jeg er ked af det eller bekymret på nogen måde. Jeg synes bare det er en spøjs rækkefølge at gøre tingene på.
Jeg er slet ikke i tvivl om at hun er stærk nok i ryggen til at sidde. Både sundhedsplejerske og læge siger at de aldrig har set noget lignende. Hun kan rejse sig direkte fra liggende stilling bare ved at lave en mavebøjning og var meget tidligt i gang med at trille omkring og vende sig i sengen. Hun skifter også gerne fra kravlestilling til siddestilling og omvendt men kan/vil bare ikke blive siddende.
Vi skal snart have taget et pasbillede til hende men har udsat det mange gange i håb om at hun kunne sidde selv så det bliver lidt nemmere at få godkendt billedet. Desuden er det meget anstrengende i dagligdagen at hun ikke kan sidde med et stykke legetøj og underholde sig selv 1 minut, når nu hun er blevet for stor til skråstolen (for det ved vi også godt men mangler ligesom et alternativ når vi roder med ledninger eller skal ordne noget).
Efterspørger måske mere noget der kunne vække hendes interesse for at sidde, snarer end fremme hendes evner for det. Skønt i øvrigt at høre hvor forskellige ungerne er.
Nej, for sørger bare for at afstemme udgifterne efter de til tider svingende indtægter. Mange ting kan reguleres ned hvis økonomien er lidt stram en måned, vores dagligdags forbrug har aldrig betydet at vi missede eller fik udsat en regning.
Har heller ikke fået min endnu. De andre fra min mødregruppe fik deres da de begyndte at trappe amningen ned. Jeg natammer stadig (SUK). Mange får den når de holder op med at natamme.
Nanna er over 7 måneder og kan stadig ikke.
Hun er til gengæld god til at komme omkring på gulvet og det kan hun meget bedre lide. Så ethvert forsøg på at få hende til at sidde ender med at hun kaster sig fremad og slår sig hvis vi ikke griber ind.@Livsmor wrote:
@Louiise90 wrote:
jeg sys sku det i orden med PKS, det er op til folk selv,.
det er da rart a vide man selv kan bestemme,,. helst vil jeg gerne selv føde almindeligt,.
og så tror jeg grunden til a man selv kan bestemme er at vi spare utrolig mange penge og timer på de danske sygehuse ved PKS..
Ej penge sparer det da ihvertfald ikke. Det er jo meget dyrere.
Jo da, i forhold til AKS.
