Nu har jeg ikke lige fået læst alle besvarelserne i tråden igennem, så hvis noget bliver gentaget må I meget undskylde.

Er også lidt splittet mht det planlagte kejsersnit. Synes på den ene side det er noget fis som førstegangsfødende at vælge PKS alene pga angsten for at føde. Der er dog tilfælde hvor jeg synes det er den bedste løsning, f.eks. hvis en kvinde er blevet misbrugt som barn eller voldtaget og derfor er sygeligt angst for at skulle føde. Man må også tænke på at smerten og risikoen for komplikationer stiger hvis kvinden ikke tør give sig fuldt ud og arbejde med kroppen. Så er det måske bedst med et kejsersnit.

Fik selv Nanna ved PKS, jeg mener ikke det var at føde selv. Siger stadig “den dag Nanna kom ud” i stedet for “den dag Nanna blev født”. Havde også meget svært ved at føle noget som helst tilhørsforhold til hende før hun var 2 måneder. Selvom jeg var vågen under operationen gik der jo lige nogle minutter hvor de tog hende med ud og tjekkede hende og jeg føler at jeg mangler noget der. Bliver ved med at få min kæreste til at fortælle hvad de gjorde ved hende osv. Kan kun forestille mig at det er værre efter fuld narkose.
Jeg fik valget mellem kejsersnit og fødsel fordi hun lå i en skæv underkropsstilling. Takkede ja til PKS fordi overlægen mente der var mindre end 10% chance for at føde selv og hun kunne sidde fast og få iltmangel. Jeg er selv født med iltmangel og har nogle gener af det, det ville jeg ikke ønske for mit barn for alt i verden.

Til gengæld må jeg sige at man også hører rigeligt med skrækhistorier om kvinder der bliver presset af deres jordemødre til at føde vaginalt selv når der er noget galt. En fra min mødregruppe pressede i 1½ time før de tog ham ud. Han lå i underkropsstilling og var gået skævt ned så det eneste de opnåede var at han havde åbne sår på ballerne og var meget forkommen.

En sjov ting: Jeg faldt i dag over en annonce på ebay hvor en englænder prøvede at overbevise en køber om at Okker Gokker skam skal være snulret på det strikstof der er i deres silkekjoler. Den var helt ny men med løse tråde og struktur i stoffet som umiskendeligt ligner fnuller. Det duer da bare ikke hvis man skal bortforklare en vares fejl med dens mærke.

Jeg mener helt bestemt at Molo, Katvig, Småfolk osv. også er mærketøj. Det kan man da se på trendsales og andre steder hvor det sælges videre. Folk køber det gerne selvom det beskrives som slidt, når blot man nævner at sådan gør det her mærke jo (Katvig falmer hurtigt, Halling fnulrer nemt osv.) Er der så ikke noget galt med tøjet? Er det fordi producenterne lever højt på mærket i nakken og slækker på kvaliteten eller hvad? Det tror jeg nemlig.

Jeg selv og min kæreste går i billigt tøj, altså H&M eller supermarkedsmærkerne. Det holder da super. Jeg synes endda H&M kan være lidt pebret i betragtning af at det kun er tøj de sælger, 250 kr for et par bukser er godt nok en del penge, så skal de også holde mange år.
Der er jo også forskel på hvilke stoftyper der holder af de billige mærker, jeg køber generelt ikke billigt tøj i jersey men gerne i poplin eller andet der ikke fnulrer. Med de “hårdføre” stoftyper er der ikke så meget forskel på stoffer, så er det mere syninger og tryk der kan give problemer synes jeg.

Til Nanna handler jeg nu næsten udelukkende på Trendsales. Der er det stadig de billige mærker men også andre børnetøjsmærker som Ducky Beau, Mexx, Minymo, Ticket to Heaven, Pippi, Schuster&Haugaard og Wheat. Men det køber jeg kun brugt og til priser der max svarer til nyt tøj fra H&M. Ellers kunne jeg jo lige så godt købe nyt. Senere vil jeg også godt købe Pompdelux, Osh Kosh, Okker Gokker og Roselille brugt, men hun skal kunne passe det længere hvis det skal kunne betale sig.

Har også med stort held købt mærketøj på ebay i England til videresalg. F.eks. et par helt nye Hilfiger babyjeans til 32 kr. inkl fragt nu til aften. Til den pris vil jeg gerne prøve det for at se om pris og kvalitet følges ad, hvis det er for upraktisk til babyleg sælges det videre.

Der var en afstemning om sygdom under graviditeten for et stykke tid siden. Den viste at langt flere her på ungmor bliver sygemeldt end landsgennemsnittet.
Hvorfor mon? Jeg spekulerer lidt på om de ældre mødre, hvoraf en relativt større del er på arbejdsmarkedet, bare bider det i sig pga hensynet til kolleger eller kunder og frygt for at miste arbejdet? Folk som går i skole, som mange unge, er alene om ansvaret og konsekvensen ved at være sygemeldt og blive forsinket, så måske er det så lidt lettere at tage beslutningen om at blive sygemeldt?
Eller er svaret at unge gravide bare er ynkelige, forkælede og pjevsede?

Jeg var på studiet indtil uge ca 33 men blev aldrig rigtig sygemeldt med lægeerklæring. Holdt bare op med at komme der fordi jeg ikke kunne gå eller cykle godt nok til at komme ind på studiet og ikke kunne følge med ved at læse hjemme. Havde ondt i bækkenet men ikke nok til at kalde det bækkenløsning. Hvis jeg havde haft et stillesiddende job og haft kørelejlighed direkte til arbejde ville jeg sagtens kunne holde indtil 4 uger før termin, sikkert også længere. Så jeg vil sige at jeg var rask.

Det burde slet ikke være muligt at skønne fostervægt så tidligt, kan slet ikke forstå hvorfor din JM dog har gjort det. Det er først fra uge 23 at babyerne begynder at skille sig ud fra hinanden, det er urealistisk at skønne noget før uge ca. 25-26.

Mht fødslen skal du nok ikke regne med igangsættelse, det gør de mest for flergangsfødende som tidligere har fået store børn ved akut kejsersnit.

Men der kan jo nå at ske meget endnu. Bare tag det helt roligt og se hvad hun siger i uge 32.

-hvor gamle er i egentlig? 21 år

– hvor gamle var i da i blev gravide? 20 år

– hvis i blev gravid under uddannelse, gennemførte i den så? (hvilken, og hvor lang tid manglede i for at være færdige)?
Testede positivt en af de første dage på 2. år af biokemistudiet på uni. Fulgte undervisningen indtil februar, missede en eksamen i april og fødte 28. april. Når jeg starter til februar tager jeg det missede kursus om og fortsættet så. Har 3½ år tilbage.

Din fordele/ulemper liste ligner præcis min mht hvornår vi kan få vores næste barn. Jeg er først færdig med min uddannelse om 4 år og det synes jeg godt nok er lang tid at vente.
Selvom du siger at meget af tiden vil gå med at sidde hjemme og skrive projekt skal du også regne med en faldende produktivitet pga træthed, især i starten og til slut. Netop af den grund lovede jeg mig selv at ved næste graviditet skulle det ikke falde sammen med noget vigtigt studiemæssigt men hvornår er så lige det bedste tidspunkt når man har eksamen 4 gange om året?

Mht økonomi er barselsdagpengene 96 kr i timen, så med en fuldtidsstilling svarer det til godt 14.500 kr (9.500 kr efter skat) om måneden og det må da siges at være en del mere end SU. Du skal bare være meldt ind i en A-kasse. Hvis du ikke er får du kontanthjælp som for gravide og barslende vist er lidt over 12.000 kr før skat. Håber det hjælper.

Jeg skulle have pks. Da jeg ligger på operationsbordet, viklet ind i slanger og drop og ret nøgen, finder teamet ud af at de mangler en reservelæge. Før de begynder at skære skal to læger uafhængigt af hinanden tjekke at jeg er den rigtige patient. (En ret kløgtig ide eftersom jeg faktisk blev kørt for tidligt ned til operationsgangen og det viste sig at portøren skulle have hentet en anden fra barselsgangen til fødegangen. Gad vide hvad der blev af hende? Da jeg lå uden for stuen i sengen troede JM at jeg var patient til en anden operation fordi jeg ingen mave havde når jeg lå ned så de rendte rundt og ledte efter mig).
Jeg endte med at ligge nøgen og udspændt som en anden Jesus på korset i 10 minutter mens de hentede lægen som blot spurgte om navn og cpr nr og så gik igen. Fedt.