en anden ting er vel om i har en sag til bolignævnet, hvis det bevidst er undladt at blive fortalt.

dernæst er det fuldstændig uacceptabelt at skal bruge jeres egne penge til at renovere en bolig indendørs og samtidig lægge et så højt indskud.
Den på gældende udlejer tjener jo Kassen på jer.
Forstår slet ikke, selvomd et jo ikke nytter noget nu, at i har kunnet indgå på de vilkår. Det er jo helt absurd.

Lejeloven tilskriver udlejer et ansvar for indvendig vedligehold, OG det er ikke JER men jeres udlejer, der skal betale for at få udbedret dette svamp.

hilsen Joan

Jeg synes det er fuldstændig underordnet, hvilke årsager du havde til at få en abort.
Hvis du på det tidspunkt følte, at det var den rigtige beslutning. Jamen, så var det den rigtige beslutning.
Jeg forstår ikke, hvorfor der stadig er mennesker i Danmark, der føler sig hævet eller bedre end andre, fordi de foretager andre valg eller har andre holdninger. Men det afspejler meget deres menneskesyn.
Til gengæld synes jeg, at det er helt okay at man personligt er imod abort, og for så vidt synes jeg også det fuldt legalt at ytre sin mening omkring sin modstand og sin uforståenhed overfor hvordan andre kan tage et sådan valg. Blot man undlader at fordømme andre. og det kan sagtens lade sig gøre.

og den der med abort som præventionsform – jeg forstår ikke lige helt definitionen. Der er naturligvis nogle kvinder, men jeg tror absolut det er et fåtal, der fuldstændig undlader nogle typer beskyttelse. Men er en smutter, således også at forstås som manglende prævention, fordi der er da ingen prævention, som er fuldstændig sikker. Jeg kender da indtil flere der er blevet gravide på p-piller, eller med en spiral, eller selvom der har været anvendt kondom.

Det der med at sikre verdensfreden – men gør de det?
For mig at se, at der nemlig truffet en politisk beslutning, som skaber mere afstand, fordi man har grebet det an på den måde som man nu en gang har. Man skal nok lige huske, at krigen i afghanistan, handlede ikke om at skabe fred alene. I massevis af år har taleban nedtrykt den afghanske befolkning uden indgriben, når man greb ind var det en hævntogt for 11/9 – for at tilfredsstille den amerikanske befolknings umiddelbare behov for at der skulle ske noget.
Grundlaget for at gå ind i Irak viste sig også uholdbart – verdensfred, eller?
Der findes jo massevis af lande i verden, hvor man måske burde gøre lidt mere. Iran? Korea? er vel også trusler.
Så for mig at se, er det en politisk beslutning på en usædvanligt dårligt grundlag. Og det er med til at øge fundamentalismen, og udbrede fundamentalisme i eks. lande som Danmark. Så vi faktisk er MERE sårbare end før.
Så verdensfred?

Dernæst – så nej soldaterne kan intet gøre i forhold til den politiske situation. De følger jo ordrer.
Til gengæld har de valgt deres erhverv vel vidende hvilken risiko dette indebærer.
Jeg mener dog at mange af dem vi sender afsted er alt for unge og umodne til at kunne vurdere omfanget af det de kaster sig ud i. Der er unge mænd på 18 år, der mens de aftjener deres værnepligt bliver spurgt, om de vil på det der videre forløb, hvorefter de så risikerer at blive sendt i krig.
Og jeg har det virkelig sådan, at der burde være en nedre grænse for, hvornår man kan stilles overfor det valg. Og i mine øjne bør det ikke være 18 år.

Prøv og tænk i USA sender man soldater i krig, der ikke en gang må drikke alkohol, fordi man ikke mener de er modne nok og derfor er grænsen i nogle stater 21 år. Men at komme i krig det kan man godt.

det hænger slet ikke sammen, synes jeg.

Så nej, jeg ville heller ikke være at finde til en parade, men det er udelukkende pga. min politike holdning.
Men jeg mener helt klart, at de soldater der vender hjem og eks. som i den verserende sag med ham den soldat der er blevet invalideret, der bør man da sikre at de har noget at komme hjem til, og en HJEM altså fysiske rammer at opholde sig i. Og det mener jeg så bare at staten må sørge for – istedet for bare at ligge ud til de enkelte kommuner.

Der er jo ingen som kan fortælle sig, at det er rigtigt eller forkert at få en abort.

Jeg ville personligt, stille mig selv en række spørgsmål og være ærlig overfor mig selv.

Jeg ville tænke:
Kan jeg drage omsorg og tage vare på dette barn?

Har jeg tid og overskud til denne barn?

Kan jeg forsørge dette barn, og drage økonomisk ansvar for det på en måde, således at det udfra min målestok får en opvækst, hvor der er penge til det, som der skal være penge til?

Jeg ville også tænke:
hvis jeg får dette barn nu, kan jeg stadig udleve mine drømme – kan jeg opfylde mine drømme og ønsker for uddannelse, mine ambitioner job og karrieremæssigt, kan jeg opfylde min økonomiske målsætninger i fremtiden…

og herudfra ville jeg vurdere, om jeg så selv mente, at det var godt for mig at få dette barn.

@LilleLuna wrote:

Syn’s det er lavt at tale om omsorgssvigt – for så vidt jeg kan høre, mangler Tristan intet. Situationen er ikke holdbar i længeden – nej.
Men der bliver jo også netop arbejdet på sagen.

Jeg tror der er så mange nuancer af denne her sag, som vi ikke kender til, så i virkeligheden kan vi vel hverken dømme eller rådgive – bare lytte : )

jeg betvivler absolut ikke at Ts gør alt, hvad der står i hendes magt for at drage omsorg for sit barn.

Og jeg er hverken lav eller fordømmende. og jeg vil da gerne give reference til det faglitteratur, der bl.a. danner grobund for hvorfor jeg tolker de ting jeg læser, som jeg gør.
Og det er en bog der hedder omsorgssvigt er alles ansvar. og barndommen varer i generationer. Bøger som jeg har haft stor glæde af til at forstå de mekanismer, der opstår i forskellige situationer. Og som lige netop er det der gør, at jeg ikke fordømmer det. Fordi hvordan skulle jeg kunne fordømme noget, som er så menneskeligt.
Og jeg mener faktisk, at det ts gør lige nu og de reaktioner hun har er fuldt ud forståelige og menneskelige. Og det skriver jeg altså også.

men min baggrund betyder også, at min definition af svigt er meget meget bred – og dvs. at man kan sagtens være ekstremt omsorgsfuld, men stadig have nogle rammer, der bidrager til et svigt. eks. ser vi det også i voldsramte familier, hvor kvinderne gør alt, hvad de kan for at opretholde dagligdagen, men børnene er stadig svigtede, fordi den fysisk ramme er usikker, fordi hvornår flipper far igen.

men jeg tror ikke, at du har samme opfattelse af begrebet omsorgssvigt, som mig.
og derfor bliver det udelukkende opfattet som om jeg er lav og negativ. Og det faktisk slet ikke min hensigt.

Men det ændrer ikke på, at jeg mener at dette barn bør fjernes fra disse rammer. Og derfor håber jeg også, at hvis ts ikke selv kan komme ud af, så myndighederne kan. Og her mener jeg ikke en tvangsanbringelse – men simpelthen sørge for at hun og det her barn, får et trygt og sikker opholdssted. Og hvis det er rigtigt, at det her har stået på i et år, og det erjo det jeg har læst i denne tråd, så må det hellere have været i går de fandt det opholdssted end i morgen.

Så i stedet for bare at kalde mig lav, hvilket jeg synes er ret negativt ladet, burde man måske lige læse mit indlæg, sådan som det er ment og også skrevet i en omsorg og bekymring…

og grunden til at jeg stille de afsluttende spørgsmål er simpelthen, fordi at når man står i situationen, betragter man måske slet ikke sig selv som så presset som man egentlig er. Det kaldes også overlevelsesinstinkt. Og det er rigtig rigtig godt at mennesker besidder den evne. Men den er desværre også samtidig med til at misfarve vores opfattelse. Og det ville ikke være unaturligt, at at kome en meget voldsom efterreaktion, når der er fundet et sikkert opholdssted. Det ville være fuldstændig normalt, at reagere – nogle vil endda reagere med symptomer som post tramatisk stress syndrom. ligesom man også kan se ved voldsramte kvinder.

og det ts er udsat for at altså også en form for vold.
Så nej, det er slet ikke negativt mente. Det er faktisk mit alvor, at jeg er meget bekymret. Og det at jeg skriver som jeg gør, er ment som en omsorg. Fordi jeg vil hellere beskrive, hvad jeg faktisk læser står skrevet, og agere udfra det. Ens bare skrive at det skal nok gå.

Og et andet spørgsmål:
Hvis du ikke er påvirket, hvordan kan det så være at du i en krisesituation som den beskrevne, finder ressourcer til at bede om internetforbindelse for at skrive her på siden.
Det fremstår altså som et valg, der er taget, når man er presset. Fordi det er nok ikke lige det valg, de fleste andre forældre ville tage.
men måske et forståeligt valg, fordi du netop er så påvirket – hvilket jeg jo godt kan forstå…

men upåvirket er nok det ord som jeg finder aller mindst beskrivende.
og jeg finder det faktisk ekstremt foruroligende og bekymrende.

det dit barn lige nu bliver udsat for er i en eller anden grad et svigt, en form for omsorgssigt.
Og det synes jeg er rigtig synd for dit barn.